I mere end fem år har de to erfarne CBS-forskere Jesper Rangvid og Henrik Ramlau-Hansen offentligt kritiseret danskernes tvungne pensionsordning i ATP.

Pensionskæmpens investeringsstrategi har ad flere omgange været under beskydning. Senest i kølvandet på krisen i Northvolt, hvor ATP havde investeret 2,3 milliarder kroner, som nu er stort set tabt.

Også de to forskere har kritiseret ATPs strategi, og for tre år siden kom de første gang med deres bud på, hvordan man i stedet kan skrue ATP sammen, så danskerne får en endnu bedre pensionsordning. Men indtil videre har ATP ikke taget forslaget til sig.

Derfor har Rangvid og Ramlau-Hansen nu også regnet grundigt på det. Matematikken viser, at danskernes ATP-pension kan blive op mod 34 procent højere, hvis ATP lytter til de to kritikere.

»ATP er specielt vigtig for de personer, der gennem livet har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Netop derfor er ATP i sin nuværende form ikke hensigtsmæssig. Vi mener, man bør lave ordningen om,« siger Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS.

Sammen med Henrik Ramlau-Hansen, der er tidligere administrerende direktør i pensionsselskabet Danica og nu lektor ved CBS, har han designet et spritnyt ATP-produkt, som ifølge dem vil give en markant højere ATP-pension. 

ATP, der er bekendt med matematikken og analysen bag de to kritikeres forslag, afviser konklusionerne over for Berlingske.

»Vi deler ikke Ramlau-Hansens og Rangvids konklusioner,« udtaler risikochef Jacob Lester til Berlingske i et e-mailsvar.

Oplagt at ændre ATP

ATP – Arbejdsmarkedets Tillægspension – blev stiftet ved lov i 1964. Det skete for at sikre, at alle danskere fik en pensionsordning, og den dag i dag betaler alle med en indkomst ATP-bidrag. En privat fuldtidsansat betaler 3.564 kroner til ATP om året.

Men selvom pensionssystemet generelt har ændret sig markant siden 1964 blandt andet med fødslen af arbejdsmarkedspensioner, er der ikke blevet pillet synderligt ved formålet for ATP.

Netop pensionsområdet er blevet politisk debatteret de seneste måneder. I sommer lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at Socialdemokratiet ønsker at mindske stigningen i pensionsalderen. Et udsagn, som vakte diskussion i regeringstoppen.

Den igangværende diskussion om pension er ifølge Ramlau-Hansen en kærkommen lejlighed til politisk at genbesøge ATPs formål.

»Det er oplagt, at man som led i en kommende omlægning af det danske pensionssystem også tager et kig på ATP-ordningen,« siger han.

ATPs opgave – som står nedfældet i den såkaldte ATP-lov – er fortsat at sikre danskerne en garanteret og livslang pension. Pensionskæmpen lover danskerne en såkaldt nominel garanti – et bestemt beløb i kroner og øre udbetalt, fra den dag pensionslivet begynder, til livet slutter.

Tanken er, at dette beløb gradvist skal vokse for at sikre købekraften, også i fremtiden. Noget de to kritikere tidligere har påpeget, at ATP ikke er lykkedes med.

Lige nu lyder den årlige udbetaling til pensionisterne på i gennemsnit 16.600 kroner.

Netop garantierne har været omdrejningspunktet for den nu årelange strid mellem ATP og de to kritikere.

Lidt forsimplet beskrevet, er det ATPs holdning, at der ikke kan ændres på ATPs investeringsstrategi, fordi garantien er politisk vedtaget ved lov, og det sætter nogle naturlige begrænsninger for, hvordan den godt 700 milliarder kroner store formue kan investeres.

Omvendt mener Rangvid og Ramlau-Hansen, at garantien gennem tiden har fået ATP til at træffe meget tvivlsomme investeringsbeslutninger, som begrænser pensionskæmpen i at nå et tilfredsstillende afkast for sine medlemmer.

Eksempelvis kostede strategien i 2022 svimlende 64,5 milliarder kroner. Et tab, ATP ikke har vundet tilbage endnu.

Tabet satte for alvor ild i kritikken og fik de to CBS-forskere til at fremsætte deres bud på, hvordan man kan gentænke ATP, så den slags tab ikke gentages.

Martin Præstegaard, ATPs administrerende direktør, har i flere interview opfordret kritikere til at kigge forbi hovedkontoret i Hillerød og fremlægge deres forslag til ændringer i ATP.

»Hvis Rangvid kan komme op med en bedre investeringsstrategi end den, vi har, som passer til vores produkt og rolle i systemet, så er jeg lutter øren,« lød det eksempelvis i et interview med Berlingske sidste år.

Det lader altså ikke til, at ATP har taget notits af det bud på en ny ATP-model, som Rangvid og Ramlau-Hansen har turneret med i tre år. Derfor fremlægger de nu også beregninger på modellen for at tydeliggøre deres forslag.

Noget kritik har de dog taget til sig i Hillerød. I sidste uge kunne ATP oplyse, at man har hyret tidligere direktør for Finanstilsynet Jesper Berg til at stå i spidsen for en kommission, der skal granske ATPs investeringsstrategi.

Markant højere pension

Den komplicerede maskine, som ATP er, er tænkt mere simpel i Rangvid og Ramlau-Hansens model.

Her skal pengene være investeret hovedsageligt i aktier med global spredning, ejendomme og alternative investeringer, når man er ung. Gradvist op mod pensionering – begyndende 15 år før pensionen – skal opsparingen rulles over i obligationer.

Mens deres model adskiller sig markant på flere områder, har modellen et strejf af ATPs karakteristika. I modsætning til danskernes arbejdsmarkedspensioner, vil kritikernes ATP-model ligesom den nuværende sikre, at udbetalingerne er nominelt garanteret under selve pensionen.

Samtidigt mener de, at hvis modellen laves om, bør indbetalingerne til ATP øges til 10.000 kroner årligt og løbende følge lønudviklingen, så ATP rent faktisk bliver et reelt supplement til folkepensionen, som ATP fastholder at være.

På baggrund af forventningerne til udviklingen i aktie- og obligationsmarkedet har Rangvid og Ramlau-Hansen med hjælp fra Mads Hebsgaard, der er kandidatstuderende i matematik, regnet på, hvad deres bud på en ny ATP-model vil kunne sikre danskerne i pension sammenlignet med ATPs nuværende model.

Den komplicerede matematik tager udgangspunkt i, at politikerne giver Rangvid og Ramlau-Hansen ret i, at man bør hæve indbetalingerne til 10.000 kroner om året.

Mens beregningerne for kritikernes egen model følger Rådet for Afkastforventninger, der forventer et årligt afkast på aktiemarkedet på 5,1 procent efter pensionsskat og omkostninger, har beregningerne for ATP taget udgangspunkt i ATPs historiske afkast på 8,9 procent.

»Vi tror ikke, at ATP kan levere et så meget højere afkast end det generelle aktiemarked. Det er de ikke lykkedes med de seneste 12 år. Men for ikke at kunne klandre os for at være forudindtaget, regner vi på ATPs historiske afkast,« siger Jesper Rangvid.

Alligevel præsterer kritikernes model bedre end ATPs egen model.

Matematikken viser, at deres pensionsordning vil udmunde i en årlig pension på cirka 40.000 kroner, hvilket er 14 procent højere end den pension, danskerne ville få udbetalt med den nuværende ATP-model.

Hvis ATP fremover blot klarer sig på linje med det generelle aktiemarked, vil Rangvid og Ramlau-Hansens model levere en årlig pension, der er 34 procent højere end ATPs model.

De to CBS-professorer har også regnet på scenarier, hvor de finansielle markeder udvikler sig mindre positivt. Selv i dårlige tider vil Rangvid og Ramlaus model præstere bedre end ATPs nuværende investeringsstrategi.

Men hvis det går helt galt, og aktiemarkederne for alvor kommer i problemer, vil ATP klare sig en smule bedre end kritikernes model.

Worst case koster 

De to CBS-folk har lavet beregninger, der viser, at i et skidt aktiescenario, som de vurderer, der er fem procent sandsynlighed for, vil deres forslag levere en årlig pension, der er 5,9 procent lavere end det nuværende ATP-produkt.

Hvis aktiemarkedet crasher, vil danskernes arbejdsmarkedspensioner gøre det samme. Men det vil ikke i lige så høj grad ske for det nuværende produkt i ATP, fordi ATPs andel af aktier i porteføljen er markant mindre.

»Det betyder jo, at ATP i en vis forstand satser på, at aktier fremover giver et dårligt afkast, og at obligationer på lang sigt er en bedre investering. Det tror vi og mange andre ikke på,« siger Henrik Ramlau-Hansen.

For at kunne holde sine medlemmer, hvad man har lovet og dermed opretholde garantien, har ATP nemlig størstedelen af formuen investeret i sikre obligationer. Resten er placeret i en investeringsportefølje, hvor rammerne for at investere er friere.

Indtil nu har ATP-medlemmernes opsparing, som altså hovedsageligt er placeret i obligationer, derfor ikke fået glæde af de seneste års »betydelige« aktiestigninger, konstaterer Henrik Ramlau-Hansen:

»De har ikke i tilstrækkelig grad fået glæde af for eksempel Novo Nordisks fantastiske udvikling af medicinalprodukter og den værdiskabelse, som ai repræsenterer.«

»Vores argument er – og det bekræftes af mange års forskning – at man skal have flere aktier i sin pensionsopsparing, når man er ung, og færre jo ældre du bliver. Det gælder i særlig grad mange af de personer, som ATP er mest målrettet mod,« pointerer Ramlau-Hansen.

