Selskabet bag det sociale medie Snapchat, Snap Inc., omsatte i hele 2024 for 5,36 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 38,5 milliarder danske kroner.

Det er en stigning på 16 procent sammenlignet med året før, viser årsregnskab, der er blevet offentliggjort tirsdag aften.

Nettoresultatet lyder på et tab på 698 millioner dollar. Det er en forbedring i forhold til året før, hvor der blev præsenteret et nettounderskud på over 1,3 milliarder dollar.

Nettoresultatet er de penge, der er tilbage i et selskab, når alle indtægter og udgifter er gjort op.

Ifølge MarketWire er indtjeningen i fjerde kvartal bedre end forventet.

Investorerne lader også til at have taget pænt imod regnskabet. Aktien i selskabet stiger med over seks procent i eftermarkedet.

På eftermarkedet kan man fortsat handle med aktier, efter at børsen er lukket.

Evan Spiegel, administrerende direktør for Snap Inc., siger i regnskabet, at 2024 var et år "med betydelige fremskridt inden for virksomhedens kerneprioriteter".

- Antallet af aktive annoncører er mere end fordoblet i fjerde kvartal, og de forbedringer, vi har foretaget på vores annonceringsplatform, har både forbedret annoncørernes præstationer og bidraget til en vækst i omsætningen, siger Evan Spiegel.

Alene i fjerde kvartal 2024 omsatte selskabet for lidt over 1,5 milliarder dollar, hvilket svarer til en stigning på 14 procent sammenlignet med samme periode året før.

Nettoresultatet ligger på ni millioner dollar for kvartalet. Efter samme periode sidste år blev der præsenteret et nettounderskud på 248 millioner dollar.

Antallet af daglige aktive brugere var 453 millioner i fjerde kvartal, hvilket er en stigning på 39 millioner, lyder det.

Snapchat blev lanceret i 2011 og blev hurtigt populært blandt særligt unge brugere.

På det sociale medie kan man sende billeder, videoer og beskeder, som forsvinder, efter at de er blevet set.

/ritzau/

Alphabet, selskabet bag Google, omsatte i fjerde kvartal 2024 for 96,5 milliarder dollar.

Det svarer til næsten 700 milliarder danske kroner og er en stigning på 12 procent sammenlignet med samme periode året før.

Det viser selskabets seneste kvartalsregnskab, der er blevet offentliggjort tirsdag aften.

Trods væksten lever tallene ifølge MarketWire ikke op til forventningen, der lød på en omsætning på mere end 700 milliarder kroner.

Investorerne har da heller ikke umiddelbart taget pænt imod regnskabet.

Alphabet-aktien falder således med over seks procent i det amerikanske eftermarked.

På eftermarkedet kan man fortsat handle med aktier, efter at børsen er lukket.

Alphabets topchef, Sundar Pichai, lader umiddelbart til at være tilfreds med selskabets resultater.

- Fjerde kvartal var et stærkt kvartal drevet af vores lederskab inden for AI (kunstig intelligens, red.) og momentum på tværs af forretningen, siger topchefen i regnskabet og tilføjer:

- Vi bygger, tester og lancerer produkter og modeller hurtigere end nogensinde og gør betydelige fremskridt inden for beregning og effektivisering.

Tidligere har Alphabet haft medvind med hensyn til selskabets cloud-tjenester.

Men heller ikke på dette område lever væksten op til forventningen, da selskabet præsenterer en vækst på 30 procent i fjerde kvartal med indtægter for 11,96 milliarder dollar.

Forventningen lød ifølge Børsen på 12,19 milliarder dollar.

I forbindelse med regnskabet annoncerer Alphabet planer om at investere omkring 75 milliarder dollar i kapitaludgifter i 2025.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er det overraskende for analytikerne, og det fremhæver de stigende omkostninger ved udviklingen af AI.

Ligesom andre teknologigiganter satser Alphabet tungt på kunstig intelligens på tværs af alle sine produkter.

Mod slutningen af sidste år lancerede selskabet Gemini 2.0, der er selskabets mest avancerede AI-model til dato.

/ritzau/

I mere end fem år har de to erfarne CBS-forskere Jesper Rangvid og Henrik Ramlau-Hansen offentligt kritiseret danskernes tvungne pensionsordning i ATP.

Pensionskæmpens investeringsstrategi har ad flere omgange været under beskydning. Senest i kølvandet på krisen i Northvolt, hvor ATP havde investeret 2,3 milliarder kroner, som nu er stort set tabt.

Også de to forskere har kritiseret ATPs strategi, og for tre år siden kom de første gang med deres bud på, hvordan man i stedet kan skrue ATP sammen, så danskerne får en endnu bedre pensionsordning. Men indtil videre har ATP ikke taget forslaget til sig.

Derfor har Rangvid og Ramlau-Hansen nu også regnet grundigt på det. Matematikken viser, at danskernes ATP-pension kan blive op mod 34 procent højere, hvis ATP lytter til de to kritikere.

»ATP er specielt vigtig for de personer, der gennem livet har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Netop derfor er ATP i sin nuværende form ikke hensigtsmæssig. Vi mener, man bør lave ordningen om,« siger Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS.

Sammen med Henrik Ramlau-Hansen, der er tidligere administrerende direktør i pensionsselskabet Danica og nu lektor ved CBS, har han designet et spritnyt ATP-produkt, som ifølge dem vil give en markant højere ATP-pension. 

ATP, der er bekendt med matematikken og analysen bag de to kritikeres forslag, afviser konklusionerne over for Berlingske.

»Vi deler ikke Ramlau-Hansens og Rangvids konklusioner,« udtaler risikochef Jacob Lester til Berlingske i et e-mailsvar.

Oplagt at ændre ATP

ATP – Arbejdsmarkedets Tillægspension – blev stiftet ved lov i 1964. Det skete for at sikre, at alle danskere fik en pensionsordning, og den dag i dag betaler alle med en indkomst ATP-bidrag. En privat fuldtidsansat betaler 3.564 kroner til ATP om året.

