Spørger man H.C. Christensen, kender han alt for godt til konsekvenserne af nølen med betalinger.

For virksomheder som hans bliver brugt som kassekredit af store kunder, der er måneder om at betale regningen.

60, 90 eller helt op til 180 dage er blevet den nye normal, når der anføres betalingsfrister på fakturaer, og det lægger et gigantisk pres på virksomhedernes likviditet.

I yderste konsekvens kan de manglende penge i kassen give dødsstødet.

Og det var tæt på for H.C. Christensens belysningsvirksomhed Brightr Group.

Ud af talrige eksempler på lang betalingstid har han tidligere fortalt Berlingske om en større nordisk virksomhed, der skyldte Brightr Group et »syvcifret beløb«. 

Og trods lang frist faldt pengene ikke den dag, der var anført på fakturaen.

»Vi var en uge fra at gå konkurs,« siger H.C. Christensen, der, foruden at varetage rollen som administrerende direktør, måtte agere inkassator og nu forsøger at holde lange frister stangen.

»Vi er begyndt at blive mere klare i kommunikationen med kunderne, hvor vi oplyser, at vi som udgangspunkt overholder rentelovens paragraf 3a,« siger han med henvisning til, at betalinger som udgangspunkt skal falde efter senest 30 dage.

»Og hvis de vil have længere kredittid, er de nødt til at betale os for det. Så lægger vi omkostningerne oven i prisen,« tilføjer han.

Det er nemlig dyrt for underleverandørerne at finansiere kundernes køb, for underleverandørerne har i forvejen lagt ud for køb af materialer, produktion, transport og administration.

Samtidig betyder ventetiden mellem en afleveret ordre, og at regningen rent faktisk betales, at der er penge, H.C. Christensen ikke kan tjene.

»Det er simpelthen et spørgsmål om risiko, og hvad vi kan tage ind af ordrer for ikke at dø likviditetsmæssigt,« siger han.

Holder sig fra staten

Årsagen til de lange betalingstider er, at der virksomheder imellem hersker aftalefrihed, og betalingsbetingelser kan aftales indbyrdes.

Ifølge en undersøgelse fra den internationale kreditstyrings- og inkassovirksomhed Intrum lyder den reelle betalingstid på 58 dage i gennemsnit. Sidste år var den 66.

Det skyldes, at betalingsfrister – frem for at være et spørgsmål om at have rimelig tid til at bogføre – også er blevet et finansielt instrument.

Underleverandører som H.C. Christensen står med risikoen, mens større virksomheder undgår at trække på deres kreditter og sparer renten. Som sidegevinst kommer virksomhedernes kontantbeholdninger til at fremstå mere solide.

En situation, hvor de små føler sig trynet af de store.

I Intrums undersøgelse svarer 57 procent af de adspurgte virksomheder, at de har accepteret længere betalingstider, end de egentlig er komfortable ved, for ikke at skade kundeforholdet.

Det har fået brancheorganisationen SMVdanmark til at råbe vagt i gevær og advokere for en lovfastsat betalingsfrist på 30 dage.

»Det er ligegyldigt, om det er en offentlig eller privat kunde, der ikke betaler. Man ender i en situation, hvor der kommer et utilsigtet pres på likviditeten i virksomheden,« siger Jakob Brandt, der er administrerende direktør i SMVdanmark og henviser til, at også det offentlige har en betalingsadfærd, der er »dødbringende« for de mindre virksomheder.

Her lyder den reelle betalingstid på 70 dage i gennemsnit – til trods for, at det offentlige ifølge loven skal betale inden 30 dage.

Blandt andet af den grund holder Brightr Group sig »i videst muligt omfang« fra offentlige kunder, hvor også udbudsregler og andre krav besværliggør entreprisen.

»Det er bøvlet rent administrativt, og for det andet betaler de ikke til tiden,« siger H.C. Christensen, og fortæller, at virksomheden i stedet samarbejder med teknikinstallatører, når offentlige kunder efterspørger belysningsløsninger.

»Så er det installatørernes kreditbetingelser, vi er underlagt. Med dem har vi også nogle betalingsbetingelser, som er udfordrende, men til gengæld er de kendte,« siger han.

»Det, et marked går ud på«

Hos SMVdanmark beskrives statens nølen med betalinger som »kritisk«.

Også Dansk Industri, der repræsenterer en række af de store danske koncerner, mener, at myndighederne skal overholde betalingsfrister anført på fakturaerne, og »ser gerne«, at der indføres en kortere betalingsfrist.

En betalingsfrist på 30 dage for virksomheder er dog ikke »den rette vej at gå«.

Det skriver fagchef Sine Linderstrøm, der ikke ønsker at stille op til interview.

Adspurgt, hvorvidt lange betalingsfrister virksomheder imellem er et problem skriver hun:

»Helt grundlæggende har vi i Danmark en sund betalingskultur, hvor virksomhederne i langt de fleste tilfælde dels giver hinanden rimelige vilkår og dels betaler til tiden.«

Hos Dansk Erhverv opfordrer man ligeledes til, at det offentlige betaler til tiden.

»Man skal overholde de aftaler, man indgår. Det giver et likviditetspres i virksomhederne, og i værste fald kan det blive et stort problem,« siger vicedirektør Henrik Hyltoft og tilføjer:

»Staten er en kæmpestor kunde for mange private virksomheder, og det gør i sig selv, at de har en særlig forpligtigelse til at opføre sig pænt og ordentligt, fordi der er et styrkeforhold. Der er ikke nogen, der har lyst til at blive uvenner med en stor og vigtig kunde.«

Dansk Erhverv mener heller dog ikke, at det skal fastsættes ved lov, hvornår virksomheder betaler hinanden.

Lange betalingstider må jo alt andet lige også give et likviditetspres virksomheder imellem, selvom der er aftalefrihed?

»Det er klart. Men der er ikke to handler, der er ens, og virksomhederne er de bedste til at fastslå indbyrdes, hvad det er for nogle vilkår, man vil aftale. Ligesom den endelige pris for produktet er til forhandling, så er betalingsvilkårene også en del af en forhandling.«

Ligesom staten kan være en stor og vigtig kunde, kan virksomheder vel også være det. Kan det presse mindre virksomheder til at imødekomme lange betalingsfrister?

