Den ene kræver ikke så meget introduktion. Hun er bare Margrethe Vestager.

Den anden tilhører den kategori af mennesker, der er svære at introducere kortfattet, for der er ikke så lidt, man har lyst til at fremhæve.

På Berlingskes årlige liste over landets 100 største erhvervstalenter rager 35-årige Maria Danø Hoffmann op over mængden med et cv til den slagkraftige side.

Egentlig har hun en ph.d. i kvantefysik. I dag er hun partner i venturefonden PSV Hafnium, der investerer i små, nystartede deeptech-virksomheder. Vejen derhen er asfalteret med stillinger i CERN, BCG og flere lederstillinger i Ørsteds innovationsteam. Og så har hun været indstillet til den europæiske astronautuddannelse.

Med andre ord: Det tilkommer ikke hvem som helst at være karrieremæssig ledestjerne for dette hyperambitiøse stortalent.

Og adspurgt hvem Hoffmann i en karrieremæssig forstand ser op til, plukker hun da også et navn fra en af samfundets øvre hylder: ekskommissær og nuværende DTU-bestyrelsesformand, Margrethe Vestager.

»Hendes resultater er selvforklarende, men det, der gør hende til et særligt fremtrædende forbillede for mig, er hendes menneskelige fremtoning. For mig står hun for ordentlighed og empati. Og at kombinere dét med at være karrieremenneske kan åbenlyst være udfordrende for mange,« fortæller Maria Danø Hoffmann.

Vi har fået manøvreret os ind i et af få hulrum i Hoffmann og Vestagers kalendere og forenet talentet og hendes idol til en åbenhjertig karrierepassiar.

Vestagers forkortelsesforagt

Margrethe Vestager er en form for vært for dagens selskab, men kommer ganske meget for sent.

»Det er nok mit største karrieremæssige forbedringspunkt,« siger hun, »det der med at komme til tiden. Jeg er håbløs tidsoptimist.«

Vi har indfundet os i DTUs innovationscentral Skylab, og det er her, på Danmarks Tekniske Universitet, at Margrethe Vestager siden årsskiftet har været bestyrelsesformand, efter hendes to perioder som kommissær i Europa-Kommissionen udrandt.

Det er også her, Hoffmann har slået sine folder i krydsfeltet mellem forskning og iværksætteri, og som Vestagers silhuet glider ind i lokalet med velkendt autoritet, sidder det unge talent klar til at lade sig rådgive.

»Noget, jeg har døjet meget med i min karriere,« begynder hun, »er den der følelse af, at jeg ikke er god nok, og at de andre nok finder ud af det lige om lidt. Imposter syndrome, som det hedder. Der er jeg lidt nysgerrig på, Margrethe, om det er noget, du har oplevet?«

Der er lagt i op til et »ja«, og så leverer hun et »nej«

»Det er ikke noget, jeg har oplevet så stærkt. Jeg synes godt, man kan have en bevidsthed om, at man ikke er den klogeste i rummet, uden at være bange for at blive afsløret i ikke at kunne det, man rent faktisk kan. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at jeg i mit arbejdsliv som regel har haft et overordnet, koordinerende ansvar.«

Det fører Margrethe Vestager til en pointe, hun leverer med opildnet attitude. For at hvile i ens egne kompetencer er det er helt afgørende at turde stille dumme spørgsmål og krav til dem, der ved mere end én selv, siger hun:

»Jeg kan ikke fordrage forkortelser. De skaber distance og afstand. Til gengæld har jeg brug for briefinger, man kan forstå og læse hurtigt. Kommunikationen skal passe til min faglighed – ikke til en forestilling om min faglighed.«

Man fornemmer måske, at hun i sit nye job er kommet i menneskehænder blandt kvantefysikere og biokemikere på DTU.

»DTU? Det er barnemad i forhold til Kommissionen.«

En eksotisk ansættelse

End ikke den mest fantasifulde UU-vejleder ville have kunnet fremskrive Maria Danø Hoffmanns karriereforløb.

I konsulenthuset BCG var den unge kvantefysiker blandt de nystrøgne skjorter det, de med sproglig friskhed kalder en »eksotisk ansættelse«, og Hoffmanns evne til at bevæge sig rundt i erhvervslivets profitable afkroge må tjene som en inspiration for mange unge med jobeksistentielle overvejelser.

Men karriereplanlægning har der ikke været meget af.

»Jeg har da aldrig haft et mål om at blive partner i en venturefond. Jeg søgte væk fra forskerverdenen, fordi jeg havde et behov for bruge min teoretiske viden i det virkelige liv. Og den grønne omstilling har altid været en drivkraft for mig, for jeg led af meget svær klimaangst. Men derfra har jeg tilladt mig selv at være nysgerrig og turdet skifte spor undervejs,« siger hun, og den erfarne idolskikkelse til højre for hende stemmer i:

»Det der med at lægge en plan og følge den slavisk … risikoen er jo, at endemålet viser sig at være et kedeligt sted. Det ville være lidt ærgerligt med alle de afsavn, man har lidt undervejs, ikke?« spørger Vestager uden rigtig at spørge.

Rådet til enhver lejlighed

Vestager har sit på det tørre, og det har Hoffmann jo sådan set også.

Margrethe Vestager har endda – ved siden af sine DTU-forpligtelser – takket ja til et år som fellow på University of Oxford, og her er en af arbejdsbeskrivelserne, at hun skal agere mentor for de studerende på verdens næstældste universitet.

Og når de unge mennesker så kommer til hende, fortvivlede og stressede, giver hun det råd, hun selv ville have ønsket, nogen havde givet hende for 20 år siden:

»Man skal spørge sig selv, når man planlægger sit liv: Ville du glæde dig til det, hvis det var i morgen?«

Hun lader denne tilsyneladende visdom svæve lidt i lokalet.