Men selvom pensionssystemet generelt har ændret sig markant siden 1964 blandt andet med fødslen af arbejdsmarkedspensioner, er der ikke blevet pillet synderligt ved formålet for ATP.

Netop pensionsområdet er blevet politisk debatteret de seneste måneder. I sommer lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at Socialdemokratiet ønsker at mindske stigningen i pensionsalderen. Et udsagn, som vakte diskussion i regeringstoppen.

Den igangværende diskussion om pension er ifølge Ramlau-Hansen en kærkommen lejlighed til politisk at genbesøge ATPs formål.

»Det er oplagt, at man som led i en kommende omlægning af det danske pensionssystem også tager et kig på ATP-ordningen,« siger han.

ATPs opgave – som står nedfældet i den såkaldte ATP-lov – er fortsat at sikre danskerne en garanteret og livslang pension. Pensionskæmpen lover danskerne en såkaldt nominel garanti – et bestemt beløb i kroner og øre udbetalt, fra den dag pensionslivet begynder, til livet slutter.

Tanken er, at dette beløb gradvist skal vokse for at sikre købekraften, også i fremtiden. Noget de to kritikere tidligere har påpeget, at ATP ikke er lykkedes med.

Lige nu lyder den årlige udbetaling til pensionisterne på i gennemsnit 16.600 kroner.

Netop garantierne har været omdrejningspunktet for den nu årelange strid mellem ATP og de to kritikere.

Lidt forsimplet beskrevet, er det ATPs holdning, at der ikke kan ændres på ATPs investeringsstrategi, fordi garantien er politisk vedtaget ved lov, og det sætter nogle naturlige begrænsninger for, hvordan den godt 700 milliarder kroner store formue kan investeres.

Omvendt mener Rangvid og Ramlau-Hansen, at garantien gennem tiden har fået ATP til at træffe meget tvivlsomme investeringsbeslutninger, som begrænser pensionskæmpen i at nå et tilfredsstillende afkast for sine medlemmer.

Eksempelvis kostede strategien i 2022 svimlende 64,5 milliarder kroner. Et tab, ATP ikke har vundet tilbage endnu.

Tabet satte for alvor ild i kritikken og fik de to CBS-forskere til at fremsætte deres bud på, hvordan man kan gentænke ATP, så den slags tab ikke gentages.

Martin Præstegaard, ATPs administrerende direktør, har i flere interview opfordret kritikere til at kigge forbi hovedkontoret i Hillerød og fremlægge deres forslag til ændringer i ATP.

»Hvis Rangvid kan komme op med en bedre investeringsstrategi end den, vi har, som passer til vores produkt og rolle i systemet, så er jeg lutter øren,« lød det eksempelvis i et interview med Berlingske sidste år.

Det lader altså ikke til, at ATP har taget notits af det bud på en ny ATP-model, som Rangvid og Ramlau-Hansen har turneret med i tre år. Derfor fremlægger de nu også beregninger på modellen for at tydeliggøre deres forslag.

Noget kritik har de dog taget til sig i Hillerød. I sidste uge kunne ATP oplyse, at man har hyret tidligere direktør for Finanstilsynet Jesper Berg til at stå i spidsen for en kommission, der skal granske ATPs investeringsstrategi.

Markant højere pension

Den komplicerede maskine, som ATP er, er tænkt mere simpel i Rangvid og Ramlau-Hansens model.

Her skal pengene være investeret hovedsageligt i aktier med global spredning, ejendomme og alternative investeringer, når man er ung. Gradvist op mod pensionering – begyndende 15 år før pensionen – skal opsparingen rulles over i obligationer.

Mens deres model adskiller sig markant på flere områder, har modellen et strejf af ATPs karakteristika. I modsætning til danskernes arbejdsmarkedspensioner, vil kritikernes ATP-model ligesom den nuværende sikre, at udbetalingerne er nominelt garanteret under selve pensionen.

Samtidigt mener de, at hvis modellen laves om, bør indbetalingerne til ATP øges til 10.000 kroner årligt og løbende følge lønudviklingen, så ATP rent faktisk bliver et reelt supplement til folkepensionen, som ATP fastholder at være.

På baggrund af forventningerne til udviklingen i aktie- og obligationsmarkedet har Rangvid og Ramlau-Hansen med hjælp fra Mads Hebsgaard, der er kandidatstuderende i matematik, regnet på, hvad deres bud på en ny ATP-model vil kunne sikre danskerne i pension sammenlignet med ATPs nuværende model.

Den komplicerede matematik tager udgangspunkt i, at politikerne giver Rangvid og Ramlau-Hansen ret i, at man bør hæve indbetalingerne til 10.000 kroner om året.

Mens beregningerne for kritikernes egen model følger Rådet for Afkastforventninger, der forventer et årligt afkast på aktiemarkedet på 5,1 procent efter pensionsskat og omkostninger, har beregningerne for ATP taget udgangspunkt i ATPs historiske afkast på 8,9 procent.

»Vi tror ikke, at ATP kan levere et så meget højere afkast end det generelle aktiemarked. Det er de ikke lykkedes med de seneste 12 år. Men for ikke at kunne klandre os for at være forudindtaget, regner vi på ATPs historiske afkast,« siger Jesper Rangvid.

Alligevel præsterer kritikernes model bedre end ATPs egen model.

Matematikken viser, at deres pensionsordning vil udmunde i en årlig pension på cirka 40.000 kroner, hvilket er 14 procent højere end den pension, danskerne ville få udbetalt med den nuværende ATP-model.

Hvis ATP fremover blot klarer sig på linje med det generelle aktiemarked, vil Rangvid og Ramlau-Hansens model levere en årlig pension, der er 34 procent højere end ATPs model.