Lige nu er der nemlig 35 procent af danskerne, der ikke har andet til at forsøde pensionisttilværelsen end folkepensionen og ATP.

Specifikt peger Ramlau-Hansen og Rangvid på nyere forskning fra 2018, som har undersøgt, hvor meget risiko man bør tage i en obligatorisk pensionsordning som ATP.

Konklusionen er – simpelt forklaret – at de 35 procent af danskerne, der ikke har andet end ATP og folkepensionen, faktisk bør have en endnu større aktieandel i deres ATP-opsparing, end de medlemmer, der også har investeret penge andre steder, vurderer de.

ATP-pensionen bør derfor netop kompensere for, at 35 procent af medlemmerne – dem som ATP er vigtigst for – typisk har mindre aktierisiko andre steder i deres økonomi, mener de to kritikere.

»ATP har et slagkraftigt argument om, at ATP betyder meget for dem, der ikke har andet end ATP og folkepensionen. Sådan vil det også være mange år ud i fremtiden, og derfor er der ingen tvivl om, at ATP spiller en særlig rolle i det danske pensionssystem,« siger Henrik Ramlau-Hansen og tilføjer:

»Men kernen i vores kritik er, at ATP spiller den rolle på en dårlig måde.«

Men er det ikke vigtigt, at ATP netop for den gruppe borgere kan give en garanti og udbetale danskernes pension selv i et worst case-scenario, som jeres beregninger viser?

»Jo, men vi er nødt til at diskutere garantien på det rette grundlag. At kunne udbetale den garanti har altså en pris,« siger Rangvid og henviser til, at danskerne betaler en høj pris for at få en lidt bedre pension, hvis aktiemarkederne går rabundus.

Prisen er en markant højere pensionsudbetaling, op mod 34 procent, i forhold til hvis aktiemarkederne over lange perioder udvikler sig normalt.

»Er vi villige til at betale den pris? Det er en politisk diskussion, som bør tages. Henrik og jeg mener, at det er en for høj pris.«

ATP er meget uenig

Rangvid og Ramlau-Hansens beregninger og analyse bliver bragt i det finansielle tidsskrift Finans/Invest senere på ugen, det samme gør et modsvar fra ATP.

Helt overordnet er ATP ikke enig i analysens konklusioner om, at kritikernes model kan skabe en 15 til 34 procent bedre pension til danskerne.

»Vi er ikke enige i, at man ud fra artiklen kan konkludere noget entydigt om de to produkters pensionsudbetalinger,« lyder det i et skriftligt svar fra risikochef Jacob Lester, der dog hilser »gode råd velkommen«.

»Vi er alle danskernes pensionskasse og skal derfor altid være nysgerrige på, om vi kan gøre noget anderledes og bedre. Vi ser dog en række fejl og mangler i analysen,« lyder det.

Blandt andet vurderer Jacob Lester, at analysen fra de to kritikere bygger på »en fejlagtig« antagelse om, at ATP i et scenario med store tab vil vælge at reducere risikoen i porteføljen.

»Det er en forudsætning, der ikke stemmer overens med vores strategi,« skriver Jacob Lester.

Jesper Rangvid og Henrik Ramlau-Hansen er blevet forelagt ATPs pointer. Henrik Ramlau-Hansen konstaterer, at store tab for ATP ville betyde, at pensionskæmpen ville nærme sig en konkurs.

»Men vi forstår, at ATP mener at kunne fastholde den høje risiko selv efter meget store tab. Problemet med dette er, at det indebærer en meget høj sandsynlighed for konkurs, hvorfor vi ikke tror, at denne strategi er mulig i praksis. Men vi har åbent fremlagt beregninger for et sådant scenario, så alle interesserede kan vurdere realismen i det.«

Jacob Lester konstaterer desuden, at der er forskel på ATP-produktet og den foreslåede model fra de to CBS-forskere, og at forskellige elementer er vægtet højest i de to modeller.

»Man kan vægte forskellige elementer, herunder balancen mellem sikkerhed, forudsigelighed og levetidsforsikring samt graden af kollektive elementer. Den afvejning er foretaget af Folketinget,« udtaler Jacob Lester.

»Der er selvfølgelig en pris for en garanti – og det er i sidste ende et politisk valg at foretage den afvejning,« lyder det videre i et skriftligt svar.

Den første pornoapp på en iPhone har skabt røre.

Det er Apple, som kritiserer EU for at tvinge selskabet til at åbne for, at man som ejer af en iPhone eller en iPad-tablet kan hente apps andre steder end i Apples egen butik, App Store.

Den ændring gennemtvang EU i 2024 for at sikre bedre konkurrence og bryde Apples monopol på at håndtere al software og hardware i iPhone- og iPad-verdenen, herunder at opkræve gebyrer på op til 30 procent af beløbet, når apps sælges til telefon- og tabletejerne.

Mellem 15 og 20 procent af samtlige solgte smartphones i verden er iPhones. Resten er telefoner af forskelligt fabrikat, men med Googles software Android som styresystem.

Steve Jobs: Ingen porno

Siden Apple åbnede App Store på iPhone-telefonerne i 2008, har selskabet kontrolleret, hvilke apps der kan hentes og installeres. App Store har hidtil været den eneste appbutik, og Apple har opsat skrappe kontrolregler og har selv kontrolleret og godkendt de apps, som vises for iPhone-ejerne.

Daværende topchef Steve Jobs fastslog i 2010, at Apple havde et »moralsk ansvar« for at holde porno væk fra iPhone-telefonerne.

Som et led i EUs opgør med teknologigiganternes magt og teknologiernes udvikling som »det vilde vesten« vedtog EU i 2022 den såkaldte forordning om digitale markeder (DMA). Den går målrettet efter at løsne giganternes greb om det digitale marked.

Et led heri var at skabe mulighed for, at man kan hente apps fra forskellige appbutikker, ligesom man kan på en Android-telefon, selvom Googles egen Play-butik også her er standard og dermed forinstalleret på telefonerne.

Apple strittede imod og klandrede EU for at ville sætte brugernes sikkerhed over styr.

Nu gentager selskabet, som er verdens mest værdifulde målt på markedsværdi, at det er »dybt bekymret for de sikkerhedsrisici, som hardcore pornoapps af denne type skaber for EU-brugerne, navnlig børn«.

»Denne app og andre som den vil underminere forbrugernes tillid til vores økosystem,« siger Apple.

Kritik af EU-Kommissionen

Der er tale om appen Hot Tub, som findes i en appbutik kaldet AltStore. Hot Tub kalder sig selv »en privat, sikker og elegant måde at se på voksenindhold«. AltStore kalder pornoappen for »verdens første Apple-godkendte pornoapp«, hvilket har vakt vrede hos Apple, der »bestemt ikke har godkendt denne app og aldrig ville tilbyde den gennem vores App Store«.

»Sandheden er, at vi er tvunget af EU-Kommissionen til at tillade, at den distribueres af operatører af markedspladser som AltStore og Epic, som ikke nødvendigvis deler vores bekymringer for brugernes sikkerhed,« siger Apple.

AltStore har fået økonomisk tilskud fra Epic, som er selskabet bag successpillet »Fortnite«. Både Apple og Google fjernede »Fortnite« fra deres appbutikker, fordi Epic i protest mod begge giganters gebyrer på 30 procent af alt, hvad der blev solgt gennem spillene, gjorde det muligt for spillerne at betale uden om Apples og Googles systemer.

Det spektakulære slagsmål var afgørende for, at EU gennemtvang konkurrence på apps til også iPhones og iPads.

Apps i andre appbutikker i EU gennemses fortsat af Apple for at sikre mod, at de kan lukke hackere ind, ligesom det også kontrolleres, at appen virker på Apple-udstyr. Hverken kvalitet eller funktionalitet bliver dog kontrolleret af Apple.

Det er blevet tirsdag eftermiddag og dermed tid til en opdatering fra Berlingskes årvågne erhvervsredaktion, hvor vi serverer et håndplukket udvalg af dagens historier.

Vi begynder som sædvanlig hos de andre medier og slutter med tre uundværlige fra os selv.

God læselyst!

#1. LEGO skruer op for digital forretning

Legetøjsgiganten LEGO skruer digitalt op. Koncernen opretter en helt ny enhed, LEGO Digital Play, som under topchef Niels B. Christiansens ledelse skal skrue op for den digitale leg.

Det skriver Finans.

Niels B. Christiansen siger, at den traditionsrige klods altid vil være hjertet i LEGO-brandet – men at spil og digital leg fortsætter med at vokse kraftigt.

»Flere børn spiller online, og spil giver muligheder for at nå flere børn med innovative legeoplevelser,« udtaler Niels B. Christiansen i en pressemeddelelse fra familiens pengetank, Kirkbi.

Kirkbi er ejet af fjerde generation af Kirk Kristiansen-familien, Thomas, Sofie og Agnete Kirk Kristiansen. Kirkbi ejer 75 procent af legetøjskoncernen LEGO, mens LEGO Fonden ejer de sidste 25 procent

#2. Nykredits køb af Spar Nord godkendt

Tirsdag oplyser Nykredit, at Finanstilsynet har godkendt Nykredits køb af aktier i Spar Nord, som realkreditkæmpen vil overtage. Nykredits købstilbud til bankens aktionærer er betinget af, at mindst 67 procent af bankens aktiekapital kan købes af Nykredit – og Nykredit har netop fået accept af køb af 67 procent af aktiekapitalen i Spar Nord.