»De fleste af os har en tilbøjelighed, når vi får en invitation til noget, til at sige: ‘Jamen, det er jo først i oktober, så det kan jeg godt.’ Men det er ikke en god beslutning. Man skal derimod prioritere ting, man ville glæde sig til at skulle, hvis det foregik i morgen. Det er en superregel.«

Hvad gjorde du selv som ung politiker, der ikke var i overensstemmelse med den regel?

»Jeg har godt nok været på mange biblioteker og kulturhuse til debatter og foredrag, og jeg har kørt så meget med DSB, at man tror, det er løgn. Og det er også vigtigt at gøre ting for andre, men jeg kunne have haft godt af at prioritere mine egne interesser lidt mere og reflektere over: Hvad får jeg egentlig ud af det her?«

Ingen spørger om dine karakterer

I forbindelse med årets Talent 100-kåring har vi stillet alle 100 talenter foran en række af tidens mest fremtrædende arbejdslivsdilemmaer.

Et af dem adresserer en påstand, der runger på gangene på alle landets universiteter: at det er mere gavnligt for karrieren at prioritere studiejobbet, end det er at deltage i undervisningen.

Det er 46 procent af talenterne enig eller meget enig i, og Maria Danø Hoffmann tilhører dem, der rådgiver stræbsomme unge til at få jord under neglene:

»Jeg kommer jo fra en ret teknisk disciplin, hvor man bare er nødt til at lægge nogle timer i at få de helt basale færdigheder på plads. Men ofte siver ens teoretiske viden først rigtigt ind, når man får lov at bruge det i virkeligheden,« siger hun.

Kan man virkelig også få bestyrelsesformanden på en uddannelsesinstitution til at anerkende, at karrieren bør plejes uden for universitetets vægge?

»Jeg vil sige: Medmindre det virkelig står skidt til, så er der ikke rigtig nogen, der spørger, hvordan dine karakterer ser ud. At klare det godt, det er godt. Men jeg er selv en af dem, der sætter pris på de ting, man har engageret sig i,« siger Margrethe Vestager og fremhæver studenterpolitik, studenterkonferencer og anden frivillighed som eksempler.

»Altså: Hvad har man gjort i sin studietid? Læser man skønlitteratur? Går man til boksning? Er man besøgsven? Et cv skal jo vise et liv. Ikke en tjekliste.«

Tror du ikke, de fleste advokatkontorer for eksempel vil sige: »Det er fint nok med det der skønlitteratur. Vis os dit karakterblad«?

»Det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg tror faktisk, at selv advokatkontorerne er ved at blive ramt af, at verden er moderne. Og at også de unge mennesker, der gerne vil være partnere en dag, leder efter mening.«

Men så afrunder DTUs bestyrelsesformand med en besindelse:

»Don’t get me wrong: Hvis man vil bygge broer, skal man jo vide, hvordan man får bropillerne til at holde. Der er ting, man bare skal vide.«

Ved siden af hende sidder den unge kvantefysiker og kigger på sit idol, mens hun nikker ivrigt.

Kryptovalutaen bitcoin har onsdag nået sit højeste niveau nogensinde.

Onsdag handles bitcoin til godt 109.000 dollar, hvilket svarer til mere end 700.000 kroner.

Det står ikke helt klart, hvad stigningen konkret skyldes.

Men ifølge nyhedsbureauet AFP skal årsagen muligvis findes i fornyet optimisme omkring det reglement, kryptomarkedet er underlagt i USA.

For bare ti år siden kunne man handle bitcoin for omkring 240 dollar. Værdien er dermed vokset med over 45.000 procent siden da.

Kryptovaluta kan beskrives som en slags digitale penge, som udelukkende eksisterer i digital form.

Valutaen er altså ikke fysisk som mønter eller sedler og kan kun tilgås fra ens computer, telefon eller en anden digital enhed.

Bitcoin er den ældste af slagsen, men der findes også tusindvis af andre.

Transaktioner med de digitale valutaer foregår uden om bankerne. De kan købes på forskellige børser på internettet. Prisen styres af udbud og efterspørgsel.

Det er ideen bag kryptovaluta, at ingen centrale instanser skal styre kurserne, opbevare valuta eller holde øje med transaktioner.

Bitcoin har i løbet af årene mødt stor modstand fra forskellige finansielle institutioner og lande, men gang på gang er kryptovalutaens værdi strøget til vejrs på ny.

Det skyldes blandt andet, at et voksende antal fysiske forretninger og onlinetjenester er begyndt at tage imod bitcoin som betaling.

Kryptovalutaen ramte sin seneste top i kølvandet på den amerikanske præsident, Donald Trumps, valgsejr i november sidste år.

Trump slog i løbet af sin valgkamp særdeles kryptovenlige toner an. Han har blandt andet lovet at gøre USA til "planetens kryptohovedstad".

Det har ført til en forventning om en mere imødekommende tilgang fra myndighederne end hos den demokratisk ledede administration.

/ritzau/

Det er selskabet Fairchild Denmark, der er i forhandlinger om at købe kriseramte Aarhus Airport.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse ifølge en række medier.

For knap tre uger siden nøjedes lufthavnen med at oplyse, at man forhandlede med en ukendt investor. Men nu er der altså sat navn på.

Bag Fairchild Denmark, der har danske Hans-Henrik Danielsen som administrerende direktør, står amerikanske Fairchild Aerospace Corporation.

Direktøren fortæller mediet Finans, at man endnu ikke er færdige med at forhandle en aftale på plads, men intentionerne er klare.

- Vi skal have minimum 51 procent af aktierne og have fuld kontrol over ejerskabet, driften og udviklingen af Aarhus Airport, siger han.

Den skrantende lufthavn, der har kæmpet med at tiltrække passagerer, har de seneste par år været på jagt efter en investor.

Lufthavnen, der ligger på Djursland, har i flere år kæmpet med dårlig økonomi.

Det har flere gange fået ejerkommunerne til at ryste op med flere penge. Ejerkommunerne skød i 2019 yderligere 200 millioner kroner ind i lufthavnen.