De to CBS-professorer har også regnet på scenarier, hvor de finansielle markeder udvikler sig mindre positivt. Selv i dårlige tider vil Rangvid og Ramlaus model præstere bedre end ATPs nuværende investeringsstrategi.

Men hvis det går helt galt, og aktiemarkederne for alvor kommer i problemer, vil ATP klare sig en smule bedre end kritikernes model.

Worst case koster 

De to CBS-folk har lavet beregninger, der viser, at i et skidt aktiescenario, som de vurderer, der er fem procent sandsynlighed for, vil deres forslag levere en årlig pension, der er 5,9 procent lavere end det nuværende ATP-produkt.

Hvis aktiemarkedet crasher, vil danskernes arbejdsmarkedspensioner gøre det samme. Men det vil ikke i lige så høj grad ske for det nuværende produkt i ATP, fordi ATPs andel af aktier i porteføljen er markant mindre.

»Det betyder jo, at ATP i en vis forstand satser på, at aktier fremover giver et dårligt afkast, og at obligationer på lang sigt er en bedre investering. Det tror vi og mange andre ikke på,« siger Henrik Ramlau-Hansen.

For at kunne holde sine medlemmer, hvad man har lovet og dermed opretholde garantien, har ATP nemlig størstedelen af formuen investeret i sikre obligationer. Resten er placeret i en investeringsportefølje, hvor rammerne for at investere er friere.

Indtil nu har ATP-medlemmernes opsparing, som altså hovedsageligt er placeret i obligationer, derfor ikke fået glæde af de seneste års »betydelige« aktiestigninger, konstaterer Henrik Ramlau-Hansen:

»De har ikke i tilstrækkelig grad fået glæde af for eksempel Novo Nordisks fantastiske udvikling af medicinalprodukter og den værdiskabelse, som ai repræsenterer.«

»Vores argument er – og det bekræftes af mange års forskning – at man skal have flere aktier i sin pensionsopsparing, når man er ung, og færre jo ældre du bliver. Det gælder i særlig grad mange af de personer, som ATP er mest målrettet mod,« pointerer Ramlau-Hansen.

Lige nu er der nemlig 35 procent af danskerne, der ikke har andet til at forsøde pensionisttilværelsen end folkepensionen og ATP.

Specifikt peger Ramlau-Hansen og Rangvid på nyere forskning fra 2018, som har undersøgt, hvor meget risiko man bør tage i en obligatorisk pensionsordning som ATP.

Konklusionen er – simpelt forklaret – at de 35 procent af danskerne, der ikke har andet end ATP og folkepensionen, faktisk bør have en endnu større aktieandel i deres ATP-opsparing, end de medlemmer, der også har investeret penge andre steder, vurderer de.

ATP-pensionen bør derfor netop kompensere for, at 35 procent af medlemmerne – dem som ATP er vigtigst for – typisk har mindre aktierisiko andre steder i deres økonomi, mener de to kritikere.

»ATP har et slagkraftigt argument om, at ATP betyder meget for dem, der ikke har andet end ATP og folkepensionen. Sådan vil det også være mange år ud i fremtiden, og derfor er der ingen tvivl om, at ATP spiller en særlig rolle i det danske pensionssystem,« siger Henrik Ramlau-Hansen og tilføjer:

»Men kernen i vores kritik er, at ATP spiller den rolle på en dårlig måde.«

Men er det ikke vigtigt, at ATP netop for den gruppe borgere kan give en garanti og udbetale danskernes pension selv i et worst case-scenario, som jeres beregninger viser?

»Jo, men vi er nødt til at diskutere garantien på det rette grundlag. At kunne udbetale den garanti har altså en pris,« siger Rangvid og henviser til, at danskerne betaler en høj pris for at få en lidt bedre pension, hvis aktiemarkederne går rabundus.

Prisen er en markant højere pensionsudbetaling, op mod 34 procent, i forhold til hvis aktiemarkederne over lange perioder udvikler sig normalt.

»Er vi villige til at betale den pris? Det er en politisk diskussion, som bør tages. Henrik og jeg mener, at det er en for høj pris.«

ATP er meget uenig

Rangvid og Ramlau-Hansens beregninger og analyse bliver bragt i det finansielle tidsskrift Finans/Invest senere på ugen, det samme gør et modsvar fra ATP.

Helt overordnet er ATP ikke enig i analysens konklusioner om, at kritikernes model kan skabe en 15 til 34 procent bedre pension til danskerne.

»Vi er ikke enige i, at man ud fra artiklen kan konkludere noget entydigt om de to produkters pensionsudbetalinger,« lyder det i et skriftligt svar fra risikochef Jacob Lester, der dog hilser »gode råd velkommen«.

»Vi er alle danskernes pensionskasse og skal derfor altid være nysgerrige på, om vi kan gøre noget anderledes og bedre. Vi ser dog en række fejl og mangler i analysen,« lyder det.

Blandt andet vurderer Jacob Lester, at analysen fra de to kritikere bygger på »en fejlagtig« antagelse om, at ATP i et scenario med store tab vil vælge at reducere risikoen i porteføljen.

»Det er en forudsætning, der ikke stemmer overens med vores strategi,« skriver Jacob Lester.

Jesper Rangvid og Henrik Ramlau-Hansen er blevet forelagt ATPs pointer. Henrik Ramlau-Hansen konstaterer, at store tab for ATP ville betyde, at pensionskæmpen ville nærme sig en konkurs.

»Men vi forstår, at ATP mener at kunne fastholde den høje risiko selv efter meget store tab. Problemet med dette er, at det indebærer en meget høj sandsynlighed for konkurs, hvorfor vi ikke tror, at denne strategi er mulig i praksis. Men vi har åbent fremlagt beregninger for et sådant scenario, så alle interesserede kan vurdere realismen i det.«

Jacob Lester konstaterer desuden, at der er forskel på ATP-produktet og den foreslåede model fra de to CBS-forskere, og at forskellige elementer er vægtet højest i de to modeller.