»Det indgår som et forhandlingselement på lige fod med prisen på varen og andre vilkår. Hvis man ikke kan blive enige om den samlede pakke, så har man ikke en aftale.«

Hvad skal man udlede af, at 57 procent af de adspurgte virksomheder føler sig presset til at give lange betalingsfrister?

»Det er sikkert et udtryk for, at de føler, at de er blevet presset i en forhandling. Men hvis du spørger de samme virksomheder, om de har solgt billigere end de egentlig havde lyst til, ville de sikkert også svare ja. Det er jo lige præcis det, et marked går ud på.«

Heller ikke erhvervsminister Morten Bødskov mener, at betalingsfrister virksomheder imellem skal fastsættes ved lov, og har ad flere omgange anført over for Berlingske, at dette vil »bryde« med aftalefriheden.

Det fik i august SF, De Konservative og erhvervsorganisationen SMVdanmark til at lange ud efter ministeren.

»Der er nogle stærke kræfter på spil, og dem lytter regeringen mere til end til de mindre virksomheder, som siger, at det er et problem. Jeg kan kun gætte på, hvorfor regeringen vælger at lytte til nogen og ikke til andre, sagde SFs erhvervsordfører, Lisbeth Bech Nielsen.

Morten Bødskov havde dengang ingen kommentarer til kritikken.

Som svar på statens lange betalingstider udtaler han nu i et skriftligt svar:

»Danske virksomheder skal have deres betalinger til tiden. Det gælder, både når private handler med private, og når private virksomheder handler med det offentlige. Så kort kan det siges. Heldigvis har vi generelt en god og sund betalingskultur i Danmark, men det kan selvfølgelig altid blive bedre.«

Utilfredsheden hos brugerne spreder sig hastigt mod den Facebook-ejede kommunikationstjeneste WhatsApp, som netop har indført en såkaldt valgfri kunstig intelligens, som man imidlertid ikke kan fjerne fra appen.

Meta AI-funktionen fremstår som en blå cirkel med lyserøde og grønne toner i det nederste højre hjørne af skærmen hos mange brugere.

Trykker man på knappen, åbner en chatbot, der kan besvare spørgsmål.

Det er der imidlertid ganske mange, som absolut ikke mener at have brug for eller have lyst til at lukke indenfor.

Nægter at fortsætte med WhatsApp

Utilfredsheden breder sig derimod hastigt. I store, åbne fora på internettet som X, Bluesky og Reddit klager frustrerede brugere over, at de ikke kan fjerne funktionen, selvom den børsnoterede Meta-koncern, som ejer Facebook, Instagram, WhatsApp og Threads, præsenterer nyskabelsen som »et helt igennem valgfri tjeneste, som du kan vælge at bruge«.

»Vi mener, at det er en god ting at give folk disse muligheder, og vi lytter altid til tilbagemeldinger fra vores brugere,« hedder det i en udtalelse fra WhatsApp til britiske BBC.

WhatsApp betragter funktionen som værende på linje med andre permanente tilvalgsmuligheder som »Kanaler« og »Status«.

»Fra nu af vil jeg bede folk kontakte mig gennem Signal og bare nægte at anvende WhatsApp,« lyder det fra en kritisk bruger.

Andre klager over den nye funktion, som de ikke ønsker, men føler sig bundet til WhatsApp, fordi en stor del af deres kommunikation foregår her.

WhatsApp forsøger at berolige kritikerne ved at sige, at »dine personlige beskeder forbliver væg til væg-krypteret, hvilket betyder, at ingen uden for chatten, heller ikke WhatsApp, kan læse, lytte til eller dele dem«.

Den kunstige intelligens bygger på Metas såkaldt store sprogmodel, Llama 4, som ifølge Meta selv »kan besvare dine spørgsmål, lære dig noget eller hjælpe dig med nye ideer«.

Det britiske datatilsyn siger, at det fortsat vil holde tæt øje med, hvordan Meta-koncernen indfører kunstig intelligens, og at man særligt vil se på »brugen af persondata i WhatsApp«.

»Organisationer, som ønsker at bruge folks personlige detaljer til at træne eller anvende generativ kunstig intelligens, skal overholde alle databeskyttelsesbetingelser og tage de fornødne ekstra skridt, når det kommer til brug af data om børn,« siger datatilsynet.

Mere ballade er på vej

WhatsApp er Meta-koncernens største app, hvad angår antallet af daglige brugere, som sammenlagt for koncernen i 4. kvartal 2024 – hvilket er de nyeste offentliggjorte tal – var på 3,35 milliarder dagligt aktive brugere på tværs af Facebook, Instagram, Messenger og/eller WhatsApp. WhatsApp bidrager dog kun med en lille bid af den samlede indtjening i Meta-koncernen.

Facebook købte WhatsApp i februar 2014 for 19 milliarder dollar. Det var Facebooks største opkøb.

Balladen om WhatsApp kommer, kort efter at Meta efter flere måneder igen har er begyndt at bruge europæiske brugeres offentlige opslag og kommentarer på Facebook og Instagram til at træne sin kunstige intelligens med. Hvis man vil undgå, at det sker, skal man gøre indsigelse ved at udfylde en særlig formular, som der henvises til i en informationstekst, hvori brugerne får besked om, at Meta nu vil bruge deres indhold (formularen kan også direkte findes her).

Det var de europæiske databeskyttelseslove og udsigten til betydelige bøder, som fik Meta til at udsætte indsamlingen af europæiske brugeres data.

En anden ikke-Meta-ejet kommunikationstjeneste, Snapchat, indførte for to år siden en chatbot med kunstig intelligens, My AI. Heller ikke den kan fjernes fra appen, selvom den blev voldsomt kritiseret for at være indført uden brugernes ønsker.