Det skriver Finans.

Det næste skridt forventes at blive konkurrencemyndighedernes godkendelse af opkøbet, hvorefter Nykredit vil afnotere Spar Nord Bank fra fondsbørsen og tvangsindløse de resterende aktionærer derefter.

Nykredits tilbud løber frem til og med den 19. februar, og Nykredit regner med at gennemføre opkøbet i løbet af første halvdel af 2025.

#3. Bank får formandens søn i styrende organ

Arbejdernes Landsbank har fået bestyrelsesformandens søn i sit repræsentantskab. Det er Thomas Skriver Jensen, som ud over at være folketingspolitiker for Socialdemokraterne er søn af Dansk Metal-formanden Claus Jensen, der er bestyrelsesformand i banken.

Det skriver FinansWatch.

Da repræsentantskabet er et ekstra organ i banken, der skal kunne udfordre bestyrelsen, kan det være problematisk, hvis der er familierelationer, vurderer Ken L. Bechmann, der på Copenhagen Business School (CBS) er professor i selskabsledelse.

»Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor det fungerer, men det vil i hvert fald mudre billedet. Man kan nemt komme i en situation, hvor det vil være en udfordring, at et medlem af et rådgivende repræsentantskab har en tæt familiær relation til formanden for bestyrelsen,« siger han til FinansWatch.

Banken afviser, at Claus Jensen har haft »nogen som helst indflydelse« på beslutningen om, at hans søn skulle udpeges til repræsentantskabet.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A. Topadvokater fanget på hemmelige optagelser. Nu undersøges de for urent trav

På baggrund af hemmelige lydoptagelser bliver det lige nu gransket, om topadvokaterne Troels Tuxen og Anders Hoffmann Kønigsfeldt har handlet i strid med reglerne i en konkurssag.

Læs historien her.

B. Ulrik Bie: Trumps handelskrig er skidt nyt – også for danske boligejere

Når der er krise, og renten falder, hører man ofte, at det er godt nyt for de danske boligejere. Men danskerne er finansielt set en langt mere kompleks størrelse, end analytikerne åbenbart ved.

Læs historien her.

C. Nye beregninger: Er det nu, du skal udskifte bilen?

Mange bilejere grubler over, hvornår det er økonomisk mest optimalt at udskifte bilen. Især efter nye beregninger af, hvor meget billigere det er at køre i elbil.

Læs historien her.

Tak, fordi du læste med.

Trafikken med dårligt vedligeholdte olietankere, som sejler sanktionsbelagt russisk olie rundt til nye mål i verden, fortsætter med at vokse gennem Østersøen og de danske farvande.

Den russiske, såkaldte skyggeflåde er nu oppe på nærved 1.000 fartøjer, og i takt med de strammere sanktioner mod Rusland for at stoppe pengestrømmen til den russiske krigskasse har målene for tankskibene ændret sig.

Nu går turene i stedet mod destinationer som Indien og Kina.

»Det er en tikkende miljøbombe. Ulykker har været tæt på i flere tilfælde, for eksempel da en olietanker for nylig lå og drev rundt ud for Rügen i Tyskland,« siger Henrik Wachtmeister, forsker i globale energisystemer ved Uppsala Universitet og Utrikespolitiska institutet, til Svenska Dagbladet.

En stor del af de op mod 1.000 fartøjer sejler gennem Østersøen og de danske farvande for at komme ud på åbent hav og videre til deres fjerne mål.

Sanktioner strammer til

Der er tale om ofte udtjente skibe, som får forlænget deres liv i forsøget på at finde måder at sikre den fortsatte indtjening for Rusland.

Skyggeflåden, som gerne opererer uden at være for meget i søgelyset og sejler under andre landes flag, er berygtet for at svindle med de opgivne sejlpositioner ved at opgive falske positioner eller helt slå det automatiske identifikationssystem (AIS) fra i en kortere periode, således at de fordækt og ofte på åbent vand kan omlaste deres olie til købere, der heller ikke gerne vil stå frem, men som tjener gode penge på at kunne videresælge olien bagefter.

Olie og gas udgør en vigtig del af Ruslands indtægter. I 2024 udgjorde salg af olie og gas omkring 30 procent af Ruslands statsbudget, bekræftede Ruslands vicepremierminister Aleksander Novak i sidste uge. Men det er blevet langt sværere at komme af med den efter den russiske invasion af Ukraine. EU alene har indført 15 sanktionspakker mod Rusland, og nummer 16 er på vej. Også USA og Storbritannien har separat indført sanktioner.

Hver gang sættes stadig flere skibe på den sorte liste, og det har efterhånden en effekt. I januar 2025 bandlyste USA således yderligere 183 russiskkontrollerede skibe fra skyggeflåden, mens EU og UK tilsammen har sanktioneret flere end 140 skibe.

EU droppede al olieimport fra Rusland, og de store økonomier i verden, de såkaldte G7-lande, fastsatte, at russisk olie højst må sælges for 60 dollar pr. tønde, hvilket er langt under markedsprisen.

Ifølge Henrik Wachtmeister tjener Rusland dog alligevel på de lave oliepriser, fordi produktionsomkostningerne ligger på omkring 15 dollar pr. tønde.

»Indtægterne er så store, at de holder landets økonomi flydende,« siger han til avisen.

Flagnationer siger nu nej

Der er dog tegn på, at sanktionerne efterhånden har gjort livet så surt for skyggeflåden, at den er ved at løbe tør for muligheder for at eksportere den omstridte olie.

Et nyt problem har ramt skyggeflåden, nemlig et voksende antal afregistreringer. Barbados og Panama, som hidtil har lagt flag til mange af skibene, har alene fjernet 100 sanktionerede russiske skibe fra deres skibsregistre.

»Disse skibe mister deres juridiske ret til at arbejde under disse landes jurisdiktion, hvilket gør det mindre sandsynligt, at de kan tilgå internationale havne eller forsikringstjenester,« siger Petras Katinas, energianalytiker hos Center for Research on Energy and Clean Air, til erhvervsmediet Business Insider.

Man skal nemlig sejle under et gyldigt flag fra et lands søfartsmyndighed, have forsikringsdækning og en klassifikation, der bekræfter, at man overholder sikkerhedsstandarderne, før man kan få lov at gå i havn.

Dette tvinger russiske skyggetankere til hyppigere at skifte flag. Hidtil har Panama, Liberia, Marshalløerne og Malta været de foretrukne flagnationer.

Nogle af skyggeflådens skibe, som tidligere har sejlet under Barbados’ flag, har skiftet til Tanzania og São Tomé og Príncipe for at omgå sanktionerne, viser data fra skibsanalysefirmaet Equasis.

Nu risikerer både køberne af den sanktionsramte olie, banker, der indgår i pengeoverførslerne, samt de havne, der lægger plads til, at olien skifter hænder, at blive ramt af sanktioner.

Canada fortsætter med at sætte hårdt mod hårdt, selvom USAs præsident, Donald Trump, satte straftolden mod landet på pause efter en samtale med premierminister Justin Trudeau.

Canadas folkerigeste provins, Ontario, vil indføre forbud mod, at myndighederne kan indgå kontrakter med amerikanske virksomheder, indtil toldkrigen bliver afblæst helt.

Samtidig vil Ontarios premierminister Doug Ford rive en kontrakt på 100 millioner canadiske dollar (496 millioner kroner) med den kontroversielle rigmand Elon Musks satellitselskab Starlink i stykker.

Det skriver BBC.

»Ontario vil ikke gøre forretninger med mennesker, som brændende er besluttet på at ødelægge vores økonomi,« fastslår Doug Ford.

Elon Musk har kørt tæt parløb med Donald Trump i den sidste del af præsidentvalgkampagnen, hvor Elon Musk også skød 119 millioner dollar ind. Efter Trumps valgsejr er Elon Musk udpeget til at stå med i spidsen for en storstilet sparerunde i den amerikanske statsadministration.

»Canada har intet andet valg end at slå tilbage – og slå hårdt tilbage. Canada startede ikke denne kamp med USA, men I kan godt regne med, at vi er klar til at vinde den,« siger Doug Ford.

Starlink sælger satellitforbindelser til områder af verden, hvor der ikke er udsigt til, at mobilnet og nedgravede kabler i en nær fremtid vil levere hurtige internetforbindelser. Det sker via et netværk af små satellitter, som Starlink med hjælp fra Elon Musks rumselskab SpaceX gennem de seneste år har sendt til vejrs i en kreds rundt om Jorden.

Ontarios kontrakt med Starlink er fra november 2024 og skulle give 15.000 husstande i provinsen internetadgang fra luften.

Boykot af amerikanske varer

Donald Trump indførte i weekenden med et præsidentielt dekret 25 procent straftold på alle canadiske varer. Det skulle gælde fra tirsdag, men efter en samtale med Justin Trudeau blev straftolden sat på pause.

De 25 procents straftold mod Mexico var kort forinden også sat på pause efter Trumps telefonsamtale med Mexicos præsident.

Tilbage står de ti procent, som Donald Trump har lagt på kinesiske varer. Trump skal have en samtale med Kinas præsident, Xi Jinping, inden for kort tid, men indtil videre har Kina reageret med at indføre gengældelsesstraf mod amerikanske virksomheder.

I Canada blev der reageret hurtigt på den amerikanske straftold.

Butikker i mange provinser begyndte straks at fjerne amerikansk øl, vin og spiritus fra hylderne, og myndigheder i Québec, British Columbia og New Brunswick er gået i gang med at gennemgå kontrakter indgået med amerikanske virksomheder.