»Man kan vægte forskellige elementer, herunder balancen mellem sikkerhed, forudsigelighed og levetidsforsikring samt graden af kollektive elementer. Den afvejning er foretaget af Folketinget,« udtaler Jacob Lester.

»Der er selvfølgelig en pris for en garanti – og det er i sidste ende et politisk valg at foretage den afvejning,« lyder det videre i et skriftligt svar.

170 millioner amerikanere ser ud til at kunne ånde lettet op.

Dem med TikTok installeret på telefonen og stor begejstring for skærmtid. 

Om alt går vel, hedder redningsmanden Donald Trump, og midlet er en statsejet investeringsfond. 

Mandag underskrev præsidenten en bekendtgørelse og satte dermed processen i gang. 

Der er »enormt potentiale« i ideen om en investeringsfond, fortalte Donald Trump fra Det Ovale Kontor. 

Han har før udtalt, at overskuddet fra fonden kunne bruges på at finansiere infrastruktur som lufthavne, veje og sundhedsforskning.

I denne omgang tilføjede Trump, at pengene kunne bruges til at købe det sociale medie TikTok, som der har været stort virak omkring, efter appen gik i sort for amerikanske brugere i januar. 

Finansieret af tariffer

Det er finansminister Steve Bessent og handelsminister Howard Lutnick, som skal stå for oprettelsen af fonden. Det regner de med at gøre inden for 12 måneder. 

Det er endnu ikke på plads, hvordan fonden skal finansieres. 

Donald Trump luftede dog ideen allerede under sin præsidentkampagne i september, hvor han fortalte, at fonden kunne oprettes med indtægter fra »tariffer og andre intelligente ting«.

Dengang sagde han i øvrigt, at USA kunne få »den største statslige velfærdsfond af dem alle«.

Og netop tariffer kan tilsyneladende være en indbringende model for USA. 

I weekenden varslede Donald Trump straftolde til både Mexico, Canada og Kina samt en mere diffus melding til EU. 

Straftold på kinesiske varer er trådt i kraft i dag, og tariffen er ti procent. 

TikTok i sort

Det gik ikke ubemærket hen, at TikTok gik i sort for alle amerikanere i januar. 

Flere brugere begræd det kortvarige tab af TikTok og oprettede straks en profil på det ligeledes kinesiskejede RedNote, hvor de kaldte sig »TikTok-flygtninge«. 

Men appen kom op at køre igen. 

Donald Trump erklærede efter sin indsættelse, at han ville udskyde den lov, der ellers skulle forbyde TikTok, hvis ikke de fandt en amerikansk køber – af hensyn til brugernes datasikkerhed. 

TikTok fylder tydeligvis på tegnebrættet for den amerikanske præsident, og det blev også bemærket, at TikToks topdirektør, Shou Chew, deltog ved Trumps indsættelse 20. januar. 

Der spekuleres i, om de to allerede har påbegyndt forhandlinger om appens fremtid. 

Følger norsk eksempel

Der findes flere internationale eksempler på statsejede investeringsfonde, som er særdeles gode forretninger. 

En af verdens største finder man hos vores norske naboer og deres »Oljefondet«.

Norges indtægter fra olievirksomheder investeres i udenlandske aktier, ejendomme og infrastruktur, og overskuddet går til nordmændenes pension og andre offentlige udgifter. 

Mere end 100 andre lande har lignende fonde, deriblandt Kina og Saudi-Arabien, ligesom flere amerikanske delstater har deres egne. 

Alaska sidder på den største, som er knap 80 milliarder dollar værd. 

Det er intet under, hvis man mandag kiggede på sine aktier og tænkte:

Er det nu, jeg skal sælge?

Over hele verden fik aktierne nemlig en kindhest af Donald Trump, der på ganske kort tid varslede straftold til både Mexico, Canada og Kina.

I aktionærers ører lød det som startskuddet til deres værste mareridt: en global handelskrig, og i Danske Bank så chefstrateg Frank Øland bekymret til.

»Det lignede – i hvert fald i starten af dagen – at proppen var ved at ryge ud af badekarret, og det kunne gå rigtig stærkt,« siger chefstrategen.

Men klokken 16.30 dansk tid trak Donald Trump pludselig i land over for Mexico, da han fik nogle indrømmelser. Senere skete det samme for Canada.

De finansielle markeder reagerede positivt på U-vendingen, men Donald Trump har blot udsat straftolden én måned over for sine nabolande, og Kina fik tolden kastet mod sig, mens Europa frygter samme skæbne.

Derfor står spørgsmålet stadig ubesvaret tilbage:

Er det nu, man skal sælge sine aktier?

Ekspert: Slå koldt vand i blodet

En ting er, hvad man bør gøre. En anden ting er, hvad danskerne reelt gjorde.

Da bølgerne gik højt mandag, havde flere danskere end normalt travlt med at trykke på handelsknapperne i Saxo Bank.

Overraskende nok var 61 procent af handlerne i banken købshandler, og et overtal af Saxo Banks kunder brugte således Donald Trumps lussing til at købe flere aktier.

Hos Danske Bank solgte kunderne heller ikke aktier med arme og ben, selvom straftolden mod Mexico først blev afblæst, en halv time før den københavnske børs lukkede mandag.

Og Frank Øland maner til ro, hvis man er nervøs for sine aktier.

»Som investor skal man slå koldt vand i blodet. Selvfølgelig skal man følge med i Trumps udmeldinger, men det er meget vigtigt at skelne mellem, hvad der er retorik, og hvad der er handling,« mener han.

Evnen til at skelne bliver vigtig fremadrettet, for Frank Øland er overbevist om, at investorerne mandag fik en forsmag på, hvordan de næste fire år med Donald Trump som præsident i USA bliver.

»Vi skal forvente, at Donald Trump kommer med vilde udmeldinger, og så ender det med noget mindre. Det gjorde han også sidste gang, han var præsident. Mandag kom vi bare så tæt på deadline, at markedet begyndte at indprise: Han mener det fandeme, han gør det,« forklarer chefstrategen.