Softwaregiganten Microsoft måtte til gengæld i juni 2024 fjerne funktionen »Recall« fra sin kunstige intelligens, Copilot, som uden folks vidende og ønsker løbende tog og gemte skærmbilleder af Windows-brugernes aktivitet. Recall blev kaldt for »et privatlivets mareridt«.

Først var det en række kendte tv-værter som Kaare Quist, Divya Das og Anders Lund Madsen, hvis navne og ansigter blev udnyttet i forsøget på at svindle danskere på sociale medier.

Nu misbruges også økonomiske eksperter.

For gennem falske profiler på blandt andet Facebook lægges opslag op, hvor det foregives, at eksperterne deler investeringsråd.

Eksperter, som ofte bliver brugt af en række medier til at kommentere økonomi og erhvervsliv.

En af dem er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank Louise Aggerstrøm, der af bekendte blev gjort opmærksom på falske opslag om aktieanbefalinger, hun intet har at gøre med.

»Man lukrerer på den troværdighed, vi har i forhold til at udtale os om økonomi til at misbruge folks tillid. Jeg får helt ondt i maven ved tanken om, at der er nogen, der i god tro har trykket på noget af det her og mistet penge,« siger hun og fortæller, at det er første gang, hendes navn og ansigt er blevet misbrugt af svindlere.

»Det er ikke så sofistikeret og ligner ikke noget, jeg kunne finde på at udtale mig om. Det ved jeg, men det er der jo mange, der ikke ved,« tilføjer hun.

Også Louise Aggerstrøms kollega, Danske Banks cheføkonom Las Olsen, er blevet offer for at blive misbrugt til at sprede falske nyheder.

Gennem en falsk profil med billeder af ham foregives det, at Las Olsen giver råd og udpeger aktier, hvor der kan hentes kolossale afkast.

»Du er magtesløs«

Det samme gør sig gældende for Peter Garnry, der er porteføljeforvalter og administrerende direktør i Gesda Capital og tidligere aktiestrateg i Saxo Bank.

I talrige opslag bliver hans navn og billede brugt til at lokke danskere ind med falske investeringsråd.

»Bare fra i går til i dag er der kommet ti nye kampagner på med mig,« siger han.

Heller ikke Peter Garnry har før fået sit navn og ansigt misbrugt på Facebook eller Instagram, hvis moderselskab er techgiganten Meta.

Han fortæller dog, at han på platformen X, tidligere kendt som Twitter, har oplevet at være blevet brugt til svindel.

Med inspiration fra Xs ejer, Elon Musk, har Meta på det amerikanske marked i januar fyret faktatjekkere på Facebook og Instagram og mener i stedet, at moderationen skal styres af brugerne selv.

Ifølge Facebook-stifter Mark Zuckerberg har der været »for meget censur«. Kort fortalt vil Meta ikke længere »gøre sig til dommere over, hvad der er sandt«.

Både Louise Aggerstrøm og Peter Garnry fortæller, at de har forsøgt at få Facebook til at fjerne de falske profiler ved at rapportere det gennem en formular på det sociale medie.

»Jeg har også fået andre til at rapportere, at der er nogen, der udgiver sig for at være mig,« siger Louise Aggerstrøm.

Da Berlingske taler med hende, er profilen stadig tilgængelig, fortæller hun og påpeger, at man som offer for misbrug ikke har andre muligheder for at stoppe svindlen.

»Det er sindssygt ærgerligt, at man ikke tager det mere alvorligt,« siger Louise Aggerstrøm og bakkes op af Peter Garnry.

»Vi har at gøre med et af verdens største selskaber, som hverken har en telefon eller e-mail, du kan komme i kontakt med. Du er rimelig magtesløs,« siger han og fortæller, at han overvejer at anmelde de falske opslag til Forbrugerstyrelsen.

I alle tre tilfælde af misbrug gør sig gældende, at svindlere har betalt Facebook for at få promoveret de falske profiler og opslag.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Facebook gennem selskabets politiske chef i Norden, Martin Ruby. Han henviser til Metas presseafdeling, som Berlingske efterfølgende har henvendt sig til og afventer svar fra.

»Det er jeres ansvar«

Sidste år fik de falske annoncer DR, TV 2 og B.T. til at skrive og dele et åbent brev til Meta efter store mængder falske artikler, hvoraf en stor del ligeledes var falske investeringsråd.

Her opfordrede medierne Meta til at tage ansvar og fjerne falske indlæg, der udnytter de kendte værter og vildleder danskerne.

»Vi vil ikke lægge ansigt til mere fake news. Det er jeres platform, og det er jeres ansvar,« lød det i en kampagnevideo, hvor en række kendte ansigter – efter eget udsagn – forsøgte at råbe Meta op.

Det skete blandt andet med henvisning til, at man ikke kan komme i kontakt med selskabet på hverken telefon eller mail.

Mens svindlerne bruger de kendte ansigters troværdighed til at snyde danskerne, mener Peter Garnry ikke, at misbruget af hans navn og billede skader hans personlige troværdighed.

Han påpeger dog, at opslagene kan skade investortilliden og vurderer, at manglen på moderation vil føre til, at flere som ham ville få misbrugt deres identitet. 

»Min største frygt er, alle de her platforme bliver oversvømmet med misinformation og ligegyldigt indhold,« siger han.

Opgaven med at begrænse svindlen nu og i fremtiden ligger for nuværende hos Europa-Kommissionen og det irske såkaldte DSA-tilsyn. DSA står for Digital Services Act.

Det skrev Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse i maj.

»Meta, som står bag Facebook og Instagram, har pligt til at begrænse risikoen for, at der udbredes ulovligt indhold på Metas platforme. Vi vurderer på baggrund af vores indledende undersøgelser, at Meta kan have overtrådt reglerne. Vi har derfor oversendt sagen til videre behandling hos Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn. Det sidste sker, fordi Meta har sit europæiske hovedsæde i Dublin,« udtalte Jakob Hald, direktør i i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, dengang.

Godeftermiddag og velkommen til ugens sidste update fra Berlingskes Business-redaktion.

Her kommer din overflyvning over fredagens erhvervshistorier, som præges af Elon Musk, tøvende forbrugere og ny debat om atomkraft.