Mange canadiere begyndte også straks at boykotte amerikanske varer, og butikker satte skilte op, som opfordrede til, at man køber canadiske produkter i stedet. Mange steder bliver der sat særlige mærkater på varer fra USA, således at forbrugerne kan se, hvad de bør gå udenom.

Canadas regering har truet med at gøre gengæld ved at indføre straftold på amerikanske varer.

De mange trusler fra Donald Trump om straftold og handelskrig kan i sig selv dæmpe udviklingen i verdensøkonomien.

Det frygter den store danske transportkoncern DSV, som dog er fortrøstningsfuld med hensyn til udviklingen i verdensøkonomien trods de mange dystre udmeldinger.

»Vi har lige nu en meget kraftig retorik, og det kan alene påvirke forbrugertilliden. Hver gang man tænder for et fjernsyn, er det negativt, og i Europa er det ikke lige det, som vi har brug for, men snarere optimisme,« sagde Jens Lund, topchef i DSV, i forbindelse med selskabets årsregnskab tirsdag.

Donald Trump har, siden han for små to uger siden blev præsident, sendt trusler afsted i mange retninger. Mexico og Canada stod til at få pålagt en told på 25 procent, men den er indtil videre udskudt en måned.

Også EU vil han pålægge straftold, mens amerikanerne allerede har pålagt Kina en straftold på ti procent oven i de mange toldtillæg fra Trumps første embedsperiode. Kineserne har tirsdag svaret igen med en række tiltag vendt mod USA.

»Vi har kæmpe respekt for det. Vi er på tæerne og følger med i, hvad der sker, og har en løbende dialog med vores kunder,« sagde Jens Lund.

Svær situation med Mexico og Canada

Han peger på, at den uklare situation med USAs store handelspartnere Mexico og Canada kan volde bekymringer.

»Det er en svær situation med Mexico og Canada, hvor der er stor usikkerhed. Vi er i løbende diskussion med vores kunder om, hvordan vi skal håndtere det, men det er vanskeligt at reagere på noget, som man ikke kender udfaldet af,« siger Jens Lund.

DSV-chefen opfordrer dog til at holde hovedet koldt. For i sidste ende tvivler han på et scenarie med helt alvorlige konsekvenser.

»Det er ikke sådan, at straftolden vil betyde, at verdensøkonomien begynder at gå i bakgear, men forsyningskæderne kan blive lavet om. Der er ingen tvivl om, at det er et problem, at man gør global handel dyrere, men vi leverer en service, hvor vi skal håndtere det for vores kunder,« siger Jens Lund.

Han tvivler på, at den nuværende situation kan udvikle sig i en retning, hvor verdensøkonomien vil holde op med at vokse.

»Der er mange mekanismer på spil, og dette er halvt komplekst. Men når økonomerne regner det her igennem, forventer de stadig en vækst i verdens bruttonationalprodukt, og jeg tror, at det har de ret i,« siger Jens Lund.

Tre bestyrelsesmedlemmer er stoppet

Han fremlagde tirsdag et skuffende regnskab, hvor omsætningen voksede med mere end ti procent sidste år, men alligevel blev overskuddet mindre end i 2023.

Særligt har landtransporten i DSV haft det svært, fordi markedet er påvirket af den svage europæiske vækst og en udfordret bilindustri.

Det betød, at overskuddet efter skat endte på 10,2 milliarder, hvilket er mindre end året forinden, hvor indtjeningen lød på 12,4 milliarder kroner.

En anden historie, som Jens Lund blev spurgt til, er, at bestyrelsen har været præget af store konflikter i mere end et år. Ifølge Børsens oplysninger har formand Thomas Plenborg blandt andet gennemtrumfet beslutningen om, at tidligere topchef Jens Bjørn Andersens skulle gå af.

Uenighederne førte til et ekstraordinært bestyrelsesmøde i december, hvor tre medlemmer stoppede. Det drejer sig om Malou Aamund, Niels Smedegaards og Helle Østergaard Kristiansen.

Det var dog ikke meget, som Jens Lund havde at sige til den sag.

»Det er forhold, som vi har kommenteret på, og det er afviklet. Vi har ikke yderligere at sige om den sag, og vi har nu fokus på at styre driften, udviklet strategien og få selskabet til at bevæge sig fremad,« sagde Jens Lund.

Han stod sidste år bag en af danmarkshistoriens største virksomhedshandler, da tyske DB Schenker blev købt for mere end 100 milliarder kroner. Handlen venter dog endnu på myndighedsgodkendelser, og før det begynder DSV ikke at integrere virksomheden i den danske koncern.

Danskerne har igen åbnet pengepungen og betaler nu for flere streamingtjenester, end de gjorde efter coronapandemien – hjulpet af, at stadig mere sport kun findes her. De ekstra abonnementer skyldes ofte, at man kan få dem med i sit mobil- eller tv-abonnement. Oveni kommer så streaming med reklamer, som flere og flere bruger.

Det fremgår alt sammen af den omfattende kortlægning, som rådgivnings- og revisionsgiganten Deloitte gennemfører globalt hvert år af digitale tendenser blandt forbrugerne lige nu.

Lige omkring 2.000 danskere, svenskere og nordmænd på 18-75 år er blevet spurgt.

»Lidt overraskende vokser adgangen til streamingtjenester igen, efter at det faldt lidt oven på pandemien. Særligt sport rykker i højere grad over på streamingtjenesterne, hvilket ventes at flytte forbrugerne ret meget, for sport er bare stort – både på flow-tv (klassisk tv-sening, mens det sendes, red.) og på streaming. Det har streamingtjenesterne selvfølgelig fået øje på, og derfor flytter sportsrettighederne over på streaming,« siger Frederik Behnk, som er partner og leder af Deloittes afdeling for teknologi, medier og telekommunikation.

Nu har vi i snit 3,41 abonnementer

I 2024 havde danskerne i gennemsnit betalt abonnement på 3,41 streamingtjenester, hvor det i 2023 var 2,55. Nu er det så højere end i coronapandemiens sidste periode, hvor vi i 2022 i gennemsnit betalte for 3,23 streamingtjenester.

Oveni kommer så tjenester som DR, der betales over skatten, og annoncebaserede tjenester som YouTube, Pluto.tv med flere, som man kan se uden at svinge kreditkortet.

Streaming har for længst overhalet klassisk tv-sening i Danmark. 33 procent streamer hver dag film og tv-serier, hvor 25 procent ser tv-programmer, når for eksempel DR lægger dem ud. 23 procent ser flow-tv.

Selve streamingen er gået frem fra 36 procent i 2023, mens de to øvrige muligheder ligger på samme niveau som året før.

Den daglige streaming er dog mindre i Danmark end i Norge og Sverige, hvor den ligger helt oppe på henholdsvis 38 og 41 procent.

»On demand-streaming som DR ligger stabilt og ret højt. Jo ældre man bliver, jo større tendens har man nok til at streame den type indhold, der ofte er forskellig fra programfladen på klassiske streamingtjenester. Den er mindre hurtig, mindre actionpræget, måske mere kulturbåret og har et større nationalt og lokalt indhold,« siger Frederik Behnk, som også selv oftere ser DRTV end Netflix.

74 procent af danskerne har nu betalingsabonnement på mindst én streamingtjeneste, hvor det i 2023 var 71 procent og i 2022 hele 80 procent, indtil inflationen satte en kniv i husholdningsbudgettet.

Lettere at springe til og fra

Samlet set har 20 procent af danskerne, nordmændene og svenskerne i 2024 købt abonnement på en streamingtjeneste, som de ikke havde prøvet før, mens 15 procent har gentegnet et abonnement. Omvendt har i alt 28 procent opsagt et abonnement.

33 procent af danskerne svarer, at de sagde abonnementet op, fordi de ikke brugte det nok, mens 25 procent sagde farvel, fordi det var for dyrt. 20 procent mente, at de havde nået grænsen for, hvad de havde af penge til abonnementer, mens 20 procent droppede en streamingtjeneste, fordi der ikke var noget, som de gad at se.

»Der er en tendens til, at flere gentegner et abonnement, når der kommer en ny sæson af en serie, som de har fulgt. Folk abonnerer ud fra indholdet, og jo kortere bindingsperioden på streamingtjenesten er, jo større er tendensen til at springe til og fra. Men samtidig stiger abonnementspriserne, og derfor bevæger flere sig mod at vælge streamingtjenester gennem den tv- eller mobilpakke, som de har,« siger Frederik Behnk.

Adskillige streamingtjenester har gennem det seneste år hævet priserne betydeligt i Danmark.

Det har samtidig sat ekstra skub i streamingtjenester, hvor annoncer betaler for, at alle kan se med uden selv at lægge penge (men stadig brugerdata), eller hvor annoncer under eller mellem programmerne betyder, at man kan få et betalingsabonnement billigere.

For eksempel indførte Disney+ i Danmark et sådant reklameabonnement, som så blev prissat til, hvad abonnementet uden annoncer hidtil kostede – og dette fik så en prisforhøjelse. Netflix har fulgt samme model.

Mange vælger reklamerne for at få lavere pris

I Danmark har 27 procent valgt at gå med annonceabonnementet.

»Det er en relativt høj andel, og den vokser. Det er primært de unge, som er bevidste om pris og om, hvor meget de kan leve med at blive eksponeret for reklamer. Når danskerne opsiger et abonnement, er det primært, fordi det bliver for dyrt, altså et udtryk for værdi. Jeg føler mig overbevist om, at jo mere prisen stiger, jo mere vil abonnementstallet på den enkelte tjeneste falde,« siger Frederik Behnk.