Det skete med den forudsætning, at lufthavnen skulle finde en privat investor, der vil stille med yderligere kapital.

I november sidste år oplyste lufthavnen, at den havde indgået en betinget aftale med en anden "international investor", der ønskede at overtage aktiemajoriteten i lufthavnen.

Inden årsskiftet lød det også, at byrådene i de tre ejerkommuner, Syddjurs, Aarhus og Norddjurs, havde givet grønt lys til en kontrakt med en anden ukendt investor, der ville skyde 120 millioner kroner i lufthavnen.

Bestyrelsesformand i lufthavnen Lars Dige Knudsen sagde i januar, at lufthavnen forventede at underskrive en kontrakt med investoren inden udgangen af februar.

Men den blev aldrig underskrevet, og i begyndelsen af maj lød det så, at man havde rettet øjnene mod en anden investor.

/ritzau/

God eftermiddag og velkommen til denne onsdags Business-update. 

Som altid har vi været på rundfart i medielandskabet for at give dig et overblik over dagens bevægelser i dansk erhvervsliv og økonomi. 

Vi begynder i Tyskland, hvor Sanjay Shah slipper for retsforfølgelse i en sag, der knytter sig til den enorme udbytteskattesag, han i byretten i Glostrup blev kendt skyldig i sidste år. 

#1 – Tyskland frafalder anklager om hvidvask mod Sanjay Shah

Sanjay Shah, som sidste år blev idømt danmarkshistoriens hårdeste straf for svindel med udbytteskat, undgår nu at blive retsforfulgt i en straffesag i Tyskland.

Det skriver DR Nyheder, der har talt med Shahs tyske forsvarer, Björn Gercke.

Sanjay Shah har i Tyskland været tiltalt for at have hvidvasket 330 millioner euro, svarende til cirka 2,5 milliarder kroner. Pengene stammede fra den svindel, som Shah er dømt for at have begået i Danmark, skriver DR.

»Grunden til, at domstolen har fundet frem til, at han ikke skal for retten i Tyskland for hvidvask, er, at han allerede er dømt for forbrydelsen i Danmark. Man kan ikke straffes for den samme forbrydelse to gange,« siger Björn Gercke til DR Nyheder. 

Det var Retten i Glostrup, der sidste år afsagde dom i sagen mod Sanjay Shah om svindel med refusion af udbytteskat. Shah har anket dommen til Østre Landsret. 

#2 – Nykredit er millimeter fra at opsluge Spar Nord

Efter at have fået et godkendende nik til sit købstilbud fra stort set alle Spar Nord-aktionærer er Nykredit nu meget tæt på at kunne kalde sig den tredjestørste bank i Danmark. 

I en fondsbørsmeddelelse onsdag middag oplyser Nykredit, at man nu har fået accept fra 61,32 procent af Spar Nords aktionærer til sit købstilbud. 

Med den tredjedel af aktierne, som Nykredit i forvejen ejede i Spar Nord, betyder det, at Nykredit nu ejer 96,54 procent af aktierne og stemmerettighederne i Spar Nord. 

Da Nykredit nu ejer mere end 90 procent af aktierne i den Aalborg-baserede bank, kan Nykredit gennemføre en tvangsindløsning af de Spar Nord-aktier, som ejes af den resterende minoritet af Spar Nord-aktionærer, lyder det i meddelelsen. 

Derefter vil Nykredit afnotere Spar Nord fra børsen. Det fremgår ikke af fondsbørsmeddelelsen hvornår. 

Nykredit modtog tirsdag Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendelse til opkøbet, ligesom også Finanstilsynet i februar godkendte opkøbet. Konkurrencemyndighedernes godkendelse var dermed den sidste knast på vejen mod at opsluge Spar Nord. 

»Vi har vurderet, at Nykredits overtagelse af Spar Nord Bank ikke hæmmer konkurrencen betydeligt, og derfor godkender vi fusionen,« udtalte Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i den forbindelse. 

#3 – Lykketoft langer ud efter ATP: Svigter sit samfundsansvar

Pensionskasserne ATP, PFA og PKA agter at sælge deres samlede 50 procent af televirksomheden TDC til den ombruste australske kapitalfond Macquarie. Det betyder, at den australske kapitalfond bliver eneejer af TDC, hvis salget modtager en række myndigheders godkendelse.

Denne beslutning forstår den tidligere socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft intet af, fortæller han i et interview med Børsen.

Han mener, at ATP svigter sit samfundsansvar ved at overlade et stykke dansk infrastruktur til udenlandske ejere. 

»Den væsentligste overvejelse må være, om det er tiden til at overlade et stykke infrastruktur til en udenlandsk ejer, som ikke nødvendigvis har nogen sammenfaldende interesser med os,« siger han til Børsen.

Børsen har forelagt Lykketofts kritik for ATP.

»Den hastige digitale transformation har ændret vilkårene, og mange nye spillere har gjort det til et mere komplekst marked at være til stede i. Nu mener vi, at tiden er moden til, at vi træder ud af investeringen og lader en eksisterende ejer sikre selskabets videre udvikling,« skriver ATP til Børsen.

Mogens Lykketoft var som finansminister i Poul Nyrup Rasmussens regering med til at privatisere TDC i 1997.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Hård kritik af Kasi-Jesper efter nyt nederlag i retten: »Det er svindel og spild af tid«

Forretningsmanden Jesper »Kasi« Nielsen mener at have milliarder af kroner til gode hos smykkefirmaet Pandora. Men gang på gang er kendelser i retten gået ham imod, og for nylig skete det så igen.

Læs hele historien her.

B: EU vil lægge afgift på alle småpakker – Temu og Shein bliver ramt

Alle småpakker, som kommer ind i EU, vil fremover blive pålagt en særlig afgift på to euro eller omkring 15 kroner. Det vil særligt ramme de kinesiske onlineplatforme Temu og Shein, som har fået et stort europæisk publikum.