Musk forlader et kaotisk Washington og et knust image

Elon Musk ankom til Washington som den mest magtfulde politiske outsider nogensinde.

Han var fuld af Silicon Valley-selvsikkerhed og havde opbakning fra flere sider til sin ambition om at effektivisere den føderale regering.

Men nu er han på vej væk fra den amerikanske hovedstad med et blakket ry, knuste relationer, en virksomhed i krise og en formue, der er skrumpet.

Og han har ikke ret mange resultater at fremvise fra de omstridte besparelser ud over kaos.

Sådan lyder det i det amerikanske internetmedie Axios.

Elbilproducenten Tesla, hvor Musk er storaktionær, er blevet ramt af boykotter, protester og en indtjening, som i det seneste kvartal er dykket med mere end 70 procent.

Dan Ives, analytiker hos Wedbush Securities og mangeårig Tesla-optimist, siger til mediet, at det nu er næsten umuligt for Musk at komme ud af problemerne.

»Den skade, som Musk har forvoldt på brandet gennem sin rolle i Det Hvide Hus i de seneste måneder, vil ikke forsvinde,« lyder det fra Dan Ives.

Tøvende forbrugere får Boozt til at nedjustere

Forbrugerne er blevet stadig mere påpasselige og tøver med indkøb.

Sådan lyder det fra topchefen hos den dansk-svenske nethandelvirksomhed Boozt, Hermann Haraldsson, som netop har nedjusteret sine forventninger til 2025.

Det skriver Børsen.

Nedjusteringen kom efter, at salget i Boozts kerneforretning gik tilbage med en procent i første kvartal.

»Faktisk er det jo helt logisk. Forbrugertillidstallene fra forleden viser det jo. Vi er usikre og holder på pengene. Vi er blevet bedt om at preppe, vi skal have kontanter klar til brug, hvis de digitale systemer svigter, og så skubbede Trump til det hele. Vi kunne mærke det på vores salg lige med det samme, da han meldte ud om øget told,« siger direktøren.

Novo-fond: På tide at gøre op med forbud mod atomkraft

Det er på tide at gøre op med et 40 år gammelt forbud mod atomkraft, siger to af landets rigeste erhvervsfonde til Finans.

Ejerne bag milliardkoncernerne Novo Nordisk og Bestseller opfordrer til at lukke atomkraft ind i varmen.

»Atomkraft kan være med til at fremskynde vores energiomstilling til vedvarende, ikkefossilbaserede kilder, så at have et lodret forbud mod det i dag giver ingen mening,« siger Novo Nordisk Fondens kommunikationschef, Steffen Lüders.

Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, har tidligere sagt, at atomkraft vil kunne sikre en mere stabil energiforsyning end solceller og vindmøller.

Også i Heartland, som er fonden bag Bestseller, sætter administrerende direktør Lise Kaae stor lid til den nye teknologi inden for fjerdegenerationskernekraft. Hun peger på, at energiformen kan sikre en stabil energileverance, som kan bidrage til at løse klimaudfordringer.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: USA slækker på regler for selvkørende biler efter kritik fra Musk

De amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder vil slække på visse regler, så flere selvkørende biler kan komme ud på vejene. Nogle frygter nye dødsulykker, og der er bevisligt stadig problemer med bilerne.

Læs mere her.

B: Vrede kunder kan ikke få skiftet hjul: Halløj på dækhotellet hos Danmarks største bilimportør

Semler Gruppen har store problemer med at finde sine kunders hjul, efter at den har skiftet såkaldt dækhotel.

Læs mere her.

C: I skyggen af Trumps buldrende toldkrig blæser USA til kamp mod kemi og usund mad: Dansk virksomhed står på spring til at score kassen

Danske Oterra, der er verdens største producent af naturlige farvestoffer til fødevarer, forventer at blive en af de store vindere, når USA skal udfase brugen af kemisk fremstillede farvestoffer inden udgangen af 2026. Topchefen Martin Sonntag har brugt det seneste års tid på at forberede sig.

Læs mere her. 

Der skal flere selvkørende biler ud på de amerikanske veje – så hurtigt som muligt.

Den nye amerikanske regering vil derfor slække på de gældende regler og blandt andet neddrosle kravene til indrapportering af mindre uheld med selvkørende biler – begge dele har været kritiseret af mangemilliardæren Elon Musk, der er topchef for og storejer i den amerikanske elbilproducent Tesla.

»Denne regering forstår, at vi er i et kapløb med Kina om at konkurrere på innovation, og indsatsen kunne ikke være højere,« fastslår den amerikanske transportminister, Sean Duffy, ifølge Financial Times og nyhedsbureauet Reuters.

Derfor skal ny lovgivning »fjerne de røde bånd« og sikre fremrykning og innovation, som dog »prioriterer sikkerhed«.

Musk har fyret kontrollanter

Amerikanske bilproducenter vil med ændringerne slippe for visse procedurer for selvkørende biler, så længe de kun anvendes til forskning, demonstrationer og andre ikke-kommercielle formål.

Elon Musk og Tesla har gentagne gange brokket sig over reglerne. Den amerikanske trafiksikkerhedsmyndighed, National Highway Traffic Safety Administration, har holdt bilproducenterne i kort snor og har krævet detaljerede indberetninger, hver gang en selvkørende bil har været involveret i uheld.

Lige nu har myndigheden otte åbne undersøgelser af uheld i gang. Heraf handler fem om Teslas Autopilot og bilernes indbyggede »Fuldt selvkørende«-system (FSD).

Indberetningskravene har gentagne gange sat fokus på fejl og mangler i den software, som Tesla og andre bilmærker er udstyret med, og som blandt andet skal være en hjælp til bilens fører under kørslen.

Elon Musk, der er verdens rigeste mand gennem sin ejerandel i Tesla, har siden indsættelsen af Donald Trump som præsident stået i spidsen for den republikanske regerings særlige nedskæringsdepartement, Department of Government Efficiency (DOGE). Det har fyret en række nyansatte i trafiksikkerhedsmyndigheden i netop den afdeling, som ser på risici ved selvkørende biler.