Han mener, at man ofte i debatten om streamingtjenester glemmer, hvor stor det Google-ejede YouTube er.

»YouTube er en kanal for såkaldt ikkekurateret indhold. Den giver adgang til træning, insiderviden, underholdning ... praktisk taget alt. Jeg interviewer relativt mange unge i forhold til ansættelser her i Deloitte og spørger altid, hvad det seneste, som de har lært, er. Det har de relativt klare svar på. Når jeg spørger, hvordan de har lært det, nævner 99 af 100 YouTube. Folk opsøger viden for at lære noget nyt, og der er meget indhold af meget høj kvalitet – omend også meget skrammel,« siger Frederik Behnk.

I mange år førte landets konkursadvokater en tilværelse uden for rampelyset.

Men det ændrede sig brat i foråret 2024, da TV 2s dokumentar »Den sorte svane« rullede over skærmen.

Her så over to millioner danskere med, da Nicolai Dyhr fra advokatfirmaet Horten erklærede sig villig til at lukke øjnene for svindel i et konkursbo, hvor han var indsat som kurator.

Sagen kostede ham jobbet, og siden har Horten fyret yderligere fire ansatte i sin konkursafdeling.

Og nu er to andre af landets mest prominente konkursadvokater under anklage for urent trav.

Den ene er Nicolai Dyhrs efterfølger som teamleder i Horten, partner Troels Tuxen.

Han blev rekrutteret fra det store advokatfirma Bech-Bruun i sommeren 2024 for at »genskabe omverdenens tillid« til Horten.

Den anden er Anders Hoffmann Kønigsfeldt, som er partner i Bech-Bruun og næstformand i foreningen Danske Insolvensadvokater.

Berlingske er kommet i besiddelse af lydoptagelser, der viser, at de to advokater i juli 2023 rådgav en kunde om fordele ved at lade et konkret selskab gå konkurs.

Ved den efterfølgende konkurs lod Anders Hoffmann Kønigsfeldt sig udpege som kurator, og han solgte siden aktiver ud af konkursboet til den selvsamme kunde.

Gældsstyrelsen og andre kreditorer blev efterladt med en milliongæld.

»Sagen er desværre endnu et bevis på, at der er brodne kar i kredsen af insolvensadvokater,« siger Troels Lilja, professor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, som er blevet forelagt sagen.

Både Anders Hoffmann Kønigsfeldt og Troels Tuxen afviser at have gjort noget forkert.

I kølvandet på Berlingskes henvendelse har Anders Hoffmann Kønigsfeldt imidlertid valgt at udtræde som kurator i det konkursramte selskab Livehouse, som sagen omhandler.

»Det sker i lyset af, at der er rejst tvivl om min habilitet,« skriver han i en e-mail.

Berlingske har desuden fået aktindsigt i retsdokumenter, som viser, at Gældsstyrelsen har krævet en undersøgelse af de to advokaters ageren – herunder om der kan rejses et erstatningskrav mod Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

Undersøgelsen er sat i gang, men endnu ikke færdiggjort.

En dårlig fornemmelse

I centrum for anklagerne mod de to advokater står selskabet Livehouse fra Køge, der har udviklet en videoplatform, som børsnoterede virksomheder har brugt til generalforsamlinger og andre store events.

I 2020 oplevede Livehouse en markant stigning i efterspørgslen, da coronakrisen kom buldrende, og landet blev lukket ned.

Den pludselige succes betød, at der blev skruet op for ambitionerne: Livehouse gik fra syv til 21 ansatte, og investeringsfirmaet Dico ApS – ejet af den tidligere it-milliardær Mikael Konnerup – købte sig ind i ejerkredsen.

Men i starten af 2022 var det slut med restriktioner på grund af coronakrisen, og verden blev sig selv igen.

For Livehouse var det en katastrofe.

»Alt digitalt døde fra den ene uge til den anden, fordi folk ville ud og være fysisk sammen igen. Det betød, at vores indtægter dykkede,« fortæller selskabets daværende medejer og direktør, Martin Elsborg.

Den følgende tid fossede pengene ud af kassen, og det hjalp ikke, at Livehouse forsøgte at rette til og skære fra.

Tværtimod stod selskabet i sommeren 2023 i en situation, hvor det ikke længere kunne betale sine regninger, og der samtidig var oparbejdet en milliongæld til Gældsstyrelsen og den statslige lånefond EIFO.

Storaktionæren Dico ApS tilkaldte derfor sit faste advokatfirma, Bech-Bruun, som skulle hjælpe med at udarbejde en redningsplan for Livehouse.

Det førte til en række møder, hvor Bech-Bruun var repræsenteret ved de to partnere Troels Tuxen og Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

Men midtvejs i processen fik den daværende direktør for Livehouse, Martin Elsborg, en dårlig fornemmelse.

»I starten oplevede jeg samtalerne med Bech-Bruun som konstruktive, for de handlede om at redde selskabet. Men efterhånden skiftede stemningen, og det blev tydeligt for mig, at Bech-Bruun arbejdede i Dicos interesse,« siger han.

Ifølge Martin Elsborg var advokaterne med til at lave en plan om, at Livehouse skulle gå konkurs, hvorefter deres klient – Dico ApS – skulle købe aktiverne ud af konkursboet for en slik.

»Det handlede i bund og grund om, at de økonomiske problemer i Livehouse skulle tørres af på nogle andre. På Gældsstyrelsen, vores leverandører og andre kreditorer,« siger han.

Det afviser både Troels Tuxen, Anders Hoffmann Kønigsfeldt og ledelsen i Dico ApS.

»Martin Elsborgs påstande er urigtige og udokumenterede,« skriver Hoffmann Kønigsfeldt i en e-mail.

Men Martin Elsborg – der står tilbage med en stor gæld på grund af sagen – fortæller, at han på møderne fik følelsen af, at der foregik noget, »som slet ikke var i orden«.

Han begyndte derfor at optage samtalerne med advokaterne i det skjulte.

»Hvorfor lader I det ikke gå konkurs«

Berlingske har som nævnt fået aktindsigt i retsdokumenter, hvor Gældsstyrelsen kræver en undersøgelse af Troels Tuxen og Anders Hoffmann Kønigsfeldts ageren.

Derudover har Berlingske fået adgang til Martin Elsborgs lydoptagelser fra flere forskellige møder, som blev afholdt, inden Livehouse blev erklæret konkurs 24. juli 2023.

På et møde tirsdag den 11. juli 2023 fortalte advokat Troels Tuxen til ledelsen og dele af ejerkredsen i Livehouse, at selskabet i hans optik stod i »et vadested«.

»Der er en væsentlig risiko for, at virksomheden går konkurs. Og derfor er man nødt til at være varsom med, hvad der foregår,« sagde han.

På mødet blev der talt om, at Livehouse kunne reddes, hvis ejerne ville indskyde et millionbeløb i selskabet og gå i dialog med kreditorerne om at udskyde tilbagebetaling af gæld.

»Alternativet er, at man som aktionær siger: ‘Så køber vi det ud billigst muligt,’« sagde Troels Tuxen.

Han henviste til, at man kunne lade selskabet gå konkurs, hvorefter ejerne selv kunne købe aktiver – eksempelvis kontrakter, teknologi og ansatte – ud af konkursboet.

Den mulighed blev gentaget på et nyt møde tre dage senere, hvor både Anders Hoffmann Kønigsfeldt og Troels Tuxen deltog.

Anders Hoffmann Kønigsfeldt havde haft en »drøftelse« med fonden EIFO (tidligere kaldet Vækstfonden, red.), som havde lånt fire millioner kroner til Livehouse og derfor havde pant i selskabet.

»Der tror jeg, at helt fra starten var deres spørgsmål: Hvorfor lader I det ikke bare gå konkurs og køber det ud?« sagde advokaten.

Han forklarede, at ejerne af Livehouse i den situation ville stå »med en ny virksomhed«, hvor man dog stadig ville skylde EIFO fire millioner kroner.

»Så får man til gengæld slettet øvrig gæld,« sagde Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

Han mener i dag, at hans citater fra mødet er »ude af kontekst«.

Berlingske har spurgt EIFO, om fonden over for advokaten fra Bech-Bruun har nævnt, at ejerkredsen i Livehouse kunne lade selskabet gå konkurs og efterfølgende købe aktiver ud af konkursboet.

»Helt kort kan vi sige, at det ikke er et billede, vi kan genkende,« lyder svaret fra den statslige lånefond.

»Ingen gider betale Gældsstyrelsen«

Ifølge advokat Anders Hoffmann Kønigsfeldt var der flere fordele ved at vælge en konkurs, fremgår det af den hemmelige lydoptagelse.

»Man har også mulighed for at cherrypicke i en konkurssituation og tage de medarbejdere med, som man ønsker, og parkere de resterende i konkursboet,« sagde han.

På mødet fortalte advokaterne fra Bech-Bruun videre, at de ikke troede på, at Livehouse ville kunne komme frem til en aftale med alle kreditorer om at udskyde betalingen af gæld.

»Så i min optik kunne jeg forestille mig, at det var en mere sikker løsning i hvert fald at rydde bordet og gå konkursvejen,« sagde Troels Tuxen.

Ejeren af Dico ApS, Mikael Konnerup, sad med på mødet.