Det betyder også, at investorerne bør tage en dyb indånding og tælle til ti, når Trump kommer med sine vilde udmeldinger. Det mener aktiechef i Sampension Philip Jagd.

»Man er nødt til at vente med at reagere på det, til det gennemføres. For markedet kan bevæge sig utrolig langt i den ene eller den anden retning, i tiden mellem Trump siger noget, og en måske helt anden version af det faktisk gennemføres,« siger aktiechefen og fortsætter:

»Hvis man tager alle udmeldinger for bogstaveligt, bliver man nok kastet rundt i manegen de næste fire år.«

Vi bliver resistente

Philip Jagd forventer dog, at markedet med tiden kommer til at reagere mindre voldsomt på de mange trusler fra Donald Trump.

»Vi bliver nok tiltagende resistente over for Trumps udmeldinger. Så meget som han skifter retning, ender man hurtigt som investor bare forvirret på et højere plan,« siger han.

»Og så er det jo ikke anderledes, end det var sidst med Trump. Det er bare blevet taget et niveau op. Men det er også derfor, at kineserne reagerede hurtigere, end man kunne nå at skrive en vittighed om det. De har haft drejebogen fuldstændig klar,« fortsætter han.

I samme lys vurderer Frank Øland, at Donald Trumps turbofart stilner af, efterhånden som præsidenten får ført sine valgløfter ud i livet.

Undervejs vil præsidenten med al sandsynlighed skele til aktiemarkedet, for Trump brugte under sin første præsidentperiode aktier som et barometer for, hvordan han klarede sig.

Her steg det amerikanske S&P 500-indeks med 70 procent, mens globale aktier over en bred kam blev 55 procent mere værd.

Frank Øland mener ligefrem, at aktiemarkedets brutale modtagelse på en mulig handelskrig var noget af det, der fik præsidenten til at vende rundt mandag.

»Lidt svært« at søge læ for Trump

Selvom handelskrigen var ligeved og næsten mandag, har Danske Bank fortsat stor tiltro til aktiemarkedet.

Aktierne vil globalt stige mellem 5 og 15 procent i årets løb, forudser banken. Spændet er større end normalt, for »usikkerheden er ekstra stor«.

»Det hele afhænger af én mand, og desværre en lidt uforudsigelig person,« påpeger Frank Øland med henvisning til Trump.

Usikkerheden gør, at Danske Bank hele tiden holder sig til ilden og overvejer, hvordan man bør lægge sig i markedet.

Bliver Donald Trump mere uforudsigelig, kan det være, Danske Bank dæmper sit positive syn på amerikanske aktier og i stedet peger kunderne mere i retning af obligationer, alternative investeringer eller europæiske aktier.

Sidstnævnte kan nemlig komme op i gear, vurderer chefstrategen, hvis Tyskland får en ny kansler, som sætter gang i væksten, eller der kommer våbenhvile i Ukraine.

»Udfordringen er, at Europa måske står næst i køen og får smidt toldsatser i vores retning. Det er lidt svært, hvor man skal søge i læ for Trump lige i øjeblikket, og derfor er man nødt til at holde fast i, at han indtil videre mest af alt er kommet med tomme trusler,« påpeger Frank Øland.

Det skal nok gå alt sammen

Hos Sampension fortæller Philip Jagd, at investorerne under Donald Trump kan blive nødt til at forkorte tidshorisonten på deres investeringer.

»Konsekvenserne af de her toldændringer er svære at indregne i de modeller, som vi bruger. Derfor bliver det også sværere at kvantificere effekterne. Så man kan være nødt til at køre med det korte lys i stedet for det lange,« siger han.

»Når usikkerheden er så høj, giver det god mening at købe ind i nogle af de mere stabile virksomheder, hvor værdiansættelsen ikke nødvendigvis baserer sig på, at der skal være ti år med mega stærk vækst,« er vurderingen hos Sampensions aktiechef.

Det kan blandt andet være de såkaldte defensive aktier. Netop de klarer sig typisk bedre i perioder med stor nervøsitet i markedet, forklarer Saxo Banks investeringsstrateg Oskar Bernhardtsen.

»Det kunne eksempelvis være sundhedsaktier, stabilt forbrug og forsyningsselskaber,« siger han.

Derudover bør man ifølge Oskar Bernhardtsen overveje at udnytte det fortsat høje renteniveau til at supplere sine investeringer med obligationer.

»Skulle der komme en økonomisk krise som følge af en potentiel handelskrig, kan der være gode kursgevinster at hente på obligationer, hvis centralbankerne sætter renterne yderligere ned, som modsvar på en afmatning i global økonomisk vækst,« vurderer han.

Frank Øland i Danske Bank kommer dog med opmuntrende ord til de danske investorer:

»Hav lidt ro på. Vi får fire år med en præsident med en vild retorik, men også en præsident, der holder øje med aktiemarkedet. Og som vi så i går, justerer han også sine handlinger herefter. Det skal nok gå alt sammen.«

En sikker havn i usikre tider. Sådan beskrives guld ofte – som et historisk sikkert aktiv.

På blot et år er prisen på guld steget med 38 procent, og siden årsskiftet er den steget med over syv procent. Den seneste uge har prisen fået endnu et nøk op og er steget med lidt over 2,5 procent.

Nu rammer prisen på guld det højeste niveau nogensinde. Tirsdag eftermiddag kan man således erhverve sig en troy ounce guld (omkring 31,1 gram) for omkring 2.838 dollar.

I kølvandet af krigene i Ukraine og mellem Israel og Hamas, og senest foranlediget af Trumps handelskrig, er den velkendte parole om guld som en sikker havn igen blevet yderst aktuel.

Selvom guldprisen er steget over længere tid, er rekorden opsigtsvækkende. Det fortæller Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker hos Danske Bank med fokus på råvarer og valuta.