Trafiksikkerhedsmyndigheden lover nu at »skærpe fokus på kritiske sikkerhedsoplysninger« og samtidig fjerne »unødvendige lovmæssige barrierer, som står i vejen for både sikkerhed og fremdrift«.

Kinesisk forbud mod reklame – og fastlåste passagerer

Bilproducenterne har taget godt imod regeringens udmelding, mens trafiksikkerhedsforkæmpere omvendt har kritiseret den og frygter »dødelige konsekvenser i værste tilfælde«.

Det er kun en uge siden, at Kina forbød bilproducenter at anvende begreberne »smart kørsel« og »selvstændig kørsel« i deres annoncer for de hjælpefunktioner, som bilerne rummer. Det skete efter en dødelig ulykke med mobilgiganten Xiaomis helt nye og godt sælgende SU7-sedan i marts, som brød i brand, efter at den ramte en cementblok langs vejen med 97 kilometer i timen, få sekunder efter at bilens fører overtog kontrollen fra det indbyggede køresystem.

Kina har også forbudt bilproducenter at foretage softwareopdateringer over mobilnettet uden forudgående tilladelse i biler, der allerede er blevet solgt.

Den 20. april i år oplevede en gruppe amerikanere at sidde låst inde i en selvkørende taxi fra Google-selskabet Waymo. Bilen standsede pludselig under en motorvej på et sted, hvor to større veje mødes. Andre biler susede forbi med hornet i bund, mens passagerne stadig mere paniske forsøgte at få kontakt til Waymo og få bilen sat i gang igen.

Efter at være låst inde i fem minutter og 11 sekunder kunne de endelig komme ud. Ifølge en af passagererne skete der først noget, da de truede med at sende direkte gennem det sociale medie TikTok.

I januar i år oplevede en forretningsrejsende tilsvarende at sidde fast i en Waymo-taxi, som blev ved med at køre rundt, uden at han kunne komme ud.

Det er igen tid til at få skiftet til sommerdæk. Men der er store problemer på Semler Gruppen, Danmarks største bilimportørs, såkaldte dækhotel. 

Det vælter med utilfredse kunder, som ikke kan få skiftet dæk, fordi deres aftaler bliver aflyst. Det skriver Jyllands-Posten, og det fremgår af et kig på Semler Mobilitys Trustpilot-side. 

I skrivende stund er Semlers score nede på 1,9 ud af 5, og en række kunder skriver, at de ikke kan få skiftet deres dæk eller hjul. 

»Mine sommerhjul, som Semler Glostrup har haft til opbevaring, er tilsyneladende forsvundet,« skriver en kunde eksempelvis og tilføjer, at han ikke kan få at vide, hvornår hjulene kan findes.

Et dækhotel er et sted, hvor man kan få opbevaret sine sommer- eller vinterdæk, mens man kører på det andet sæt. Semler Gruppen er ved at skifte det dækhotel, hvis service den hidtil har tilbudt sine kunder. 

Semler Gruppen har svaret på flere af de negative anmeldelser på Trustpilot. I svarene står der, at overgangen til det nye dækhotel har været præget af »uforudsete udfordringer«, idet det tidligere dækhotel pludselig opsagde aftalen. 

»Det betød, at vi, midt i hjulskiftesæsonen modtog hele lageret af kundehjul på én gang, hvilket har medført længere ventetider og vanskeligheder,« skriver Semler Mobility på Trustpilot. 

Det var ellers planen, at overgangen fra den tidligere dækhotelleverandør til den nye, Tyreproff, skulle ske på en nøje planlagt måde, således at kunderne ikke blev berørt, udtaler Jacob Bülow Hansen, kommunikationschef i Semler Mobility Retail, til Jyllands-Posten.

Men den plan gik altså ikke på grund af de »uventede udfordringer« hos den nu tidligere leverandør.

Jacob Bülow Hansen oplyser, at Semler har indkaldt ekstra mandskab og nu arbejder i døgndrift for at kunne få ekspederet sine kunder så hurtigt som muligt, hvilket skulle være inden slutningen af maj – dog med forbehold for forsinkelser. 

Internetselskabet Yahoo er klar til at købe verdens mest brugte internetbrowser, Chrome, hvis Google bliver tvunget til at sælge den fra som følge af den monopolsag, som den amerikanske regering netop nu fører mod internetgiganten.

Yahoo, som i dag ejes af kapitalfonden Apollo Global Management, der købte det i 2021, stod bag verdens første store søgemaskine, dengang internettet var ungt, i 1990erne, og Google endnu ikke var blevet opfundet.

Købstilbuddet kom ifølge nyhedsbureauet Bloomberg fra Brian Provost, der er leder af Yahoo Search, da han i denne uge var indkaldt som vidne i netop retssagen mod Google. Han anslog, at Chrome ville få en salgspris på et tocifret milliardbeløb i dollar.

Det svarer godt til, hvad topchefen for den privatlivsbeskyttende søgetjeneste DuckDuckGo, Gabriel Weinberg, vurderede, at Chrome var værd, da han nogle dage før var i vidneskranken.

»Jeg mener, at den er op mod 50 milliarder dollar værd, hvis den bliver sat til salg, og det er uden for DuckDuckGos prisklasse,« fastslog han.

Sidder på to tredjedele af internettet

Chrome er, efter selve søgemaskinen, den vigtigste brik i Googles forretning. 66,11 procent af samtlige viste internetsider i verden er i april 2025 blevet set gennem Chrome, med Apples Safari og Microsofts Edge som nærmeste konkurrenter med markedsandele på henholdsvis 17,29 procent og 5,15 procent. Det viser tal fra analyseselskabet Statcounter.

I Danmark sidder Chrome på 54,48 procent af alle viste internetsider i april, Safari på 28,86 procent og Edge på 7,45 procent.