Læs artiklen her.

C: Det har du aldrig hørt før. Mette Frederiksen knuselsker EU

Statsminister Mette Frederiksen (S) gik i sin afslutningstale hen, hvor ingen dansk statsminister er gået før. Omfavnelsen af EU som kernen i det europæiske projekt er et nybrud, men det kræver en ændret mentalitet på Christiansborg, hvis det skal forandre noget. Og nå ja. Så skal vi hurtigt med i euroen for at forstærke den økonomiske og militære magt.

Læs hele Ulrik Bies kommentar her.

Tak, fordi du læste med.

Det var en af statsminister Mette Frederiksens (S) bedste taler. Talen til Folketingets afslutning viser, hvorfor det er Mette Frederiksen, der skal stå i spidsen for vores land lige nu, hvor verden brænder på.

Det er også en af de taler, der rent faktisk sætter en dagsorden. 

Mange har sagt som statsministeren, at de er glødende europæere. Men med tilføjelsen, at de ikke kan fordrage EU. Det er det, som den tidligere så EU-skeptiske statsminister ikke gør. Frederiksen kommer med en uforbeholden kærlighedserklæring til EU.

»Det er fuldstændig gak« med fælles EU-gæld, mente Frederiksen i 2019. Nu går hun ind for, at EU-landene i fællesskab skal udstede gæld for at løse fælles udfordringer. Og nej. Alt for mange gange er jeg ude i landet blevet spurgt om, hvorvidt fælles gæld betyder, at Danmark så også hæfter for den franske statsgæld. Det gør vi ikke – og kommer aldrig til.

Men det er klart, at akkurat som med køb af en bolig, er der intet, der tvinger folk i armene på hinanden, som at skylde penge sammen.

Statsministeren fortjener stor ros for at have bragt en forståelse af omverdenen og behovet for nye svar på gamle udfordringer ind i den politiske debat. Vi skal mange årtier tilbage for at finde samme realitetssans – og verdensforståelse – i Statsministeriet.

Hvad der ikke lykkedes den russiske præsident Vladimir Putin ved invasionen af Ukraine, er lykkedes for USAs præsident Trump. På mindre end fire måneder er 80 års opsparet amerikansk »soft power« forsvundet. 

Det betyder, at det europæiske projekt har en anden dimension, der også handler om et fælles værdisæt. 

Jeg hører fra mine venner i Bruxelles og internationale organisationer, at europæerne har fået en fællesskabsfølelse, der aldrig har været der før. Det er os mod dem – med briterne lidt på sidelinjen, fordi man aldrig ved, om de hopper i favnen på Washington.

Alene hjemme giver udfordringer – og muligheder

Europæerne har opdaget, at vi er »alene hjemme«, som det er formuleret af den nye tyske kansler, Friedrich Merz.

Med Merz har Europas vigtigste økonomi endelig fået en leder, der rent faktisk vil lave Tyskland om. Den nye digitaliserings- og moderniseringsminister Karsten Wildberger har fået langt større magtbeføjelser på tværs af de andre ministerier end først troet. Og når Tyskland er så langt bagud på digitalisering betyder det, at man faktisk har bedre muligheder end os andre for at springe den amerikanske fase over.

Du får ikke din daglige avis uden Amazon, Microsoft og Google. Alle danske myndigheder er sovset ind i amerikanske løsninger – hvis de da ikke er hjemmeudviklede, hvilket sjældent er et kvalitetsstempel.

Men Tyskland kan få inspiration fra Slesvig-Holsten, hvor den konservative regering er i fuld gang med at smide de amerikanske teknologigiganter på porten. Det er også inspiration for os. 

En af venstrefløjens mest irriterende og hjernedøde trosbekendelser er »Danmark som foregangsland«. Vi må aldrig tro, at vi er bedre end andre. Vi skal altid have ydmygheden, at vi kan lære af andre. Lige nu foregår der eksempelvis store ting i Frankrig på kunstig intelligens, der i øvrigt også tiltrækker kloge hoveder, som ikke længere har lyst til at være i USA.

Vi må ikke rynke på næsen over at skulle hægte os på den franske vogn. Det kommer vi til at gøre ligegyldigt hvad, for »alene hjemme« betyder også, at vi er nødt til at udvikle en europæisk digital strategi. Ikke dansk, men europæisk.

Ind i EUs hjerte

Mette Frederiksen begyndte allerede i oktober 2021 at tale om behovet for et tættere samarbejde i den vestlige værdikreds. »Danmark skal være i hjertet af EU og NATO,« var budskabet dengang.

Uden protester har vi taget imod tusindvis af flygtninge fra Ukraine – og vi kan lige så godt forberede os på, at vi må tage tusindvis flere, hvis Trump gør alvor af at udvise op mod en kvart million ukrainske flygtninge. Det er bare at åbne døren.

Forsvarsforbeholdet er afskaffet. Vi bruger historiske summer på at opruste et andet land. Og vores eget. Vi har lovet milliarder af kroner til den kommende genopbygning af Ukraine.

Og Bruxelles er blevet stedet, hvor danske ministre tager hen for at løse problemer, som vi tidligere insisterede på at løse selv. Inden for energi, handel, konkurrenceevne, indvandring, sanktioner og mange andre spørgsmål er det pludselig blevet naturligt at finde løsninger sammen med dem, der i en turbulent verden står os nærmest.

Nu er EU under Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen i gang med at tage et opgør med bureaukrati og regulering. Det vil også kræve, at vi danskere gør op med forestillingen om, at alt er bedre herhjemme – og at vi derfor skal have særregler, der beskytter det danske marked. Om det gælder trapper, transport eller banklån.