Og selvom hans firma havde en egenkapital på over 200 millioner kroner, var han tilsyneladende fristet af tanken om at lade Livehouse gå konkurs.

»Hvis man ikke skal betale Gældsstyrelsen, så sparer du jo de første 2,6 millioner kroner,« sagde han og tilføjede:

»Der er ingen, der gider betale Gældsstyrelsen to millioner lige nu. Jeg gør i hvert fald ikke.«

I en e-mail til Berlingske forklarer Dico ApS’ direktør og medejer, Jesper Lohmann, udtalelserne med, at investeringsfirmaet to gange på kort tid havde ydet lån til Livehouse til betaling af skattegæld.

»Da man få måneder senere på ny havde oparbejdet stor gæld til Skat – på trods af klare instruktioner til ledelsen om, at dette ikke måtte ske, havde vi mistet tilliden til ledelsen og ønskede ikke at finansiere selskabet yderligere,« skriver han.

På mødet i juli 2023 udtrykte Troels Tuxen forståelse for Dico ApS’ manglende lyst til at komme med flere penge til Livehouse.

»Det der med at blive ved med at skyde penge ind i en virksomhed, det bliver ret enerverende som ejer,« sagde han.

Advokaten nævnte, at selskabet selv kunne indgive en konkursbegæring.

Han rejste samtidig en lille bekymring.

»Hvis man forbereder en konkurs eller en overdragelse til sidste punktum, så er det ikke sikkert, at LG (Lønmodtagernes Garantifond, red.) synes, det er så morsomt,« sagde Tuxen og tilføjede:

»Man skal lige finde den rigtige vej på det der. Og det er selvfølgelig muligt.«

Berlingske har spurgt Troels Tuxen, hvad han mente med det konkrete udsagn.

Han svarer i en e-mail, at bemærkningen om LG handlede om, at »der IKKE kan laves en overdragelsesaftale forud for en konkurs«.

Derudover mener han, at hans citater er »taget ud af en sammenhæng«.

Midt i sommerferien

På et nyt møde nogle dage senere – 17. juli 2023 – blev Livehouses skæbne beseglet.

Her blev det endelig besluttet, at selskabet skulle gå konkurs.

Det betød, at der nu ville blive indsat en kurator, som skulle sælge aktiverne i konkursboet til den højest mulige pris, så de tabsramte kreditorer kunne få nogle af deres penge tilbage.

Troels Tuxen understregede dog på mødet, at han ikke forventede, at der ville blive stor konkurrence om aktiverne.

»Nu er det jo midt i sommerferieperioden, og jeg har også fået det indtryk derudover, at det er jo ikke, fordi køberne står i kø til denne her virksomhed. Så det naturlige ville være at tage dialogen med den ejerkreds, der er, og så se, om man kan få stablet et nyt setup på benene. Det ville være måden at gøre det på,« sagde han.

»Men det er en overdragelse ud af et konkursbo til en ny virksomhed, og der skal I gøre op med jer selv, om I vil have navnet med,« tilføjede Troels Tuxen.

Videre fortalte han, at der også skulle bruges et par dage på »at blive færdig med at lave en overdragelsesaftale«.

Berlingske har spurgt Troels Tuxen, om hans udtalelser på mødet skal forstås således, at han allerede inden konkursen havde aftalt et salg af aktiver fra konkursboet med de tidligere ejere – herunder Dico ApS.

»Jeg har ikke indgået nogen aftale om »pre-pack«, hvor det efterfølgende konkursbo på forhånd havde forpligtet sig til at sælge til en bestemt køber,« svarer han i en e-mail.

Vurdering blev ændret

Sideløbende med drøftelserne om Livehouses fremtid blev der lavet en rapport, hvor værdierne i selskabet skulle vurderes.

Troels Tuxen havde formidlet kontakt til firmaet SFT Group, som er specialiseret i den slags.

Og fredag den 7. juli 2023 sendte SFT Groups direktør, Jørgen Evers, et udkast til rapporten til Livehouses daværende direktør, Martin Elsborg.

Her fremgik det, at aktiverne i »fortsat drift« havde en værdi på 16,3 millioner kroner, i et »målrettet salg« en værdi på syv millioner kroner og i et »tvangssalg« en værdi på 2,5 millioner kroner.

Martin Elsborg sendte udkastet videre til blandt andre Troels Tuxen.

Advokaten skrev tilbage: »Jeg tager en drøftelse med Jørgen Evers om vurderingen og vender herefter tilbage.«

En halv time senere sendte SFT Group-direktør Jørgen Evers sin færdige rapport til Troels Tuxen og Martin Elsborg.

Nu var vurderingen af de samlede aktiver ændret markant.

I »fortsat drift« var aktiverne værdisat til 1,8 millioner kroner – altså langt fra den oprindelige vurdering på 16,3 millioner kroner.

I et »målrettet salg« var værdien sat til en million kroner, mens den i et »tvangssalg« lød på blot 470.000 kroner.

Den store forskel skyldtes, at posterne »Goodwill/kontrakter« og »EMP Platform« – som i udkastet udgjorde 90 procent af den samlede værdi – var pillet ud.

Af SFT Groups udkast til rapporten fremgik det ellers, at der de foregående år var brugt otte til ti millioner kroner på udviklingen af den omtalte platform.

»Ren manipulation«

Daværende direktør i Livehouse, Martin Elsborg, er ikke i tvivl om, at Troels Tuxen bestilte ændringerne i rapporten.

»Jeg aner ikke, hvordan han gjorde det, men det ligner jo ren manipulation. Den rapport giver slet ikke et realistisk billede af de værdier, der var,« siger han.

Hvis det hænger sådan sammen, er det »super alvorligt«, mener juraprofessor Troels Lilja fra Syddansk Universitet, som er specialiseret i insolvensret.

»Det vil være et klokkeklart forsøg på at fratage kreditorerne de værdier, som de er berettiget til. Det ser slet ikke kønt ud,« siger han.

Troels Tuxen har ikke svaret på Berlingskes spørgsmål om, hvorvidt det var ham, der fik Jørgen Evers til at ændre i rapporten.

Han skriver dog, at rapporten blev ændret, fordi det oprindelige udkast »blev kritiseret i selskabets bestyrelse for ikke at være retvisende«.

»For det første fordi selskabet på trods af ordretilgang ikke var lykkedes med at tjene penge de seneste mange år, og for det andet fordi der var betydelige usikkerheder knyttet til rettighederne til selskabets IT-platform,« skriver han.

Hos SFT Group bekræfter Jørgen Evers i et skriftligt svar til Berlingske, at han talte i telefon med Troels Tuxen den pågældende dag. Men han »erindrer ikke«, at de talte om selve rapporten.

Tværtimod er Jørgen Evers af »den klare erindring«, at det var daværende direktør i Livehouse, Martin Elsborg, som ønskede ændringerne i rapporten.

Det afviser sidstnævnte.

»Det er på ingen måde korrekt. Troels Tuxen skrev jo også selv til os andre, at han ville snakke med Jørgen Evers om vurderingen. Hvorfor skulle han skrive det, hvis de slet ikke talte om den? Det giver jo ingen mening,« siger Martin Elsborg.

Berlingske har talt med Jesper Valentin Holm og René Høeg Steenfeldt, som begge sad i bestyrelsen hos Livehouse på det pågældende tidspunkt.

Ingen af dem ønsker at kommentere sagen.

Ud af det blå

Efter at det på mødet 17. juli var besluttet, at Livehouse skulle gå konkurs, modtog ledelsen i selskabet et udkast fra Troels Tuxen til en såkaldt egenbegæring, der giver en nødlidende virksomhed mulighed for selv at foreslå en kurator.

Her skrev medlemmerne af ledelsen i Livehouse under på, at de begærede selskabet konkurs, og de pegede samtidig på Anders Hoffmann Kønigsfeldt som kurator.

Altså ham, de tidligere havde drøftet en mulig konkurs med.

Men Anders Hoffmann Kønigsfeldt burde aldrig have påtaget sig opgaven, mener professor Anders Ørgaard fra Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, der har speciale i insolvensret.

»For mig at se er det ret oplagt, at konkursen og salget er aftalt på forhånd. Og det har Anders Hoffmann Kønigsfeldt og Troels Tuxen deltaget i. Det er i strid med loven, at Anders Hoffmann Kønigsfeldt bagefter lader sig udpege som kurator,« vurderer han.

Berlingske har spurgt Anders Hoffmann Kønigsfeldt, hvorfor han erklærede sig habil til at påtage sig hvervet som kurator, når han forinden havde drøftet en eventuel konkurs med ledelsen og ejerne af Livehouse.

Det har han ikke ønsket at begrunde.

Mandag den 24. juli 2023 gik Livehouse officielt konkurs med en gæld på 14 millioner kroner.

Samtidig gik Bech-Bruuns klient, Dico ApS, i dialog med kurator Anders Hoffmann Kønigsfeldt og hans folk om at købe aktiver ud af konkursboet.

Men ud af det blå meldte en anden aktør sig på banen.

Det danske selskab TwentyThree ApS – som også beskæftiger sig med videoløsninger – opdagede helt tilfældigt, at Livehouse var gået konkurs og tog derfor kontakt til kuratoren.

TwentyThree sendte et indledende bud på omkring en million kroner for aktiverne, men selskabet oplevede ikke den store entusiasme fra den anden side af bordet.

»Vi henvendte os som potentielle købere til Bech-Bruun, men det var tydeligt, at der ikke var forberedt en bred proces. Der var ikke forberedt materiale, og det, vi fik, var et råmateriale,« fortæller Thomas Madsen-Mygdal, direktør og medejer hos TwentyThree.