Domstolen i Washington tog i denne uge hul på spørgsmålet om, hvilken straf Google skal idømmes for at være et monopol. Før årsskiftet blev det slået fast, at Google er altdominerende på internetsøgninger. Det amerikanske justitsministerium, som fører sagen mod Google, kræver, at internetgiganten skal frasælge Chrome, og har desuden luftet muligheden af, at Google også skal skille sig af med mobilsoftwaren Android, som ligger på omkring 85 procent af alle nyproducerede smartphones i verden.

Frasalgene skal sikre konkurrencen, fordi Google dermed fratages væsentlige muligheder for at indsamle værdifulde data om brugerne – data, der udgør kernen i Googles indtjening, nemlig annoncer. På baggrund af særdeles detaljeret kortlægning af brugerne kan Google sælge meget målrettede annoncer, og netop annoncer er Googles altovervejende indtægtskilde.

Skulle Google blive dømt til at sælge Chrome, er der flere mulige købere.

Også ejeren af ChatGPT, OpenAI, har erklæret sig interesseret i at købe Chrome. Det sagde ChatGPTs produktchef, Nick Turley, tirsdag under retssagen i Washington. Softwaregiganten Microsoft ejer omkring halvdelen af OpenAI.

Flankeret af amerikanske mødre med babyer i slynger og skilte med slogans som »Make America Healthy Again« og »MAHA-moms« præsenterede de amerikanske fødevaremyndigheder med USAs nye sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., i spidsen tirsdag aften dansk tid en række initiativer, som skal udfase kunstige farvestoffer fremstillet kemisk ud af råolie. 

Hvad Kennedy Jr. ikke fortalte, er, at en stor del af de naturlige farvestoffer, der skal erstatte de oliebaserede og gøre USA sund igen, vil blive leveret af en dansk virksomhed.

Verdens største producent af naturlige farvestoffer til fødevarer er nemlig dansk og hedder Oterra. Virksomheden med hovedkvarter i Hørsholm har det seneste år støbt kuglerne til at tage en ordentlig bid af det amerikanske marked, når omstillingen fra oliebaserede farvestoffer til naturlige farvestoffer for alvor tager fart.

»Vi forventer helt klart at tage en stor portion af markedet i USA. I modsætning til vores konkurrenter har vi etableret os strategisk og skræddersyet verdens bredeste portefølje af naturlige farvestoffer til netop den konvertering, som den amerikanske fødevarebranche skal igennem,« siger Martin Sonntag, der er topchef i Oterra.

De færreste kender formentlig Oterra – og så alligevel.

Oterra så dagens lys i 2021, da én af landets ældste virksomheder, Chr. Hansen (i dag en del af Novonesis, red.) solgte sin afdeling for naturlige farvestoffer fra til den svenske kapitalfond EQT, som fortsat ejer Oterra via et selskab registreret i Luxembourg.

Selskabet deler dog stadig en personlig forbindelse til Novonesis og Chr. Hansen. Tidligere topchef i Chr. Hansen og nuværende bestyrelsesformand for Novonesis, Cees de Jong, er nemlig også bestyrelsesformand for Oterra.

Klogt at bringe råolien på banen

Kennedy Jr. lovede tirsdag at etablere nationale standarder og en tidsplan for omstillingen fra råoliebaserede til naturlige farvestoffer og slog fast, at brugen af en lang række kunstige farvestoffer skal være udfaset allerede ved udgangen af 2026.

På et tidspunkt, hvor USA har indledt en toldkrig, som også rammer Oterra, omend i begrænset omfang, hvor bekymringen over Trump-regeringens politik generelt vokser, og hvor sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. bliver mødt med skepsis, mener Martin Sonntag, at Robert F. Kennedy Jr. bør roses for det konkrete initiativ.

»Selvom bevægelsen i retning af mere naturlige farvestoffer begyndte tidligere end MAHA-bevægelsen, så synes jeg, at man er nødt til at rose dem, der roses skal. Robert F. Kennedy Jr. har taget fat på noget, som er et reelt problem, og har taget initiativ til at rette det rimelig hurtigt,« siger Martin Sonntag.

»Resten af verden har for længst skiftet til naturlige farvestoffer, men ikke USA, og der er ingen rigtig god grund til det. Tirsdag sagde sundhedsministeren og FDA reelt, at nok er nok,« siger Sonntag.

Samtidig mener han, at det var et klogt træk af Robert F. Kennedy Jr. og den nyudnævnte direktør for USAs fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, at de vælger at kalde de farvestoffer, der skal udfases, for »råoliebaserede farvestoffer«.

»Indtil nu har man kaldt det syntetiske eller kunstige farvestoffer. Men det lyder pænere, end det rent faktisk er,« siger Oterras topchef.

Har I lavet lobbyarbejde for at få den amerikanske regering til at ændre kurs?

»Nej, vi er ikke en virksomhed, der selv driver lobbyarbejde. Vi har en brancheorganisation i USA, som arbejder for, at vi har nogle fair konkurrencevilkår, men det er ikke lobbyarbejde set med mine øjne,« siger Martin Sonntag.

Har I haft kontakt med MAHA-bevægelsen?

»Nej,« lyder det bestemt fra Martin Sonntag.

Han ser ikke Oterra, der har danske rødder mere end 150 år tilbage i tiden, som en del af den nye amerikanske sundhedsbevægelse, selvom virksomheden deler målet om at gøre fødevarer mere naturlige.

I stedet ser Martin Sonntag gode forretningsmuligheder. 

Kennedy Jr.'s initiativer vil nemlig sætte yderligere fart i den omstilling, som allerede var på vej i USA, hvor stater som Californien allerede er begyndt at forbyde brugen af råoliebaserede farvestoffer i forskellige sammenhænge.

Siger ikke »åh nej, nu sker det«

Flere af Oterras kunder har ifølge Sonntag været forudseende og har det seneste års tid arbejdet med at omstille deres produktion.

»Når Kennedy Jr. og FDA-direktøren nu siger, at konverteringen til naturlige farvestoffer skal være gennemført ved udgangen af næste år, så vil du have flere fødevareproducenter, som hurtigt tilpasser sig, fordi de ønsker selv at kontrollere deres skæbne,« siger Martin Sonntag.