Mette Frederiksen kan tage en kammeratlig samtale med sin partifælle, erhvervsminister Morten Bødskov, der i den danske dereguleringsproces bliver ved med at tale om alt det slemme, der kommer fra EU, selvom langt størstedelen af den byrde, som vi vælter ned over danske virksomheder, kommer fra Christiansborg – og kommunerne, der kan være svære at danse med i dagligdagen. Det er ikke EUs skyld, at virksomhederne skal håndtere omkring 600 indberetningskrav manuelt – ud af i alt 1.874.

Alt skidt kommer ikke fra EU

For når danskerne »slår sig« på EU, som Frederiksen siger, så skyldes det jo i høj grad, at danske politikere sender aben derned hver gang. At alt dårligt kommer fra Bruxelles og alt godt fra Christiansborg. Det er præcis den retorik, der førte til Brexit. 

Når Danmark om seks uger overtager formandskabet i EU, er det på et kritisk tidspunkt.

Processen med at forbedre konkurrenceevnen skal have turbo på. Der skal udarbejdes et budget for de kommende syv år. Ukraines medlemskab af EU skal have topprioritet. Vi skal i gang med at identificere de fælles projekter, der kræver fælles finansiering. Og den digitale uafhængighed skal sættes på skinner. 

Vi skal få frihandelsaftaler med de sydamerikanske lande over mållinjen på trods af fransk modstand. Lave en aftale med Indien og opdatere eksisterende aftaler, så vi kan skabe mere handel og flere investeringer – med Europa i centrum.

Vi har ikke tid til at vente.

Danmark er gået fra fodslæbende til i højere grad at omfavne den europæiske vision. Når jeg hører Mette Frederiksen på denne dag i maj, så hører jeg også et kald for, at vi skal endnu længere ind i det europæiske fællesskab.

Det kræver også et opgør med symbolpolitikken. Vi må holde op med at blokere for, at andre kan købe sommerhuse i Danmark, når vi selv ejer hundredtusindvis af ferieejendomme i andre europæiske lande. Det er navlepillende og snæversynet.

Og så må vi ganske enkelt med i euroen. Helt ind i hjertet af det europæiske fællesskab.

Det gælder også for Sverige. Og så er der mit fædrene land, Norge, hvor dele af befolkningen svælger i en smånationalistisk, landsbyromantisk fortælling om, hvor fantastisk det er at stå udenfor. Det må stoppe. Norge må fuldt og helt med i både EU og euroen. Økonomisk magt og militær magt går hånd i hånd.

De seneste måneder har gjort det ultraklart, at vores plads er midt i den europæiske familie. Selv briterne er ved at opdage det. Det er måske en lettere dysfunktionel familie med pinlige onkler og sorte får. Men det er vores familie.

Tak til Mette Frederiksen for at italesætte dette.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Google ommøblerer nu sin centrale søgemaskine med kunstig intelligens.

Således vil den fremover fungere ligesom en chatbot i kapløbet med konkurrenter som OpenAIs ChatGPT.

Det sker i en ny bølge af tiltag, hvor den fremadstormende teknologi skal være med til at ændre måden, hvorpå man søger oplysninger, og samtidig forsøge at holde på brugerne og undgå, at de smutter videre til andre sider på nettet.

Amerikanske brugere af Googles søgemaskine kan nu aktivere en ny »AI-modus«. Der er ikke sat dato på, hvornår det åbner i resten af verden. Dermed kan amerikanere føre en samtale med søgemaskinen, som om den var en ekspert, der besvarer spørgsmål, i stedet for at få serveret den traditionelle liste med links til sider på nettet.

Der kommer et særligt faneblad i søgemaskinen og i søgefunktionen i Google-appen til mobiltelefoner og tablets. »AI-modus« vil kunne kobles sammen med Googles e-mailtjeneste, Gmail, og vil også senere kunne anvendes i andre Google-apps.

»En total gentænkning af søgninger«

Lanceringen kommer kun to og en halv måned, efter at internetgiganten begyndte at teste den nye funktion i en udvalgt brugerskare, skriver det britiske dagblad The Guardian.

Samtidig kobler Google den seneste udgave af sin kunstige intelligens, Gemini 2.5, på søgemaskinens algoritmer, og inden for kort tid vil man kunne købe koncertbilletter og foretage søgninger, mens man eksempelvis ser en direkte transmitteret koncert eller sportskamp over internettet.

Google-topchef Sundar Pichai kaldte den nye satsning for »en total gentænkning af søgninger«, da han præsenterede nyhederne på Googles årlige udviklerkonference. Her fortalte han også, at Gemini-appen lige nu har flere end 400 millioner månedligt aktive brugere.

Googles søgemaskine foretager omkring 90 procent af samtlige internetsøgninger på verdensplan og er kernen i internetgigantens forretning. Hver dag håndterer Google ifølge Sundar Pichai 8,5 milliarder forespørgsler. Der er da også investorer, som er bekymrede for, at de nye produkter vil kannibalisere på Googles guldkalv, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Sidste år lancerede Google »AI-overblik«, hvor den kunstige intelligens leverer kortfattede resumeer som svar på den søgning, man ønsker foretaget. Denne funktion bliver nu også lanceret i Danmark.

Tidlig adgang koster penge

Satsningen på kunstig intelligens og håndteringen af, hvordan den bruges, kan blive afgørende for giganternes fremtid. Googles markedsværdi faldt på en enkelt dag tidligere i maj med 150 milliarder dollar (lige under en billion kroner), da Apple fortalte om det første fald nogensinde i brugen af søgemaskiner i Apples Safari-internetbrowser, fordi flere og flere bruger for eksempel ChatGPT til at skaffe svar på deres spørgsmål.

Den voldsomme satsning på udvikling af kunstig intelligens koster giganterne store summer. Dem forsøger de at få ind ved at sælge adgang til flere kræfter end dem, som standardtjenesterne, der ikke kræver abonnement, giver.