Hans selskab endte derfor med ikke at byde på aktiverne.

»Særdeles kritisabelt«

En uge efter konkursen solgte Anders Hoffmann Kønigsfeldt aktiverne fra konkursboet til det nyetablerede selskab Livehouse Group, som var ejet af Bech-Bruuns klient Dico ApS.

Handelsprisen lød på 500.000 kroner, som passede med den nye vurdering i rapporten fra SFT Group.

Gælden til Gældsstyrelsen og de øvrige kreditorer blev parkeret i konkursboet.

»Man kan ikke undgå at få det indtryk, at Troels Tuxen og Anders Hoffmann Kønigsfeldt har siddet og hjulpet ejerne af selskabet med at slippe billigst muligt fra en konkurs. Det tyder på, at de simpelthen har varetaget ejernes interesser på bekostning af kreditorernes. Og det er det stik modsatte af, hvad en kurator bør gøre,« siger Anders Ørgaard, professor på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet.

Heller ikke Troels Lilja, professor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, er imponeret over de to advokaters ageren.

»Ud fra de optagelser, jeg er blevet forelagt, er rådgivningen særdeles kritisabel,« siger professoren.

Anders Hoffmann Kønigsfeldt og Troels Tuxen afviser kritikken fra eksperterne.

»Jeg er ikke enig i deres vurdering. De kender tilsyneladende ikke alle sagens relevante forhold,« skriver førstnævnte i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Han fastholder, at hans rådgivning før konkursen blot var »konstateringer af, hvad reglerne er«, og at aktiverne i konkursboet »blev solgt på markedsvilkår efter en åben, helt reel salgsproces.«

»Salgsprocessen blev afstemt med EIFO, som var den kreditor, der skulle modtage købesummen, da de havde pant og derfor var foranstillet i forhold til de øvrige kreditorer,« tilføjer Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

Han understreger i øvrigt, at Bech-Bruun ikke bistod Dico ApS med rådgivning om købet af aktiver fra konkursboet.

EIFO ønsker ikke at kommentere konkrete sager, men oplyser dog, at det er korrekt, at der har været tæt dialog med konkursboet i forbindelse med salgsprocessen.

I ly af natten

Sagen om konkursen i Livehouse har som nævnt efterladt selskabets tidligere medejer og direktør, Martin Elsborg, i dyb gæld.

Det skyldes, at hans personlige selskab hæftede for det lån på omkring fire millioner kroner, som Livehouse havde optaget hos den statslige fond EIFO.

Derudover har konkursboet efter Livehouse åbnet en sag om mulig konkurskarantæne mod Martin Elsborg, som endnu ikke er afsluttet.

Den tidligere direktør føler dog, at »nogen har løbet om hjørner med ham«.

»Der er ingen tvivl om, hvad der fra starten har været Bech-Bruuns hensigt. Den her konkurs skulle gennemføres i ly af natten, så Dico ApS kunne få fat på selskabet så billigt som muligt,« siger han.

Martin Elsborg erklærer sig »dybt overrasket« over Bech-Bruuns ageren i sagen.

»Jeg troede, de var ordentlige mennesker. At efterlade gæld og ansatte på perronen havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet, at de ville rådgive om.«

Men du skrev selv under på konkursbegæringen. Hvorfor sagde du ikke fra?

»Jeg følte vitterligt ikke, at jeg havde noget valg. Jeg havde ingen penge til at redde selskabet, og hele min privatøkonomi var på spil.«

I en e-mail til Berlingske skriver Troels Tuxen, at Martin Elsborgs udtalelser »må stå for hans egen regning«.

»Jeg har ikke på noget tidspunkt repræsenteret ham,« skriver advokaten og understreger i øvrigt, at han ikke har været kurator i konkursboet efter Livehouse.

Anders Hoffmann Kønigsfeldt afviser, at Bech-Bruuns plan var at gennemføre konkursen i »ly af natten« for at sælge aktiverne billigt til Dico ApS.

»Det har absolut intet på sig. Den hensigt havde Bech-Bruun ikke, og vi tager på det kraftigste afstand fra den usande og udokumenterede påstand,« skriver advokaten.

Han mener, at han som kurator har varetaget kreditorernes interesser, og tilføjer i øvrigt, at Bech-Bruun aldrig har rådgivet Martin Elsborg.

»Heller ikke om gæld, han kautionerede for, så han kunne blive gældsfri. Det ville være i åbenlys strid med konkursloven,« skriver advokaten.

Dico ApS’ direktør, Jesper Lohmann, fastslår i et skriftligt svar, at det ikke er hans oplevelse, at de to advokater hjalp investeringsfirmaet med at komme billigst muligt ud af konkursen i Livehouse.

Han afviser samtidig, at der har været en »orkestreret plan« for, at Dico ApS skulle købe aktiverne ud af konkursboet.

»Vi blev for eksempel af Anders Hoffmann og hans medarbejdere forsøgt presset til at give et højere bud på aktiverne end vores oprindelige med henvisning til, at der var andre interesserede brydere,« skriver han.

Undersøgelse er i gang

Sagen er imidlertid langtfra afsluttet.

For Martin Elsborg har delt lydoptagelserne fra sagen med Gældsstyrelsen, der står til at tabe over tre millioner kroner på konkursen i Livehouse.

Og i november 2024 anmodede Gældsstyrelsen ved Retten i Roskilde om, at den rutinerede advokat Andreas Mylin fra firmaet Holst blev indsat som såkaldt ad hoc-kurator i konkursboet.

Det fremgår af retsdokumenter, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Gældsstyrelsen ønsker, at Andreas Mylin skal foretage en undersøgelse af en række »alvorlige oplysninger«.

Herunder om Anders Hoffmann Kønigsfeldt var inhabil, da han solgte aktiver fra konkursboet til Bech-Bruuns egen klient, Dico ApS.

Et andet tema er, om Anders Hoffmann Kønigsfeldt og Troels Tuxen har været inhabile i sagen på grund af deres rådgivning af selskabet, ledelsen, bestyrelsen og ejerkredsen i perioden op til konkursen.

Derudover vil Gældsstyrelsen have undersøgt, om kurator Anders Hoffmann Kønigsfeldt har solgt aktiverne i konkursboet til for lav en pris, og om der er sket »mulig manipulation af vurderingsrapporten« fra SFT Group.

Samtidig ønsker Gældsstyrelsen at få klarlagt, om der kan rejses et krav om erstatning mod Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

På et retsmøde 19. november 2024 valgte Retten i Roskilde at efterkomme Gældsstyrelsens ønske, og Andreas Mylin blev udnævnt som ad hoc-kurator.

Han er netop nu ved at undersøge sagen, men har ikke ønsket at kommentere den over for Berlingske.

Nysgerrighedens første interesse har lagt sig. I dag bruger flere og flere danskere regelmæssigt kunstig intelligens til opgaver, som de skal have løst – men med den sunde skepsis i behold og langtfra hver dag.

Det viser den omfattende undersøgelse af digitale tendenser blandt forbrugerne lige nu, som revisions- og rådgivningskoncernen Deloitte gennemfører hvert år i en lang række lande.

Af 2.000 adspurgte i Danmark, Norge og Sverige svarer seks procent, at de bruger såkaldt generativ kunstig intelligens (ai) hver dag – i 2023 var det fire procent.

Det er teknologi som ChatGPT eller Google Gemini, der ud fra indkodet viden og kommunikation med brugeren kan finde svar, opsummere tekster, skrive programkode, skabe musik, illustrationer og filmklip med mere.

Også mange unge ved det ikke

21 procent bruger det mindst en gang om ugen, 24 procent mindst en gang om måneden. Blandt danskerne bruger det store flertal, 68 procent, det til personlige opgaver, 35 procent på arbejde og 28 procent i uddannelsen.

»Generativ kunstig intelligens er gået fra, at alle skulle afprøve det, til at blive et mere reelt værktøj. Flere bruger det regelmæssigt, heldigvis med en vis sund skepsis, som er højere hos de ældre end de yngre, og teknologien har flyttet sig fra underholdning og afprøvning til at blive anvendt privat med mere reelt indhold,« forklarer Frederik Behnk, som er partner og leder af Deloittes afdeling for teknologi, medier og telekommunikation.

I Danmark har 63 procent hørt om kunstig intelligens, og 47 procent har rent faktisk anvendt den i en eller anden form. Men trods den ualmindeligt store omtale, siden ChatGPT blev lanceret i november 2022 og skabte det store folkelige gennembrud, ved en del faktisk fortsat ikke, hvad det er.

»Blandt de unge, og særligt de helt unge på 16-24 år, er kendskabet virkeligt højt, men også her har ti procent aldrig hørt om kunstig intelligens. 73 procent af de 16-24-årige har brugt det, formentlig i uddannelsesforløbet – og så må man håbe, at de eksponeres mod den læringsmæssige del af kunstig intelligens, og hvordan man bruger det relevant,« siger Frederik Behnk.

Når mange fortsat ikke kender til den nye teknologi, kan det skyldes, at de har et arbejde, hvor de ikke er målgruppen for kunstig intelligens og derfor måske heller ikke interesserer sig for selv at kigge på det.

Behørig – og sund – skepsis

På tværs af Skandinavien er det fortsat et mindretal, der stoler fuldt ud på, hvad den kunstige intelligens leverer. 24 procent af mændene og 19 procent af kvinderne mener, at svarene er faktuelt korrekte.