Hvor stor væksten bliver i USA, har Martin Sonntag ingen bud på i øjeblikket.

Samlet omsatte Oterra-gruppens godt 1.200 ansatte i det seneste regnskabsår for lidt over tre milliarder kroner. Selvom der var et pænt overskud på driften, endte regnskabsåret dog med et større underskud på omkring 390 millioner kroner.

Oterra har, siden selskabet blev selvstændigt, købt fire mindre producenter af naturlige farvestoffer, heriblandt også en amerikansk virksomhed.

Samtidig har selskabet det seneste par år satset strategisk på at etablere en stærk position i USA. Oterra har blandt andet investeret i et nyt amerikansk hovedkvarter i Mount Pleasant i Wisconsin. Det blev indviet i december i år og omfatter en fabrik, laboratorier og et logistikcenter. 

»Derfor står Oterra i dag i en rigtig god position, når vores kunder skal til at konvertere til naturlige farver. Vi har helt sikkert kapacitet til at levere til den øgede efterspørgsel, der kommer her i begyndelsen, og jeg mener, at vi har en fordel, fordi vi har lavet de her udvidelser. Vi kommer ikke til at stå og sige, åh nej, nu sker det,« siger Martin Sonntag.

Han forudser dog, at der bliver brug for yderligere investeringer, både fra Oterras side, men også hos konkurrenterne.

»Den endelige efterspørgsel, når de råoliebaserede farvestoffer er udfaset, vil være betydelig større. Derfor bliver industrien nødt til at investere for at følge med. Der er ingen, der sidder på kapacitet i den størrelse og venter på, at USA kommer på banen,« siger Martin Sonntag.

Apple satser på at rykke hele sin produktion af iPhones til det amerikanske marked, ud af Kina, så de allerede fra næste år i stor stil i stedet vil blive produceret i Indien.

Det sker som følge af præsident Donald Trumps handelskrig med Kina.

Målet er fra 2026 at producere 60 millioner iPhones på fabrikker i Indien. Det er ifølge den britiske finansavis Financial Times en fordobling af den nuværende produktion i landet og skal sikre, at alle iPhones, der sælges i USA, kommer til USA herfra og ikke fra Kina.

Donald Trump indførte for nylig straftold på 145 procent på kinesisk import men har – i hvert fald midlertidigt – undtaget visse former for elektronik.

Der er dog stadig en skat på 20 procent på smartphones, og Donald Trump har luftet nye afgifter rettet mod chiptunge produkter. Det kan ramme hele Apples produktion.

USA er Apples vigtigste marked. Ifølge analysefirmaet IDC, der følger teknologiverdenen tæt, udgjorde det amerikanske salg 28 procent af det samlede iPhone-salg. Ved at flytte produktionen til Indien vil Apple ikke alene slippe uden om den høje straftold, men også kunne manøvrere friere fremover.

Forholdet mellem USA og Kina har været spændt i mange år, og USA har gennem de seneste seks år gradvis indført strammere og strammere sanktioner mod Kina for at undgå, at kineserne får adgang til højteknologi og apparater til fremstilling af samme.

Fuld udflytning vil tage mange år

Kina er Apples tredjestørste marked efter USA og Europa.

Omkring 20 procent af verdens iPhones samles i dag i Indien, først og fremmest på den taiwanske elektronikgigant Foxconns fabrikker i delstaten Tamil Nadu. Gennem det seneste år har Apple produceret for 22 milliarder dollar (144 milliarder kroner) iPhones i Indien. Den indiske regering lokker elektronik- og chipproducenter med statsstøtte, hvis de vil slå sig ned i landet.

Apple er blevet hårdt ramt på aktiekursen af Donald Trumps toldkrig, som har barberet et trecifret milliardbeløb i dollar af Apples markedsværdi. Derfor sendte Apple – i dagene før de nye straftoldsatser trådte i kraft – i al hast 600 tons iPhones til USA med fly fra Indien, svarende til 1,5 millioner styk.

Selv om selve produktionen nu udvides i Indien, er Apple fortsat svært afhængig af kinesiske leverandører af komponenter til sine produkter. Eksperter forventer derfor ifølge Financial Times, at det vil tage mange år at ændre hele Apples forsyningskæde.

Apple er svært afhængig af sit iPhone-salg. Det udgør mere end 55 procent af Apples samlede omsætning, som i 2024 var på 395,7 milliarder dollar (2,6 billioner kroner). iPhonen er samtidig nøglen til hele det univers, som Apple har opbygget omkring den, og som i stigende omfang henter milliarder og atter milliarder ind til Apples pengetank, der er navnkundig for at bugne med kontanter.

Apple solgte i januar-marts 2025 i alt 57,9 millioner iPhones globalt, viser IDCs opgørelse.

Staten medvirker potentielt til at slå virksomheder ihjel.

For når en dansk virksomhed handler med det offentlige, går der måneder, før regningen betales – selvom staten selv har vedtaget, at pengene skal falde inden 30 dage.

Og sene betalinger betyder mangel på likviditet, hvilket kan være »dødbringende« for en virksomhed.

Sådan lyder kritikken fra Jakob Brandt, der er administrerende direktør for erhvervsorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 virksomheder.

»Vi hører igen og igen, at der skal være gode betingelser for virksomheder, men når staten ikke betaler sine regninger, påfører man virksomhederne en risiko og skaber den farligste situation for erhvervslivet, man kan,« siger han.

Jakob Brandt henviser blandt andet til en rapport, hvor det vurderes, at 25 procent af alle konkurser i Europa kan henføres til sene betalinger.

»Det er et problem, man som politiker bliver nødt til at adressere i den offentlige administration. Alle virksomheder, der handler med den offentlige sektor, har en forventning om at få betaling inden for 30 dage, fordi det er lovfastsat,« opsummerer han.

Det er imidlertid ikke tilfældet.

I en undersøgelse fra kreditstyrings- og inkassovirksomheden Intrum, svarer de adspurgte virksomheder, at der reelt går 70 dage i gennemsnit, før de får deres penge.