Google annoncerede på udviklerkonferencen, at man nu for 249,99 dollar om måneden (1.660 kroner) kan købe sig tidlig adgang til de værktøjer med kunstig intelligens, som Google arbejder på, herunder topudgaven af Gemini. Til sammenligning tager konkurrencerne OpenAI og Anthropic 200 dollar om måneden. Med i prisen giver Google 30 terabyte lagerplads og annoncefri adgang til YouTube-videotjenesten.

Det koster 25 dollar om måneden at købe sig adgang til standardudgaverne uden at få vist annoncer.

Investeringer i kunstig intelligens udgør det meste af de 75 milliarder dollar, som Google-koncernen forventer at bruge på investeringer i 2025 – i 2024 lød investeringerne på i alt 52,5 milliarder dollar, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Google-toppen kom ikke ind på, hvordan annoncer vil indgå i den nye søgemåde.

I løbet af sommeren åbner Google for såkaldte ai-agenter, sådan som også andre af teknologigiganterne har kastet sig ud i. Her kan brugeren give den kunstige intelligens-agent tilladelse til at overtage kontrollen med sin internetbrowser og anden software, så den kan udgøre opgaver som at bestille rejser, købe ind og skrive større researchrapporter.

Anthropic lancerede sine agenter til brug på en computer i oktober 2024, OpenAI i januar 2025, men de kæmper fortsat med at kunne løse basale opgaver. Her håber Google at kunne levere et mere færdigt produkt.

For første gang i syv år voksede de direkte kinesiske investeringer i Europa i 2024.

Ti milliarder euro eller 74,6 milliarder kroner kan de kinesiske investeringer gøres op til. Det er en stigning på 47 procent, viser data fra Mercator Institute for China Studies i Berlin og konsulentfirmaet Rhodium Group.

De helt store penge er skudt i elbil- og batteriproduktion i Ungarn, skriver den britiske finansavis Financial Times. Her har flere af de store kinesiske aktører besluttet at trappe deres europæiske tilstedeværelse op for at få bedre fat i de pengestærke europæere og udnytte den overkapacitet, som har givet dem problemer med at slippe af med de færdige biler på det kinesiske hjemmemarked.

Ungarn har under premierminister Viktor Orbán anlagt en mere Kina-venlig linje. Orbán anses for at være Beijings tætteste støtte inden for EU.

Straftold spiller også ind

Investorerne tæller verdens største batteriproducent CATL samt teknologigiganten Tencent og bilgiganten Geely, der blandt andet ejer svenske Volvo. Tencent har blandt andet i 2024 lagt 1,5 milliarder dollar for at købe det polske spilselskab Techland. Tencent, der er verdens største spilselskab målt på omsætning, ejer også blandt andet spilfirmaet Miniclip, som i juni 2022 købte en af de største danske spilproducenter, Sybo Games – dem med succespillet »Subway Surfers«.

Den straftold på op til 45 procent på biler produceret i Kina, som EU indførte i oktober 2024, har også medvirket til, at mange kinesiske virksomheder er rykket til Europa for at slippe for ekstraafgiften. Den blev indført, fordi Europa-Kommissionen mener, at kinesiske biler produceres med statsstøtte og dermed konkurrerer med europæiske producenter på urimelige vilkår.

De ti milliarder euro er det højeste beløb i syv år men udgør kun en femtedel af, hvad kinesiske virksomheder investerede i Europa i 2016.

Læs mere om Ungarn: Han er Beijings og Moskvas bedste ven i Europa. Men nu tårner problemerne sig op

Hverken Donald Trump, toldkrig eller global usikkerhed kan stoppe de danske it-virksomheder, som fortsætter med at slå alle rekorder – nu dog som følge af netop ønsket om at sikre sig danske og europæiske alternativer til de amerikanske giganter.

I januar-marts omsatte den danske it-verden samlet set for 84,7 milliarder kroner. Det er 6,1 milliarder mere end for et år siden og svarer til en stigning på 7,8 procent.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik og brancheorganisationen IT-Branchen.

Frygt for at miste adgang til sine data

Og det er en særlig del af salget, der er skudt i vejret – oven i købet ret så markant, nemlig med hele 48,3 procent i årets tre første måneder – og med en eksportstigning på samme område helt oppe på 84,2 procent.

»Det er særligt inden for informationstjenester, der inkluderer cloud, databehandlingsløsninger og webhosting, at de danske it-virksomheder oplever en kraftig vækst lige nu. Det hænger sammen med den usikre geopolitiske situation og det øgede fokus på digital suverænitet i både EU og Danmark. Virksomhederne søger i høj grad mod danske produkter,« konstaterer Natasha Friis Saxberg, der er administrerende direktør for IT-Branchen, der med omkring 800 medlemmer er Danmarks største brancheorganisation for it-virksomheder.

Den danske it-verden består samlet set af omkring 4.700 virksomheder.

Siden Donald Trump kom tilbage til magten i USA 20. januar i år, har det sat alvorlig gang i en kamp for at sikre sig digital suverænitet, altså uafhængighed af de amerikanske teknologigiganter.

Frygten er, at Trump med et præsidentdekret pålægger teknologigiganterne at trække stikket til f.eks. Europa. Dermed vil virksomheder og enkeltpersoner ikke længere kunne få adgang til deres data, fordi alle æg er lagt i kurven hos giganter som Google, Microsoft, Apple, Amazon, IBM og Oracle.

De danske it-virksomheder kan allerede nu se kraftige tegn på, at advarslen tages alvorligt. Der er overalt i Europa en pludselig voldsom interesse for at finde danske og europæiske it-programmer og -løsninger, som kan erstatte de amerikanske.

Omsætningen på alle former for informationstjenester i Danmark udgjorde i 1. kvartal omkring 8,9 milliarder kroner. De største salgsområder er dog fortsat it-konsulenter, der omsatte for 32,1 milliarder kroner, engroshandel med it-udstyr til 28,1 milliarder kroner samt telekommunikation til 13,1 milliarder kroner.