»Det er lidt befriende, at andelen på tværs af aldersgrupper, der tror på, at det, der kommer ud af kunstig intelligens, er korrekt, er relativt lav. Den kritiske sans eksisterer, også blandt de unge. Modellerne bag kunstig intelligens bliver dog bedre og bedre, så faktualiteten stiger,« understreger Frederik Behnk.

Det er fortsat ChatGPT, der topper listen over, hvad skandinaverne kender og bruger.

56 procent – blandt danskerne 53 procent – har hørt om ChatGPT, og 34 procent har brugt den. Mere overraskende kommer det sociale medie Snapchats My AI ind på en markant andenplads.

26 procent – blandt danskerne 18 procent – kender den, 12 procent har brugt den.

»De unge er på Snapchat i dag, og her er kunstig intelligens virkelig blevet skubbet frem. Jeg vil dog tro, at over de næste par år vil arbejdsrelaterede værktøjer, som integrerer kunstig intelligens, få en meget mere dominerende rolle. Rigtig mange virksomheder har udviklet egne værktøjer til ikke-kundefølsomme analyser, projektarbejde, udkast til e-mails og kommunikation,« siger Frederik Behnk.

Tredjemest brugt er Microsofts BingChat/Copilot, som er bygget ind i Office-kontorpakken med Word, Excel og Outlook, med 15 procents kendskab og syv procents brug.

Så følger Google Gemini (13 procents kendskab, fire procents brug), ChatGPT-søsteren Dall-E 2 til illustrationer (otte procents kendskab, fire procents brug), billedværktøjet Midjourney (syv procents kendskab, tre procents brug), GitHub Copilot (fem procents kendskab, en procents brug) og Anthropics Claude (to procents kendskab, en procents brug).

En boykot kan ramme af mange forskellige grunde. Hestekød i fryselasagnen, gammelt kød i frysedisken eller biler, der ikke er så grønne som lovet, kan få danskerne til at fare op i det røde felt og trække en streg i sandet.

Men en boykot behøver ikke at være rettet mod en enkelt virksomhed med en skandale eller en penibel sag på nakken. Det kan også ramme et helt land af politiske årsager.

Det risikerer USAs præsident, Donald Trump, potentielt at få at mærke fra nogle danske forbrugere snart. I hvert fald hvis man spørger to eksperter.

Efter Trump i flere uger har varslet straftold mod en række lande, gjorde han i weekenden alvor af truslerne. Trump har bekræftet, at der vil blive indført en told på 25 procent over for både Canada og Mexico og ti procent over for kinesiske varer.

Straftolden mod Mexico blev dog mandag eftermiddag sat på pause i en måned, oplyste Trump. 

Natten til mandag tog han imidlertid endnu et skridt og fortalte, at han planlægger »ret snart« at indføre told på varer fra lande i EU, herunder Danmark. Alt sammen ventes at få stor indflydelse på den globale økonomi og blive startskuddet til en handelskrig.

Det kan dog også vise sig at få nogle danskere til at droppe aftensmaden på McDonald's eller købe en anden kaffe end den fra Starbucks. Det vurderer Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Sydbank.

»En boykot kan også være politisk motiveret. I det her tilfælde fordi man er vred over Trumps toldpolitik. For eksempel boykotter nogle forbrugere appelsiner eller andre varer fra Israel, fordi de ikke er tilfredse med Israels politik. Det er et eksempel på en politisk boykot, hvor der ikke er noget galt med varerne, men med politikken,« siger hun.

Det samme kan man »sagtens forestille sig i Danmark«, spår hun. Hun understreger dog, at der nok vil være tale om et fåtal af danskerne, og at en eventuel boykot nok vil vare i relativt kort tid.

Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet, ser heller ikke en dansk boykot af amerikanske varer som usandsynlig efter udmeldingerne fra Donald Trump.

Han mener dog hovedsageligt, at den vil komme fra folk, der i forvejen er kritiske over for Trump. Og det er langt de fleste i Danmark.

Kun knap otte procent af danskerne ville have stemt på Trump ved det amerikanske valg, hvis de havde muligheden. Det viste en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau kort inden valget i november.

»Via mediedækningen bliver forbrugerne opmærksomme på, hvad der er amerikanske, og hvad der er europæiske varer. På den måde tvinger det forbrugerne til at tage stilling. Og det er dem, som i forvejen er kritiske over for Trump, der vil kunne finde på at boykotte amerikanske varer,« siger Jacob Dahl Rendtorff.

Han tilføjer, at synet på USA herhjemme ikke er blevet bedre af Donald Trumps trusler om Grønland.

De første eksempler på boykot af amerikanske varer har man allerede set i Canada. Og skal man tro eksperterne, bliver de langtfra de sidste.

Har aldrig følt sig mere antiamerikansk

Canadierne har allerede svaret tilbage på Trumps straftold ved at boykotte amerikanske varer i stor stil, som Berlingske beskrev mandag.

Amerikansk øl og spiritus er allerede blevet fjernet fra supermarkedshylderne i de canadiske delstater Ontario, Nova Scotia og British Columbia, og Ontarios premierminister, Doug Ford, har direkte beordret supermarkedskæden LCBO til at fjerne amerikansk øl, vin og spiritus fra deres hylder fra tirsdag.

Ifølge Dough Ford sælger LCBO den slags varer for en milliard canadiske dollar – svarende til fem milliarder kroner – hvert år.

Ude i butikkerne har nye skilte også fundet vej til hylderne.

»Buy Canadian instead (Køb canadisk i stedet, red.)«, står der eksempelvis, og flere supermarkedskunder fortæller, at de fremover kun vil gå efter canadiske varer.

»Jeg har aldrig følt mig mere antiamerikansk i mit liv,« siger Matthias Neill, der har dobbelt statsborgerskab i Canada og USA.

Ann Lehmann Erichsen fra Sydbank påpeger dog, at der trods alt er stor forskel på Canada og Danmark i det her tilfælde.

»Canada er naboland til USA, og derfor fylder det meget mere end her. Men man kan sagtens forestille sig, at en mindre gruppe i Danmark er vrede over det her og derfor politisk siger, de ikke vil spise på McDonald's mere. Men det er nok ikke så mange, der vil gøre alvor af det,« understreger hun.

Statsledere vil svare hårdt igen

Formålet med Donald Trumps told på forskellige lande er at tilskynde virksomheder til at producere deres varer lokalt i USA, så de ikke bliver ramt af tolden. Samtidig ønsker Trump at få flere af de amerikanske borgere til at købe varer produceret på hjemmemarkedet.

Desuden har han også fortalt, at det sker i et forsøg på at mindske importen af det stærkt afhængighedsskabende opioid fentanyl.

Omvendt bliver det sandsynligvis dyrere for amerikanske virksomheder at importere varer fra de toldpålagte lande. Det ventes at føre til, at det bliver tilsvarende dyrere for amerikanske borgere at købe disse varer.

Donald Trumps træk ventes at påvirke den globale økonomi mange forskellige steder. I Europa har der mandag været fald i aktiekurserne mange steder. Især bilaktierne har stået for skud, hvilket går mest ud over Tyskland.

Men også i det danske C25-indeks er der rødt over næsten hele linjen, og indekset faldt mandag med 1,7 procent. Kun ISS-aktien steg. 

Derudover har Canada lovet at svare igen med toldtariffer mod USA. Flere statsledere i EU har også reageret, herunder statsminister Mette Frederiksen (S).

Ved et uformelt EU-topmøde i Bruxelles siger hun, at Europa »desværre er nødt til at give et meget robust modsvar«, hvis Donald Trump fører planerne mod EU ud i livet.

»Når jeg siger desværre, så er det, fordi det kommer til at gå ud over helt almindelige mennesker – lønmodtagere, virksomheder i USA, Europa og Canada. Jeg er ikke tilhænger af handelskrig, faktisk det modsatte, nemlig at vi handler med hinanden,« siger Mette Frederiksen, der dog understreger, at man i så fald bliver nødt til at svare hårdt tilbage, ifølge TV 2.

Hun uddyber ikke, hvordan det »robuste modsvar« kommer til at se ud. Det skal toplederne i EU nu diskutere videre i Bruxelles.

Tesla-ejere er sure på Elon Musk

Det er ikke kun i Canada, man har set utilfredshed hos forbrugerne, efter Donald Trump blev valgt som præsident.

Fra nogle forbrugere er det også gået ud over Elon Musk, der undervejs i valgkampen har været en del af Trumps absolutte inderkreds og betragtes som en af hans tætteste allierede.

Det har ført til, at flere Tesla-ejere verden over, herunder også i Danmark, har haft brug for at deklarere, at valget af bilmærke altså skal adskilles fra den politik og ideologi, bilmærkets ejer er tilhænger af.

Da Elon Musk erklærede sin støtte til Donald Trump under valgkampen og gradvist rykkede tættere og tættere ind i den nu siddende præsidents inderkreds, blev et særligt klistermærke således sat til salg.

»Jeg købte denne, før vi vidste, at Musk var skør,« lød teksten på det klistermærke, som flere Tesla-ejere købte og satte på deres biler for på den måde at tage afstand på den politik, brandet pludselig blev symbol på.

Også den danske forfatter, tegner og filminstruktør Anders Morgenthaler var ude og tage kraftigt afstand fra Elon Musk, på trods af at han har kørt Tesla i 15 år og »elsker det«.

Efter valgkampen satte han gang i produktionen af 1.700 klistermærker med teksten »Elon Sucks« og solgte ifølge ham selv hundredvis af dem til andre danske forbrugere.