»Det springer i øjnene, at den stiger så meget. Selv for guldprisen, som godt kan svinge meget, er der tale om en stor stigning,« slår han fast.

Han peger netop på den globale politiske usikkerhed omkring krigene og Trumps toldtrusler som årsagen til, at investorerne nu igen søger mod guld som investering.

Meget taler ellers for det modsatte, lyder det.

»Normalt vil det egentlig være dårligt for guldprisen, det der er sket på de finansielle markeder, hvor dollaren er steget, renterne er steget og aktiemarkedet generelt har klaret sig godt. Det er en situation, hvor guldprisen burde have det svært,« forklarer han.

En særlig type investering

Samme vurdering deler Ole Hansen, der er chef for råvarestrategi hos Saxo Bank. Han peger på flere årsager til de stigende guldpriser, men fællesnævneren er, at prisstigningerne er et udtryk for, at vi lever i usikre tider.

»Alle veje fører Rom i øjeblikket,« siger han om de mange mekanismer, der har fået guldprisen til at galopere.

Forsimplet sagt køber mange investorer guld i usikre tider, fordi det er en investering, som kan opbevares fysisk. Det kan graves ned i haven, om man vil.

Den mekanisme så man også ved finanskrisen i 2007-2008, hvor guldprisen var tæt på det niveau, der er i dag.

Og investorerne søger mod guld til trods for, at det adskiller sig markant fra andre investeringer, der ellers har givet gode afkast det seneste år.

For guld giver i modsætning til aktier og obligationer ikke afkast løbende.

»Guld er som sådan et dødt aktiv, der sådan set koster penge at eje, for du går glip af at få en obligationsrente eller dividende på en aktie,« siger Ole Hansen.

Historisk følger guldpriserne således heller ikke nødvendigvis udsving i eksempelvis aktiemarkedet.

I teorien er det derfor en relativt stabil investering, i hvert fald i forhold til de finansielle markeder.

Og i en tid med frygt for uroligheder og opsigtsvækkende meldinger fra USA har investorerne som nævnt søgt mod guldet.

Det sker også i kølvandet af, at centralbanker på stribe har købt kraftigt op – særligt efter Ruslands invasion af Ukraine.

Samtidig ønsker centralbankerne – såvel som investorerne – at reducere deres afhængighed af dollaren og investeringer i amerikanske aktier og obligationer.

Og selvom den stigende dollarkurs og lange rente ikke burde være godt nyt for guldprisen, betyder frygt for inflation i kølvandet Trumps udmeldinger om straftold, at investorerne spejder efter netop den historisk sikre havn.

Ole Hansen, sidste år forudså du, at guldprisen vil fortsætte med at stige, hvordan lyder vurderingen nu?

»Det er fortsat tilfældet,« siger Ole Hansen, der fortæller, at han og Saxo Bank forventer, at prisen kan ramme 3.000 dollar per troy ounce.

Den vurdering er Jens Nærvig Pedersen fra Danske Bank dog ikke enig i.

»Hvis der falder ro på den politiske situation, renterne stadig ligger højt, dollaren stadig ligger højt og aktierne begynder at stige igen, så er der en god sandsynlighed for, at guldprisen kan få det svært igen,« siger han.

Den første pornoapp på en iPhone har skabt røre.

Det er Apple, som kritiserer EU for at tvinge selskabet til at åbne for, at man som ejer af en iPhone eller en iPad-tablet kan hente apps andre steder end i Apples egen butik, App Store.

Den ændring gennemtvang EU i 2024 for at sikre bedre konkurrence og bryde Apples monopol på at håndtere al software og hardware i iPhone- og iPad-verdenen, herunder at opkræve gebyrer på op til 30 procent af beløbet, når apps sælges til telefon- og tabletejerne.

Mellem 15 og 20 procent af samtlige solgte smartphones i verden er iPhones. Resten er telefoner af forskelligt fabrikat, men med Googles software Android som styresystem.

Steve Jobs: Ingen porno

Siden Apple åbnede App Store på iPhone-telefonerne i 2008, har selskabet kontrolleret, hvilke apps der kan hentes og installeres. App Store har hidtil været den eneste appbutik, og Apple har opsat skrappe kontrolregler og har selv kontrolleret og godkendt de apps, som vises for iPhone-ejerne.

Daværende topchef Steve Jobs fastslog i 2010, at Apple havde et »moralsk ansvar« for at holde porno væk fra iPhone-telefonerne.

Som et led i EUs opgør med teknologigiganternes magt og teknologiernes udvikling som »det vilde vesten« vedtog EU i 2022 den såkaldte forordning om digitale markeder (DMA). Den går målrettet efter at løsne giganternes greb om det digitale marked.

Et led heri var at skabe mulighed for, at man kan hente apps fra forskellige appbutikker, ligesom man kan på en Android-telefon, selvom Googles egen Play-butik også her er standard og dermed forinstalleret på telefonerne.

Apple strittede imod og klandrede EU for at ville sætte brugernes sikkerhed over styr.

Nu gentager selskabet, som er verdens mest værdifulde målt på markedsværdi, at det er »dybt bekymret for de sikkerhedsrisici, som hardcore pornoapps af denne type skaber for EU-brugerne, navnlig børn«.

»Denne app og andre som den vil underminere forbrugernes tillid til vores økosystem,« siger Apple.

Kritik af EU-Kommissionen

Der er tale om appen Hot Tub, som findes i en appbutik kaldet AltStore. Hot Tub kalder sig selv »en privat, sikker og elegant måde at se på voksenindhold«. AltStore kalder pornoappen for »verdens første Apple-godkendte pornoapp«, hvilket har vakt vrede hos Apple, der »bestemt ikke har godkendt denne app og aldrig ville tilbyde den gennem vores App Store«.

»Sandheden er, at vi er tvunget af EU-Kommissionen til at tillade, at den distribueres af operatører af markedspladser som AltStore og Epic, som ikke nødvendigvis deler vores bekymringer for brugernes sikkerhed,« siger Apple.