»Vi tager databeskyttelse ekstremt seriøst«

Også eksporten fortsætter fremad. Den steg i 1. kvartal med 3,1 milliarder til 30,1 milliarder kroner – en vækst på 11,6 procent. Dansk erhvervslivs eksport steg til sammenligning samlet med 4,5 procent i samme periode.

»Vores it-løsninger har et godt ry – både fordi vi leverer i høj kvalitet, og fordi vi tager databeskyttelse ekstremt seriøst. Så vi bliver set som et solidt bud, når udenlandske virksomheder skal investere i deres fremtidige it-løsninger,« mener Natasha Friis Saxberg.

De danske it-virksomhederne forventer, at den økonomiske medvind og den faldende inflation herhjemme vil medføre flere investeringer i både private og offentlige it-projekter, særligt inden for sundhed, transport og grøn omstilling. Men der er også øget interesse for og fokus på datahåndtering (herunder sikringen af dem), automatisering og cybersikkerhed.

Der er dog stadig udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, hvilket kan presse lønningerne opad og gøre det lidt sværere at afsætte varerne.

»Det er en problemstilling, vi skal have løst,« siger Natasha Friis Saxberg.

Ved årsskiftet var der 106.463 fuldtidsansatte i den danske it-verden, men en nylig undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA viste, at Danmark i 2040 vil mangle 20.400 kandidater med teknisk og naturvidenskabelig uddannelse.

Hans motto er whatever it takes.

Og man må virkelig give Jesper »Kasi« Nielsen, at han kæmper ihærdigt for at vinde sit årelange slagsmål mod smykkekæmpen Pandora, hvor han mener at have et krav på hele 12 milliarder kroner.

For fire år siden blev sagen afgjort til Pandoras fordel i voldgiftsretten.

Men det fik ikke Kasi-Jesper, som han kaldes, til at give op.

Tværtimod har han siden forsøgt at puste nyt liv i tvisten hos flere retsinstanser, men gang på gang er han løbet ind i en kold skulder.

Og i slutningen af april led han igen et nederlag i retten.

Her afviste Sø- og Handelsretten at genåbne et konkursbo for at få undersøgt det, som Kasi-lejren kalder »nye oplysninger« i sagen.

»Skifteretten finder, at der ikke i sagen er fremkommet nye oplysninger,« lød det i afvisningen.

Hos Pandora er man ved at være godt træt af striden, der har stået på i over ti år.

»Domstolene har nu for fjerde gang afvist Jesper Nielsens absurde påstande, som han udelukkende kører på med for at sælge værdiløse miniandele i sit konkurskasino. Det er svindel og spild af tid,« skriver Pandoras interne advokat, Jeppe Jensen, i en e-mail til Berlingske.

Han hentyder til, at Jesper Nielsen har tjent mere end 30 millioner kroner på at sælge andele af den gevinst, han potentielt måtte få ud af slagsmålet med Pandora, til private investorer.

Hovedpersonen selv afviser kritikken.

»Jeppe Jensen kan sige, hvad han vil. Jeg har ikke tabt noget fire gange. For vi har ikke haft mulighed for at fremvise vores dokumentation eller føre vores vidner,« siger Jesper Nielsen og tilføjer:

»Jeg kommer til at kæmpe hele vejen.«

Følte sig snydt

Kort fortalt handler det store slagsmål om, at Jesper Nielsen i flere år ejede en del af Pandora, indtil han i 2010 blev købt ud.

Det skete til en pris på knap 400 millioner kroner plus en potentiel bonus – en såkaldt earn out – baseret på Pandoras indtjening over de kommende fem år.

Men da smykkekæmpen gjorde regningen op, var der nul kroner til Jesper Nielsens selskab Kasi ApS, som i sin tid havde indgået aftalen.

Det gjorde Jesper Nielsen rasende, for han havde forventet et milliardbeløb.

Og han havde brug for pengene: De foregående år havde han brugt sine 400 millioner kroner på blandt andet et stort sponsorat af Brøndby IF og etableringen af den storsatsende håndboldklub AG København.

Han tog sagen mod Pandora i voldgiftsretten, men afgørelsen faldt i 2021 ud til smykkeselskabets fordel.

»Pandora var for dygtige og den uafhængige revisor kunne desværre ikke finde, hvor de havde snydt os,« skrev Jesper Nielsen på Facebook.

Forud for afgørelsen havde han solgt andele af sin potentielle gevinst for et tocifret millionbeløb til private investorer, men de måtte altså se langt efter en gevinst.

Nederlaget fik dog ikke forretningsmanden – som i mellemtiden var gået personligt konkurs – til at give op.

Afvist igen

I 2024 vendte han tilbage med en ny teori om, hvordan Pandora skulle have snydt ham.

Den opstod angiveligt efter en række samtaler med personer, der har siddet højt placeret i smykkefirmaet:

»Det seneste års tid har været det mest spændende i mit liv. For jeg skal stille og roligt overbevise jer alle om det utænkelige: Pandora snød Kasi, og jeg kan fortælle lige nøjagtigt, hvordan de gjorde det,« har Jesper Nielsen tidligere sagt til Berlingske.

Men der var ét problem: Konkursboet efter hans selskab Kasi ApS, der i sin tid havde indgået aftalen med Pandora, var for længst blevet lukket.

Jesper Nielsen forsøgte derfor at genåbne konkursboet, så voldgiftssagen kunne blive genoptaget.

Men det blev i efteråret 2024 afvist af først Sø- og Handelsretten og siden Østre Landsret.

I starten af 2025 forsøgte Jesper Nielsens advokat, Jeppe Viinberg, igen at få genåbnet konkursboet for at få lavet en »undersøgelse af de nye fremkomne oplysninger« i sagen.

Det blev dog afvist ved et retsmøde 24. april i Sø- og Handelsretten.

»Skifteretten finder, at der ikke i sagen er fremkommet nye oplysninger, der kan medføre en fuld genåbning af konkursboet efter Kasi ApS,« lød begrundelsen.