De adspurgte virksomheder fortæller desuden, at det samlet er knap 11 procent af omsætningen, der bliver betalt for sent.

Derfor har Berlingske spurgt erhvervsminister Morten Bødskov (S), hvordan ministeren ser på, at det offentlige med lange betalingstider påfører danske virksomheder risiko for at måtte dreje nøglen om på grund af manglende likviditet?

Det ønsker ministeren ikke at svare på, men udtaler i et skriftligt svar til Berlingske:

»Danske virksomheder skal have deres betalinger til tiden. Det gælder, både når private handler med private, og når private virksomheder handler med det offentlige. Så kort kan det siges.«

Han tilføjer – med henvisning til en beretning, der kritiserede ministeriernes betalingsadfærd:

»Heldigvis har vi generelt en god og sund betalingskultur i Danmark, men det kan selvfølgelig altid blive bedre – det har vi også et ansvar for, når det offentlige handler ind. Derfor er jeg også glad for, at Rigsrevisionen har sat fokus på den statslige betalingskultur.«

Kan tillade sig »storebror-mentalitet«

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan mindre virksomheder oplever at blive trynet af større, der kræver månedlange betalingsfrister.

Det offentlige er dog væsentligt dårligere betalere end de kritiserede giganter.

Til sammenligning betaler private kunder virksomhederne efter 32 dage, mens betalingstiden virksomheder imellem, der ifølge dansk lov godt må være længere end 30 dage, er 58 i gennemsnit.

Staten opfordrer ellers selv til, at der også virksomheder imellem skal betales inden 30 dage.

Det står i en vejledning fra Økonomistyrelsen, hvoraf det desuden fremgår, at det er »vigtigt, at offentlige myndigheder betaler til tiden«.

Ud over at de risikerer at lide likviditetsdøden, kan virksomhederne blive bragt i en »absurd situation« på grund af de for sene betalinger, påpeger Jakob Brandt.

For hvis der afregnes moms månedligt, kan virksomhederne ende med at betale staten penge, som det offentlige skylder dem – og det lægger yderligere pres på kassebeholdningen.

»Så tager staten momsen ud af virksomhedens likviditet, før staten overhovedet har betalt regningen. Det er jo ikke sådan, at vi andre kan vente med at betale moms. Staten har ret vide muligheder for at sanktionere den anden vej,« siger han og påpeger desuden, at virksomhederne udover at kunne pålægge renter og gebyrer er dårligt stillede overfor staten som kunde.

»Både de store virksomheder og den offentlige sektor har en magt og er så væsentlig en indkøber, at man kan tillade sig at have en storebrormentalitet,« siger Jakob Brandt.

Også erhvervsorganisationen Dansk Erhverv mener, at staten kan skade danske virksomheder ved at nøle med betalingerne.

»Vi så gerne, at man kigger ind i, hvad der er årsag til, at man ikke får betalt regningerne, for det giver et likviditetspres på virksomhederne – og har man en aftale, skal man naturligvis betale,« siger Henrik Hyltoft, der er vicedirektør i Dansk Erhverv.

»Staten er en kæmpestor kunde for mange private virksomheder, og det gør i sig selv, at de har en særlig forpligtigelse til at opføre sig pænt og ordentligt, fordi der er et styrkeforhold,« tilføjer han.

Ministre i spidsen for dårlige betalere

Blandt de offentlige myndigheder, der undlader at betale til tiden, er ministerierne. 

En beretning fra Statsrevisorerne sidste år viser, at 11 procent af alle fakturaer, der skulle betales af ministerierne, blev betalt for sent.

En betalingsadfærd, der findes »utilfredsstillende«, og som Statsrevisorerne ligeledes påpeger lægger pres på virksomhederne.

»Når ministerierne betaler fakturaer for sent, er konsekvensen, at de private leverandører kan blive påført tab og ekstra administration,« står der i beretningen.

Sene betalinger kostede i 2023 statskassen 4,3 millioner i renter og rykkergebyrer, fremgår det videre.

Særligt Forsvarsministeriet nøler med betalingerne, hvilket Berlingske tidligere har skrevet om.

For 24 procent af de over 200.000 fakturaer, der indløb hos ministeriet i 2023, blev betalt for sent.

»Jeg ser med stor alvor på Rigsrevisionens kritik og anerkender, at der fortsat er væsentlige udfordringer med at få betalt fakturaer til tiden. Det er langtfra tilfredsstillende,« sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til DR i januar.

Også Erhvervsministeriet betalte i 2023 ti procent af de indløbne fakturaer for sent. Berlingske har spurgt Morten Bødskov, om ministeren mener, at det er et problem.

Det svarer Bødskov ikke på, men hans ministerium skriver:

»Erhvervsministeriet oplyser, at private leverandører naturligvis bør have deres betaling til tiden. Derfor vil ministeriet fremover have øget fokus på rettidig betaling.«

Uenige med regeringskolleger

Mens der nu skal sættes »fokus« på rettidige betalinger fra det offentlige, har ministeren og regeringen tidligere afvist, at de sene betalinger virksomheder imellem er et problem.

»Vi har et centralt princip om aftalefrihed, der betyder, at vores virksomheder i fællesskab aftaler vilkårene, når de indgår en aftale – det gælder også betalingsfristen. Det skal vi værne om. Et nyt krav om betalingsfrist vil bryde det princip.«

Sådan udtalte erhvervsminister Morten Bødskov i et skriftligt svar til Berlingske i juni.

 Politikernes partifæller og kolleger i Bruxelles er dog uenige.

Danske europaparlamentarikere fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne stemte i april, sammen med et flertal af parlamentet, for, at betaling virksomheder imellem skal falde efter maksimalt 30 dage.

En frist, SMVdanmark ligeledes advokerer for.

»Det er super ærgerligt, at vi har en dansk regering, der er modstander af kommissionens forslag om, at vi skal have gjort noget ved det,« siger Jakob Brandt og tilføjer:

»Måske er der en sammenhæng mellem det, og at man åbenbart ikke selv tager betalinger alvorligt?«