AltStore har fået økonomisk tilskud fra Epic, som er selskabet bag successpillet »Fortnite«. Både Apple og Google fjernede »Fortnite« fra deres appbutikker, fordi Epic i protest mod begge giganters gebyrer på 30 procent af alt, hvad der blev solgt gennem spillene, gjorde det muligt for spillerne at betale uden om Apples og Googles systemer.

Det spektakulære slagsmål var afgørende for, at EU gennemtvang konkurrence på apps til også iPhones og iPads.

Apps i andre appbutikker i EU gennemses fortsat af Apple for at sikre mod, at de kan lukke hackere ind, ligesom det også kontrolleres, at appen virker på Apple-udstyr. Hverken kvalitet eller funktionalitet bliver dog kontrolleret af Apple.

Det er blevet tirsdag eftermiddag og dermed tid til en opdatering fra Berlingskes årvågne erhvervsredaktion, hvor vi serverer et håndplukket udvalg af dagens historier.

Vi begynder som sædvanlig hos de andre medier og slutter med tre uundværlige fra os selv.

God læselyst!

#1. LEGO skruer op for digital forretning

Legetøjsgiganten LEGO skruer digitalt op. Koncernen opretter en helt ny enhed, LEGO Digital Play, som under topchef Niels B. Christiansens ledelse skal skrue op for den digitale leg.

Det skriver Finans.

Niels B. Christiansen siger, at den traditionsrige klods altid vil være hjertet i LEGO-brandet – men at spil og digital leg fortsætter med at vokse kraftigt.

»Flere børn spiller online, og spil giver muligheder for at nå flere børn med innovative legeoplevelser,« udtaler Niels B. Christiansen i en pressemeddelelse fra familiens pengetank, Kirkbi.

Kirkbi er ejet af fjerde generation af Kirk Kristiansen-familien, Thomas, Sofie og Agnete Kirk Kristiansen. Kirkbi ejer 75 procent af legetøjskoncernen LEGO, mens LEGO Fonden ejer de sidste 25 procent

#2. Nykredits køb af Spar Nord godkendt

Tirsdag oplyser Nykredit, at Finanstilsynet har godkendt Nykredits køb af aktier i Spar Nord, som realkreditkæmpen vil overtage. Nykredits købstilbud til bankens aktionærer er betinget af, at mindst 67 procent af bankens aktiekapital kan købes af Nykredit – og Nykredit har netop fået accept af køb af 67 procent af aktiekapitalen i Spar Nord.

Det skriver Finans.

Det næste skridt forventes at blive konkurrencemyndighedernes godkendelse af opkøbet, hvorefter Nykredit vil afnotere Spar Nord Bank fra fondsbørsen og tvangsindløse de resterende aktionærer derefter.

Nykredits tilbud løber frem til og med den 19. februar, og Nykredit regner med at gennemføre opkøbet i løbet af første halvdel af 2025.

#3. Bank får formandens søn i styrende organ

Arbejdernes Landsbank har fået bestyrelsesformandens søn i sit repræsentantskab. Det er Thomas Skriver Jensen, som ud over at være folketingspolitiker for Socialdemokraterne er søn af Dansk Metal-formanden Claus Jensen, der er bestyrelsesformand i banken.

Det skriver FinansWatch.

Da repræsentantskabet er et ekstra organ i banken, der skal kunne udfordre bestyrelsen, kan det være problematisk, hvis der er familierelationer, vurderer Ken L. Bechmann, der på Copenhagen Business School (CBS) er professor i selskabsledelse.

»Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor det fungerer, men det vil i hvert fald mudre billedet. Man kan nemt komme i en situation, hvor det vil være en udfordring, at et medlem af et rådgivende repræsentantskab har en tæt familiær relation til formanden for bestyrelsen,« siger han til FinansWatch.

Banken afviser, at Claus Jensen har haft »nogen som helst indflydelse« på beslutningen om, at hans søn skulle udpeges til repræsentantskabet.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A. Topadvokater fanget på hemmelige optagelser. Nu undersøges de for urent trav

På baggrund af hemmelige lydoptagelser bliver det lige nu gransket, om topadvokaterne Troels Tuxen og Anders Hoffmann Kønigsfeldt har handlet i strid med reglerne i en konkurssag.

Læs historien her.

B. Ulrik Bie: Trumps handelskrig er skidt nyt – også for danske boligejere

Når der er krise, og renten falder, hører man ofte, at det er godt nyt for de danske boligejere. Men danskerne er finansielt set en langt mere kompleks størrelse, end analytikerne åbenbart ved.

Læs historien her.

C. Nye beregninger: Er det nu, du skal udskifte bilen?

Mange bilejere grubler over, hvornår det er økonomisk mest optimalt at udskifte bilen. Især efter nye beregninger af, hvor meget billigere det er at køre i elbil.

Læs historien her.

Tak, fordi du læste med.

Nykredit-koncernen er nået et skridt nærmere en overtagelse af banken Spar Nord. Det fremgår af en opdatering på fusionsprocessen, som er offentliggjort tirsdag.

Nu har koncernen fået Finanstilsynets ord for, at den må gennemføre en endelig overtagelse. Det er en af flere godkendelser, som Nykredit har skullet modtage i processen.

I første omgang skulle det godkendes, at Nykredit overhovedet måtte fremsende et købstilbud på banken.

Det er meningen, at Spar Nord skal lægges sammen med Nykredit Bank, hvis godkendelsesprocessen fremadrettet forløber gnidningsfrit.

Den endelige overtagelse er dog fortsat betinget af flere ting.

Nykredit skal opnå accept fra aktionærer i Spar Nord, der sidder på mindst 67 procent af aktierne i banken, og så skal konkurrencemyndighederne også forholde sig til det på et tidspunkt.

Den første del ser man på nuværende tidspunkt ud til at være nået i mål med.