»Sådan ser jeg det slet ikke«

Trods afvisningerne har Jesper Nielsen fortsat salget af andele af sin potentielle gevinst fra slagsmålet med Pandora, som han markedsfører som »en unik investeringsmulighed«.

Og så sent som i weekenden skrev han til sine over 20.000 følgere på LinkedIn:

»I næste uge offentliggør vi at også voldgiftssagen er åbnet.«

Men der er altså ikke tale om den oprindelige voldgiftssag, fortæller han nu. 

I stedet vil han – sammen med medlemmer af sin familie – anlægge en sag personligt.

»Den gamle voldgiftssag er slut, færdig. Der er ikke mere at gøre der. Men nu kommer der en helt ny voldgiftssag med et krav mod Pandora på 12 milliarder kroner,« siger Jesper Nielsen.

Sagen er jo allerede blevet prøvet i voldgiftsretten, og der tabte du. Hvorfor forsøge igen?

»Det der har jeg nu hørt 257 gange fra 54 forskellige mennesker. Jeg ved godt, den sag er prøvet, men nu gentager jeg det lige for dig: De snød mig. Og det kan vi nu bevise.«

Der er mange mennesker, der har investeret i din sag. Hvad tror du, de tænker, når du igen og igen løber panden mod muren i retssystemet?

»Jeg løber ikke panden imod nogen mur.«

Men kendelserne går jo ikke din vej?

»Sådan ser jeg det slet ikke. Jeg er godt klar over, at man skal kæmpe hele vejen for at komme i mål.«

Pandora har tidligere kaldt Jesper Nielsens anklager om snyd for »noget vås«.

»Jeg gider ikke se på ham«

Ved retsmødet i april skulle Sø- og Handelsretten ikke blot tage stilling til ønsket om en genåbning af konkursboet efter Kasi ApS.

Jesper Nielsens advokat havde således også anmodet om, at Boris Frederiksen – partner hos Kammeradvokaten – blev afsat som kurator i boet. Og at samme Frederiksen skulle udlevere »al kommunikation fra voldgiftssagen«.

»Jeg gider ikke se på ham mere i mit liv,« siger Jesper Nielsen om Boris Frederiksen.

De to har over årene haft flere konflikter, og Boris Frederiksen har som kurator i boet efter Kasi ApS både anmeldt Jesper Nielsen til politiet og indstillet ham til konkurskarantæne.

»Boris har generet mig i 13 år på alle måder og kanter. Og når jeg får mine ti milliarder kroner fra sagen mod Pandora, vil jeg ikke have, at han skal sidde og håndtere dem. Jeg vil af med ham, inden pengene kommer,« siger Jesper Nielsen.

Og hvorfor vil I have ham til at udlevere dokumenter fra voldgiftssagen?

»Fordi jeg vil se, hvordan han lukkede den sag, men det vil han ikke vise mig. Og jeg tænker, at hvis man ikke har noget at skjule, så kan man jo bare lægge det hele frem.«

Sø- og Handelsretten afviste imidlertid at afsætte Boris Frederiksen som kurator, og han blev heller ikke pålagt at udlevere dokumenter.

Jesper Nielsens advokat har allerede kæret afgørelserne til Østre Landsret.

Boris Frederiksen selv har ikke mange kommentarer til sagen eller udtalelserne fra Jesper Nielsen:

»Jeg kan bekræfte, at Sø- og Handelsretten har truffet en afgørelse. Og efter vores opfattelse står sagen der.«

En række europæiske forbrugerorganisationer har valgt at klage over i alt syv flyselskaber for at opkræve rejsende uberettigede gebyrer for deres håndbagage.

Det oplyser paraplyorganisationen BEUC, som repræsenterer europæiske forbrugerorganisationer, i en pressemeddelelse.

Klagen er indgivet til EU-Kommissionen og CPC, som er et netværk af europæiske myndigheder for forbrugerbeskyttelse.

Ud over BEUC står 16 af organisationens medlemmer - fordelt på 12 lande - bag klagen. Danmark er ikke blandt disse lande.

BEUC's generaldirektør, Agustín Reyna, siger, at ifølge "vores data" forventer forbrugerne at kunne medbringe "en lille genstand og et stykke håndbagage", hvis de har købt en basisbillet.

- Har vi ikke alle oplevet frygten for, at vores håndbagage ikke passer i flyselskabets mål og blive opkrævet ekstra gebyrer?

- I dag griber vi ind over for syv flyselskaber, som udnytter forbrugerne og ignorerer EU's øverste domstol, der fastslog, at det er ulovligt at opkræve gebyr for håndbagage i rimelig størrelse, lyder det videre.

EU-Domstolen fastslog i 2014, at "transport af håndbagage ikke kan underlægges et pristillæg, forudsat at det opfylder rimelige krav med hensyn til vægt og dimensioner og overholder gældende sikkerhedskrav". Det skriver BEUC.

De syv omfattede selskaber er Easyjet, Norwegian, Ryanair, Transavia, Volotea, Vueling og Wizz Air.

Det norske nyhedsbureau NTB har efterspurgt en kommentar hos Norwegian.

I en kommentar afviser pressechef Eline Hyggen Skari, at selskabet tager ulovlige gebyrer. I stedet "afspejler" Norwegians bagagepolitik, at selskabet er "optaget af at tilbyde trygge og rimelige rejser".

Klagerne opfordrer til, at der sker en EU-dækkende undersøgelse af de "kommercielle praksisser" hos både disse flyselskaber og "den bredere sektor".

Agustín Reyna opfordrer "politiske beslutningstagere" til at definere, hvad der menes med rimelig størrelse og vægt for håndbagage.

Det skal gerne medføre, at der ikke opstår "overraskelser" i lufthavnen og i sidste ende mindske tilfældene, hvor der opstår uenighed, som koster både forbrugere og flyselskaber tid og penge.

/ritzau/