En foreløbig opgørelse af accepter, som Nykredit har kendskab til, indikerer, at man har fået det nødvendige antal.

Næste skridt er at få konkurrencemyndighedernes godkendelse. Nykredit forventer, at købet kan gennemføres i løbet af den første halvdel af 2025.

Ifølge mediet Finans vil Nykredit betale 24,7 milliarder kroner for at overtage Spar Nord.

Det betyder, at Spar Nord-aktionærerne tilbydes 210 kroner per aktie, hvilket svarer til en præmie på omkring 49 procent, når man sammenligner med den kurs, som aktierne blev handlet i, inden fusionsplanerne blev offentlige.

Opnås opbakning fra 90 procent af aktierne, kan Spar Nord afnoteres fra fondsbørsen.

Spar Nord har i dag 60 filialer, som hovedsageligt er placeret i Nordjylland og på Sjælland. Banken har hovedsæde i Aalborg.

Spar Nord hed oprindeligt Aalborg Bye og Omegns Sparekasse og kunne fejre 200 års jubilæum sidste år.

Nykredit Bank har 43 centre fordelt i hele landet. I Nordjylland er man dog kun til stede i Aalborg, Thisted og Frederikshavn.

Nykredit-koncernen samarbejder allerede med Spar Nord, idet den nordjyske bank formidler realkreditlån fra det Nykredit-ejede Totalkredit-selskab.

/ritzau/

Trafikken med dårligt vedligeholdte olietankere, som sejler sanktionsbelagt russisk olie rundt til nye mål i verden, fortsætter med at vokse gennem Østersøen og de danske farvande.

Den russiske, såkaldte skyggeflåde er nu oppe på nærved 1.000 fartøjer, og i takt med de strammere sanktioner mod Rusland for at stoppe pengestrømmen til den russiske krigskasse har målene for tankskibene ændret sig.

Nu går turene i stedet mod destinationer som Indien og Kina.

»Det er en tikkende miljøbombe. Ulykker har været tæt på i flere tilfælde, for eksempel da en olietanker for nylig lå og drev rundt ud for Rügen i Tyskland,« siger Henrik Wachtmeister, forsker i globale energisystemer ved Uppsala Universitet og Utrikespolitiska institutet, til Svenska Dagbladet.

En stor del af de op mod 1.000 fartøjer sejler gennem Østersøen og de danske farvande for at komme ud på åbent hav og videre til deres fjerne mål.

Sanktioner strammer til

Der er tale om ofte udtjente skibe, som får forlænget deres liv i forsøget på at finde måder at sikre den fortsatte indtjening for Rusland.

Skyggeflåden, som gerne opererer uden at være for meget i søgelyset og sejler under andre landes flag, er berygtet for at svindle med de opgivne sejlpositioner ved at opgive falske positioner eller helt slå det automatiske identifikationssystem (AIS) fra i en kortere periode, således at de fordækt og ofte på åbent vand kan omlaste deres olie til købere, der heller ikke gerne vil stå frem, men som tjener gode penge på at kunne videresælge olien bagefter.

Olie og gas udgør en vigtig del af Ruslands indtægter. I 2024 udgjorde salg af olie og gas omkring 30 procent af Ruslands statsbudget, bekræftede Ruslands vicepremierminister Aleksander Novak i sidste uge. Men det er blevet langt sværere at komme af med den efter den russiske invasion af Ukraine. EU alene har indført 15 sanktionspakker mod Rusland, og nummer 16 er på vej. Også USA og Storbritannien har separat indført sanktioner.

Hver gang sættes stadig flere skibe på den sorte liste, og det har efterhånden en effekt. I januar 2025 bandlyste USA således yderligere 183 russiskkontrollerede skibe fra skyggeflåden, mens EU og UK tilsammen har sanktioneret flere end 140 skibe.

EU droppede al olieimport fra Rusland, og de store økonomier i verden, de såkaldte G7-lande, fastsatte, at russisk olie højst må sælges for 60 dollar pr. tønde, hvilket er langt under markedsprisen.

Ifølge Henrik Wachtmeister tjener Rusland dog alligevel på de lave oliepriser, fordi produktionsomkostningerne ligger på omkring 15 dollar pr. tønde.

»Indtægterne er så store, at de holder landets økonomi flydende,« siger han til avisen.

Flagnationer siger nu nej

Der er dog tegn på, at sanktionerne efterhånden har gjort livet så surt for skyggeflåden, at den er ved at løbe tør for muligheder for at eksportere den omstridte olie.

Et nyt problem har ramt skyggeflåden, nemlig et voksende antal afregistreringer. Barbados og Panama, som hidtil har lagt flag til mange af skibene, har alene fjernet 100 sanktionerede russiske skibe fra deres skibsregistre.

»Disse skibe mister deres juridiske ret til at arbejde under disse landes jurisdiktion, hvilket gør det mindre sandsynligt, at de kan tilgå internationale havne eller forsikringstjenester,« siger Petras Katinas, energianalytiker hos Center for Research on Energy and Clean Air, til erhvervsmediet Business Insider.

Man skal nemlig sejle under et gyldigt flag fra et lands søfartsmyndighed, have forsikringsdækning og en klassifikation, der bekræfter, at man overholder sikkerhedsstandarderne, før man kan få lov at gå i havn.

Dette tvinger russiske skyggetankere til hyppigere at skifte flag. Hidtil har Panama, Liberia, Marshalløerne og Malta været de foretrukne flagnationer.

Nogle af skyggeflådens skibe, som tidligere har sejlet under Barbados’ flag, har skiftet til Tanzania og São Tomé og Príncipe for at omgå sanktionerne, viser data fra skibsanalysefirmaet Equasis.

Nu risikerer både køberne af den sanktionsramte olie, banker, der indgår i pengeoverførslerne, samt de havne, der lægger plads til, at olien skifter hænder, at blive ramt af sanktioner.